En stor norske undersøgelse viser, at for meget overarbejde øger mænds og kvinders risiko for at udvikle angst og depressioner.
Ansatte, som arbejder mere end 40 timer om ugen, har større risiko for at udvikle depression og angstlidelser. Det viser en stor undersøgelse blandt cirka 18.000 nordmænd, som er offentliggjort i Journal of Occupational and Environmental Medicine.
Det har længe været kendt, at meget overarbejde slidder på helbredet – men den norske undersøgelse viser nu, at der allerede ved moderat overarbejde er højere risiko for angstsymptomer. Værst for mændene Ifølge undersøgelsen stiger risikoen for depression og angstlidelser fra ni til 13 procent for mænd, når de arbejder over. For kvinder går risikoen fra syv til 11 procent. Mænd, der arbejder mellem 49 og 100 timer om ugen, er i den højeste risikogruppe. Gruppen er i undersøgelsen karakteriseret af lavt uddannelsesniveau og hårdt manuelt arbejde. Hvorfor mere end 40 timers arbejde om ugen forårsager flere depressioner og angstlidelser viser undersøgelsen ikke noget om, skriver Washington Post.
Kilde: Politiken