Landbrug udpiner jorden

Den sjællandske landbrugsjord er efterhånden så udpint af tunge landbrugsmaskiner og ensidig dyrkning, at afgrøderne har svært ved at få fat.

Dansk landbrug bruger naturens ressourcer fuldt ud – og lidt til. Det ses især på Sjælland, hvor der flere steder ikke er meget muld tilbage. Landbrugsjorden i Jylland er almindeligvis noget mere sejlivet grundet et højere sandindhold, så konsekvenserne af mange års rovdrift ses først på Sjælland.

Her er landbrugsjorden flere steder stort set uden muldlag, og jorden er så pakket, at rødderne har svært ved at sprede sig.

Halm køres væk

Årsagen skal blandt andet findes i ensidig dyrkning og usund anvendelse af restprodukter. Mange landmænd vælger ensidigt at satse på korn, hvor halmen efterfølgende køres væk til biobrændsel. Det kan lyde miljørigtigt, men det betyder, at der ikke rigtig er organisk materiale tilbage, der kan bidrage til muldlaget.

Landbrugskonsulenter arbejder ud fra tommelfingerregelen, at har man ti pct. ler i sin jord, så skal man sikre minimum én pct. organisk stof. Har man 15 pct. ler i jorden, skal man sikre 1,5 pct. organisk stof osv.

– Men vi finder altså jorde med under én pct. organisk stof, og det er usundt. En sund jord bør have mindst to eller 2,5 pct, siger Per Scjønning, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, til fagbladet Ingeniøren.

Per Scjønning er ankermand på det fem-årige EU-projekt Recare, der har samlet et tværvidenskabeligt team til at afdække problemerne med landbrugsjorden i Europa og komme med løsninger sammen med landbruget.

Som at pløje i en juledekoration

Det manglende muldlag giver flere problemer – både praktisk for landmanden og for miljøet.

– Landmændene kan kun arbejde med jorden på ganske få tidspunkter, for enten er jorden stenhård eller også er den så fugtig, at den er helt plastisk og opfører sig som en lerklump, man ælter sammen til juledekorationer, siger Per Scjønning.

Men den manglende muld truer også grundvandet: Muldlaget holder normalt på lerpartiklerne, der ellers vaskes ud i større mængder i dræn, til omkringliggende åer og søer eller mod grundvandet. Lerpartiklerne binder fosfor og pestidicrester og øger dermed forureningen, ligesom partiklerne skygger for sollyset i de marine miljøer, så der bliver øget risiko for algevækst.

Traktosen er det største problem

Det er undersøgelser gennem de sidste ti år, der viser, at mængden af organisk stof på især Sjælland er i konstant tilbagegang.

Men hvor det manglende muldlag kan afhjælpes, ser det værre ud med den såkaldte traktose:

I dag kører gyllevogne med en vægt på op mod 55 tons rundt, og selvom vægten fordeles over adskillige hjul, er trykket pr. dæk typisk på op mod seks ton. Det pakker jorden så tæt, at planternes rødder ikke kan trænge længere ned end 20 til 25 centimeter.

– Den sammenpressede jord er et problem i årtier, måske længere. Hvor vi forholdsvis hurtigt kan løse problemet med manglende muld, hvis vi vil, så står vi mere magtesløse overfor den pakkede jord, og mange landmænd er ikke bevidste om problemet, fordi det ikke er til at se, siger Per Scjønning til fagbladet Ingeniøren.

Den sammenpressede jord lukker også af for nedsivning af vand og næringsstoffer, der i højere grad bliver udvasket til det omkringliggende miljø.

Hvis landmændene vil skåne jorden, bør de altså tilføre jorden mere organisk materiale og vælge lidt mindre maskiner. Men det gør driften mindre effektiv og dermed mindre lønsom. Og netop lønsomhed er naturligt i konstant fokus i det gældsplagede landbrug.

Kilde: ing.dk