Leg og latter – den rene ungdomseliksir

For mange voksne er evnen til at lege og grine aftaget til fordel for hverdagens mange pligter. Men sådan behøver det altså slet ikke at være! Slip kontrollen – leg og le, for der er masser af gode grunde til det.

Et barn skulle efter sigende grine mellem 300 og 400 gange hver dag. En voksen person sølle 15 gange. Og hvem ved, om det ikke er højt sat? Synes i hvert fald, jeg kan komme i tanker om nogen, der ikke når derop. Ikke hver dag i hvert fald. Øv, hvor er det væmmelig læsning. 15 grin om dagen er altså ikke ret meget. Personligt synes jeg, at mennesker, der griner (for) lidt, er tunge at danse med. Og det bliver nok aldrig den slags mennesker, jeg vil dyrke venskaber med.

Latter gør gode ting for vores helbred og livssyn, så hvorfor er det så lige, at vi skærer ned på latteren med alderen?

Først lidt om latterens helende egenskaber: I 1964 blev redaktøren Norman Cousins syg. Han led af en betændelsessygdom i rygraden, og lægerne gav ham 0,2 pct. chance for at overleve. Men Norman lod sig ikke slå ud. I stedet udskrev han sig selv fra hospitalet og flyttede på et hotel. Her brugte han meget af sin tid på at grine. Han lejede de sjoveste film, han kendte, læste sjove bøger og omgav sig med humoristiske mennesker. Han brugte latterens helbredende virkning fuldstændig bevidst og aktivt. Sygdommen gav ham stærke smerter, der bl.a. gjorde det svært at sove. Han fandt ud af, at hvis han tændte for en af de sjove yndlingsfilm, som fik ham til at grine så det klukkede, blev smerten reduceret så meget, at han kunne sove. Når han efter et par timer vågnede igen, var det bare at tænde for filmen for at få dulmet sine smerter. 10 minutters latter gav ham minimum to timers smertefrihed!

Under hele Normans sygdomsperiode blev der jævnligt taget blodprøver. De viste, at efter en god omgang latter faldt flere af de indikatorer, der var gældende for sygdommen. Efterfølgende skrev han bogen “Jeg lo mig rask”.

Latter åbner os

At et godt grin kan hjælpe til at ryste folk sammen, kan de fleste nikke genkendende til.

Latter er ikke nødvendigvis en reaktion på noget sjovt. Det er derimod et mere eller mindre bevidst signal om åbenhed og accept. Prøv bare at tænke på en situation, hvor du gerne ville signalere åbenhed. Du var højst sandsynligt mere tilbøjelig til at le, også selvom der umiddelbart ikke var noget at grine af. Et glimrende eksempel er første møde med svigerfamilien eller nye kolleger.

Ligesom at gabe er latter både stærkt smittende og selvforstærkende. Så jo mere vi griner, jo mere vil vores celler juble, og jo bedre vil vi have det.

Få leg ind i motionen

Cellernes jubel er en af årsagerne til, at jeg er så stor en fortaler for, at den motionsform, vi dyrker, skal være valgt med hjertet og ikke med fornuften eller ud fra modetrends. Mange gange er mænd bedre til at lege, og de vælger oftere de sociale sportsgrene som boldspil. Men zumba, gymnastik osv. kan også være sjovt. Om ikke andet er det da herligt befriende, når folk kan grine af sig selv!

Arbejdspladser med leg

Jeg ved, at nogle arbejdspladser gør noget for at få legen ind i medarbejdernes dagligdag. Der bliver arrangeret legeaktiviteter på kurser og temadage, til fester og andre sociale begivenheder. Og her viser forskning, at kvinderne er dem, der er dårligst til det. Gad vide, om det ikke kan være på grund af angsten for at miste kontrollen? I hvert fald uden for hjemmets tryghed. Vi er måske slet ikke så gode til at sprænge rammerne som vores mandlige kolleger? Det kan vi jo så tænke over og måske snakke med vores kolleger om.

Hvad sker der rent fysiologisk ved latter?

Der er lavet undersøgelser, der viser, at latter har en masse positive effekter på os. Kroppen kan ikke kende forskel på ægte og forceret latter. Derfor gælder det for både den spontane latter og den forcerede latter, at der sættes gang i forskellige fysiologiske reaktioner i kroppen.

Flere endorfiner: Kroppens lykkehormon og smertestiller. Vi producerer endorfin ved hård fysisk træning, succesoplevelser, lykke, forelskelse, sex. Nogle kender måske fænomenet “runner’s high,” hvor aktive idrætsfolk oplever en stor lykke-følelse, der også beskrives som at være “høj”. Grunden til dette fænomen er, at der ved hård træning udskilles en mængde endorfin i blodet. Gennem latteren kan vi komme til en lignende følelse, da der ligeledes udskilles en mængde endorfin, når vi griner.

Mindre cortisol: Et hormon, der øger blodtryk og blodsukker. Det kaldes ofte for stresshormonet, da det er en del af den fysiske reaktion på stress. Cortisolniveauet falder, når vi griner, uanset om latteren er ægte eller forceret.

Mere motion: Alle er klar over, hvor vigtig motion er, men mange får stadigvæk ikke nok motion. Latter er en glimrende måde at få motion på! Et forsøg har vist, at 1 minuts latter svarer til 10 minutter i en romaskine. (Så ved jeg da godt, hvad jeg helst ville…)

Flere hvide blodlegemer: De celler, der indgår i kroppens immunforsvar. I blodet er det de hvide blodcellers opgave at bekæmpe virusinfektioner, parasitter og bakterier. Forsøg har vist, at der produceres flere hvide blodlegemer under og efter latter.

Lavere blodtryk: Forhøjet blodtryk regnes for en almindelig livsstilstilstand for mange i den vestlige verden. Samtidig er det en af de alvorligste risikofaktorer for at udvikle hjerte- og kredsløbssygdomme. Ved forsøg er det vist, at latter sænker blodtrykket.

Få leg og latter ind i livet igen

Som skrevet kan kroppen ikke kende forskel på, om du griner af den ene eller anden årsag, altså om latteren er på baggrund af noget sjovt, eller om den er kunstigt sat i gang. Teorien bag landets latterklubber er da også, at du kan lære at grine, især hvis du hører andre, der er ved at knække sammen af grin. Det smitter simpelthen.

Du kan jo begynde din dag med at grine i 5 minutter. Med andre ord: Du kan beslutte dig for at grine mere hver eneste dag og dyrke venskaber, der letter humøret. Det bliver lettere og lettere for hver dag og trækker så meget godt med sig.

Måske skal du tænke over, om du har et problem med kontroltab, som kan hæmme dig og holde dig tungt på jorden. Det er sundt at lette lidt.

Benyt dig så af at lege, når du kan: hoppe i trampolin med ungerne, kælke, spille spil og lave sjov og ballade med venner og familie. Og i det hele taget være bevidst om ikke at tage alting så tungt. Beslut dig for at indtage en lettere gang på jorden, simpelthen. Og lær at sige “pyt” engang imellem.

En meget vigtig sammenhæng mellem leg, latter og sundhed er, at hvis man ikke tager alting så utroligt tungt, vil man lettere kunne tilgive, lettere komme igennem livets besværligheder, man vil se lysere på problemer og på den måde finde ud af, at livet ikke er den jammerdal, man måske gik og troede. Og forventede. Hvilken herlig viden.