Lea Wermelin: “Jeg tror, mange har genopdaget naturens helende kræfter”

Af: Clara Edgar

Foto: Lars H. Laursen

Miljøminister Lea Wermelin har altid haft et tæt forhold til naturen, men særligt i det seneste år har hun genfundet glæden ved det grønne. Desværre er den vilde natur truet, og derfor ligger der en vigtig politisk opgave i at passe på den, så Leas – og alle andres – børn, kan nyde de danske skove i fremtiden.

Til daglig arbejder miljøminister Lea Wermelin i de majestætiske bygninger på Slotsholmen i København. Mursten på mursten og få strategisk placerede træer giver en følelse af ophøjet vigtighed, når man bevæger sig rundt i de mange buegange, mellem søjler og henover de store pladser. Jeg møder ministeren en kold dag i januar, hvor sneen er faldet stille og kulden får fingrene til at stivne. De hvide fnug tager sig en lille pause, da Lea Wermelin møder op til vores aftale, som naturligvis skal foregå udendørs for at mindske risikoen for coronasmitte.

Bibliotekshaven, som er en lille, smuk park ved Christiansborg Slot, skal danne rammen om vores snak om Danmarks vilde natur. På mange måder kunne vi næsten ikke finde et sted, der lå længere væk fra emnet. For der er ikke noget vildt over området. Det er kultiveret, skabt og plejet af menneskehænder. Udover den lette vind og bidende temperatur er naturens vildskab fordrevet fra stedet. Men smukt er det.

– Når jeg kommer hjem til Bornholm med færgen i weekenden, og jeg kan gå ud i naturen omkring mit hus på nordlandet lige ved Hammeren, kan jeg mærke, hvordan skuldrene sænker sig, fortæller miljøministeren.

For selvom meget af hendes tid går med forhandlinger på Borgen og debatter i folketingssalen, er Leas hjem på Bornholm. Og her nyder hun at komme ud i naturen både alene og med sine to piger på tre og ni år og mærke, hvordan hamsterhjulet går i stå for en stund, og forventningerne forsvinder ud i vinden.

“Noget af det fantastiske med naturen er jo, at den ikke stiller andre krav til os, end at vi skal passe på den. Og hvis vi passer på den, så passer den også på os.”

– Det tror jeg, mange danskere har fået øjnene op for her under coronakrisen – de helende kræfter i naturen, og at den har været et lys i en ellers mørk tid, siger hun.

Men netop det her med at passe på naturen har det haltet med. I mange år har vi ikke gjort nok for at beskytte de danske naturområder, og derfor er en stor del af vores natur i krise. Mange arter er i fare for at uddø herhjemme, og de vilde naturområder er over en lang årrække svundet ind. Meget af det arbejder Lea Wermelin på at rette op på, og hun tror også på, at det kan lykkes, selvom det er en både stor og svær opgave.

Maraton for naturen

De seneste to folketingsvalg viser med al tydelighed, at natur, klima og den grønne dagsorden er vigtig for mange danskere. Ved valget i 2015 strøg Alternativet ind i folketinget med flere mandater, end de havde turdet håbe på, og den siddende regering er ligeledes blevet valgt på et grønt mandat, som den også flere gange har understreget.

Men i 2020 har politikerne primært haft fokus på en ting, nemlig coronakrisen. Derfor kan man også nemt sidde med et indtryk af, at det grønne mandat, og alt hvad det står for, er blevet sat på pause. Selvom Lea Wermelin anerkender, at det kan virke sådan, når man ser på mediedækningen, mener hun, at der siden valgdagen er blevet løbet et politisk maraton for naturen.

– Coronakrisen har fyldt og fylder meget for regeringen og Christiansborg – og det skal den også. Men på trods af, at vi står med den her store udfordring, som pandemien er, så er det lykkes os at lave en natur– og biodiversitetspakke, klimaaftaler, en grøn skattereform og vi arbejder med de sektorer, som er mest belastende for natur og klima. Så jeg synes, der sker meget, og det er jeg stolt af, siger hun.

Når det er sagt, så kan miljøministeren også godt forstå utålmodigheden, og som hun siger, så har hun den også selv – for der skal ske endnu mere, hvis det skal lykkes at redde både den danske og globale natur.

Læs også: Børn i naturen, ja tak

Naturens Paris-aftale

Noget af det, der blandt andet skal arbejdes med politisk, er landbruget. For Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden, og derfor spiller landbrugssektoren en afgørende rolle på den grønne rejse mod en sundere og vildere natur. Lea Wermelin forklarer, at handling på landbrugsområdet er en bunden opgave, som hun og regeringen vil tage fat på inden længe. Hun anerkender, at det bliver svært, men hun tror også på, at det kan og skal lade sig gøre.

– Når jeg er ude og tale med landmænd, så ser de jo sig selv som naturforvaltere. Noget af det, vi så arbejder på, er at få lavet om i landbrugsstøtten fra EU, så landmændene kan få deres hektarstøtte, selvom de giver mere plads til naturen på deres områder. Det er nogle af de store tandhjul, vi prøver at skrue på, og som er helt nødvendige, hvis vi globalt skal i mål med den grønne omstilling, siger hun.

For hun understreger samtidig, at selvom meget arbejde ligger i at beskytte den danske natur, så er natur-, klima-, og biodiversitetskrisen et globalt fænomen. Derfor er vi også nødt til at tænke uden for landets grænser.

Derfor er en af Lea Wermelins store ambitioner også, at man kan at få lavet en “Naturens Paris-aftale”, hvor verdens lande forpligter sig til at beskytte flere naturområder. Her er Danmark i en alliance med flere andre lande, der arbejder målrettet mod netop det mål. Derudover er det vigtigt for ministeren, at Danmark tager sin rolle som foregangsland seriøst ved at være en kilde til inspiration.

– Vi er nødt til at vise en vej, hvor man både passer på klima og natur og samtidigt skaber arbejdspladser, så man ikke får den folkelige modstand mod omstillingen, som vi eksempelvis har set med “De Gule Veste” i Frankrig. Og det kan lade sig gøre, det kan vi jo se med det danske vindmølleeventyr, så det er den model, vi skal kopiere, siger hun.

Det kræver et tæt samarbejde med både industri og teknologi, som netop er en del af regeringens grønne kurs, ligesom det kræver økonomisk støtte.

Mulighed for at tænke nyt

I løbet af det seneste år er vores fælles ordforråd blevet udvidet med en række nye termer. Hjælpepakker, coronamidler, genopretningsstøtte og nogle er måske stødt på begrebet ”den kontracykliske kapitalbuffer”?

Alle sammen ord, der handler om økonomien, og at holde hånden under industrien og lønmodtagerne. Og der er nok ikke nogen af os, der ikke gerne ville have været de ord eller de restriktioner foruden, som vi har måttet leve under i snart et år. Når det er sagt, så giver de kapitalindsprøjtninger og den pause, som samfundet har været sat på, også muligheder.

Vi har blandt andet fået støttekroner fra EU, som er blevet brugt til at give den grønne omstilling en massiv økonomisk indsprøjtning, ligesom der er en politisk ambition om, at vi ikke bare skal starte filmen, hvor vi stoppede den tilbage i marts 2020, når coronakrisen er løst, men derimod bruge den her anledning til at tænke nyt.

– Vi skal ikke bare køre videre som hidtil, men genstarte på en grønnere måde. Det gør vi ved at investere massivt, som netop også er det, IMF peger på som den bedste vej for økonomien, siger Lea Wermelin.

Så hvis man skal vælge at anskue situationen ud fra et “glasset er halvt fyldt”-princip, som også generelt er Lea Wermelins måde at se på verden, så kan man sige, at naturen får gavn af, at vi alle sammen har været tvunget til at stoppe op og har fået muligheden for at gå ned af en anden sti end den, vi har fulgt så længe.

Genfundet noget glemt

Men udover de politiske og storpolitiske beslutninger, der træffes på Christiansborg og i Bruxelles, kræver det også en individuel indsats og åbenhed for naturen, hvis den skal trives. Og også her tror Lea Wermelin, at coronakrisen har haft en positiv effekt. Hun er nemlig overbevist om, at samfundsnedlukningen har tvunget mange danskere ud i naturen, og at det har åbnet deres øjne for noget, vi har glemt – nemlig hvor godt det er for os, at være tættere forbundet med moder jord.

– Pludselig har naturen jo været det sted, hvor vi mødtes med vennerne, cyklede, løb eller fik et afbræk fra bare at sidde hjemme. Og i den proces tror jeg, at mange har opdaget, hvor utrolig afstressende og energigivende, naturen kan være. Hvor mange gode oplevelser, den rummer, siger hun.

Selv har Lea Wermelin i høj grad kunnet mærke, hvordan behovet for at komme ud steg i 2020. I dag prioriterer hun at have tid til at hoppe i gummistøvlerne i weekenden og komme ud at gå en tur, og hun har opdaget, hvordan det at gå den samme rute kan give helt forskellige oplevelser og indtryk i takt med, at årstiderne skifter. Bladene vokser frem, bliver store, ændrer langsomt farve og ligger til sidst opløst på jorden.

De her naturoplevelser, som hun har – både med sig selv og sin familie – er det vigtigt for hende, at der bliver ved med at være plads til i fremtiden. Det spirende friluftsliv skal blive ved med at have plads. Men hun forklarer også, at vi skal vænne os til, at naturen kommer til at se anderledes ud i fremtiden, og at vi skal være åbne for den forandring.

“For at komme ud af den naturkrise, vi står i, skal der være mere vild natur. Den natur, som giver plads til mere biodiversitet, flere bier og insekter, og som tager mere plads.”

– Der kommer også til at skulle være flere store græssende dyr, som bidrager til den her udvikling, og det er en forandring, som naturligt rejser spørgsmål. Men jeg vil understrege, at der stadig vil være plads til komme i naturen, og at der måske vil være flere spændende naturoplevelser i de urørte skove, siger hun.

Vi skal deles om naturen

Nogle af de steder, hvor man allerede kan opleve flere vilde dyr, er på Bornholm, hvor store bisonokser går ubevogtet rundt, eller på Langeland, hvor man kan opleve vilde heste. Flere andre nationalparker og statsejede områder vil i fremtiden byde på vild fauna, og det kan give usikkerhed og konflikt, når det vilde kommer tættere på os moderne mennesker, som bliver overraskede over at se en hare eller et egern.

Et eksempel på det i nyere tid er ulvedebatten, som illustrerer, at det kan være svært for os at omstille os til at dele naturen med andre dyr, ligesom der for nyligt har været klager fra idrætsforeninger, som frygter, at det vil være svært for nordjyske motionister at løbe deres faste ruter, når der kommer flere vilde dyr til.

Lea Wermelin håber dog, at vi i stedet for at se et modsætningsforhold mellem vild natur og kultiverede mennesker, kan se de nye oplevelser, som vi kan få. Hun oplever, at vores natursyn har været under forandring i de senere år, og hun håber, det betyder, at vi kan indstille os på i højere grad at dele naturen med andre.

“Jeg mærker, at holdningen til natur er under forandring. At mange forstår den krise, naturen er i, og behovet for at handle, ligesom interessen for den danske natur er i stigning.”

– Da jeg var barn, handlede naturdokumentarer jo om savannen i Afrika, men nu har DR lavet flere meget sete programmer om den danske natur, og tallene viser med tydelighed, at danskerne strømmer ud i naturen. Det håber jeg, de vil blive ved med og huske på selv efter corona, siger miljøminister Lea Wermelin.

Læs også: Lær af naturen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*