Nyheder

Lave kvinder lever længere

6. marts 2008

Hvis kvinderne i din familie har tradition for at blive rigtig gamle – er du sandsynligvis også lavere end den gennemsnitlige kvinde, viser forskning.

Hvor fedt er det egentlig at have lange stylter? For fedt, vil nogle nok sige. Ikke desto mindre er der nu en vis oprejsning til os kvinder, der stavrer rundt på korte ben. Forskere fra Albert Einstein College of Medicine på Yeshiva University i New York arbejder i disse år på et større projekt om genetiske årsager til, at nogle mennesker lever længere end andre. Gen forbindes med langt livI den forbindelse har forskerne fundet ud af, at et af de gener, der kan forbindes med et lagt liv – 90 år eller derover – samtidig for kvinder kan kobles med en lavere kropsstatur. Kort og godt viser forskernes opdagelse altså, at kvinder, der er lavere end gennemsnittet har større sandsynlighed for at blive 90 år eller derover. Hormon styrer celledelingForskerne har i denne omgang fokuseret særligt på et særligt hormon (IGF-1), som er reguleret af et menneskeligt væksthormon. IGF-1 påvirker stort set enhver celle i kroppen, mens kroppen udvikler sig i barndommen, og hormonet fortsætter med at bidrage til synteser i vævet langt ind i voksenlivet. En af hormonets opgaver er at sikre, at der bliver sendt signal til cellerne om for eksempel at dele sig. Sammenhæng mellem vækst og langt livDyreforskning har tidligere vist, at genmutationer, der involverer IGF-1-hormonet har to effekter: Svækket vækst kombineret med et langt liv. Forskerne satte sig derfor for at undersøge, om det samme gør sig gældende blandt mennesker. Derfor har de analyseret IGF-1 relaterede, genetiske variationer blandt 384 100-årige jøder og deres døtre. Kvinderne stammer fra Østeuropa og ligner hinanden meget rent genetisk. Forskernes kontrolgruppe bestod af kvinder, der ikke har familiære traditioner for at blive meget gamle. Forskerne fandt flere forskningsmæssigt interessante resultater. Blandt andet viste det sig, at døtrene til de 100-årige kvinder var 2,5 centimeter lavere end kvinderne i en kontrolgruppe. Forskerne understreger, at der dog stadig er brug for mere forskning af fænomenet. Forskernes arbejde er blevet offentliggjort i denne uges udgave af tidsskriftet The Proceedings of the National Academy of Sciences. Kilde: Politiken

Forrige artikelHumør forlænger kræftpatienters liv

Næste artikelPiller mod depression har ringe effekt