Landbrugspakken skader vandmiljøet

Hvad betyder landbrugspakken egentlig for naturen? Alle fokuserer på ministerrokade, men pakken giver landmændene lov til at bruge mere gødning – og derved udlede mere kvælstof og fosfor i naturen. Burde vi ikke have mere fokus her? Forskere ser ned på aftalen.

Siden 1960´erne, hvor man begyndte at opdage, hvor giftigt for meget gødning kan være for vandmiljøet, har man prøvet at rette op på problemet. I de sidste mange år har der været en ihærdig kamp for at forbedre vandmiljøet, og det har medført en del restriktioner på området. Siden 1980´erne har vi halveret udledning af kvælstof, men det er langtfra nok.

Den nye landbrugspakke giver landmænd lov til at gøde mere. Samtidig sløjfer den de zoner ved vandløb og søer, som har været et fredet for gødning siden 2012.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitets Institut for Bioscience mener, at de nye gødningsregler vil ødelægger de seneste års arbejde for vandmiljøet.

– Landbrugspakken kommer til at medføre er en forringelse af miljøtilstanden. Især på kort sigt er den en mindre katastrofe for vandmiljøet, siger han til videnskab.dk.

Han bliver bakket op af Hans Henrik Bruun, der forsker i biodiversitet og evidensbaseret naturbevaring ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

– Landbrugspakken får helt sikkert en negativ effekt på naturen i vand og på land. Det arbejde, man hidtil har lavet for at genoprette den naturlige tilstand på land, i vandløb, søer og have, risikerer at blive skyllet ud med badevandet, siger Hans Henrik Bruun.

Ikke godt nok

Hans Henrik Bruun har sammen med en række andre forskere for nyligt gennemgået beregningerne, der ligger til grund for den landbrugspakke, som gælder indtil 2021. Alle syv forskere, som var indkaldt, var enige om, at aftalen ikke ville have positiv miljøeffekt i 2016, 2017 eller 2018. Faktisk får landmændene lov til at gøde endnu mere end hidtil de første tre år. Der må fra foråret gødes 18 pct. mere end sidste år, og allerede fra efteråret og frem må der gødes op til 25 pct. mere end sidste år.

– Der bliver i dag udledt 57.000 ton kvælstof om året, og det er for meget, hvis den bunke mudder og næringsstoffer, som ligger på bunden rundt omkring i vores fjorde, skal forsvinde. Modelmålinger viser, at vi skal ned på 42.000 ton kvælstof om året for at kunne genoprette det naturlige vandmiljø over de næste 10-15 år, siger Stiig Markager om problemet.

Forbedringer på lang sigt

Først i 2018-19 vil der ske forbedringer ifølge landbrugspakken. Her bliver der sat nye initiativer i gang, som skal begrænse kvælstofudledningen.

Som et nyt tiltag, planlægger politikerne at indføre vådområder, som skal optage overskydende kvælstof. Derudover vil der også blive indført en reguleringsordning, som tilpasser sig den jord, landmanden ejer. Jord som udleder meget kvælstof bliver pålagt større restriktioner end jord, som holder på kvælstoffet.

Jørgen E. Olesen, som er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, mener, at initiativerne er vigtige for vandmiljøet på lang sigt, men han undrer sig over, at det ikke bliver sat i værk med det samme.

– Jeg kunne godt tænke mig, at man havde faset de nye indsatser hurtigere ind. For de er helt afgørende for, at man på lang sigt kan beskytte vandmiljøet, siger han.

Der går 20-30 år, fra tilføjelsen af kvælstof bliver nedsat, til skaderne er genoprettet.

Kilder: Politikken og videnskab.dk