Nyheder

Legetøj kan indeholde bly

27. juni 2022

Det giftige tungmetal kan findes i hvert tredje stykke legetøj, viser amerikansk test.

Det sidste halve år, har man løbende kunne læse om legetøj, der bliver trukket tilbage fra hylderne. Blandt andet fordi det indeholdt bly. Det har den uafhængige organisation “The Ecology Centre” nu fulgt op på med en test af 1.268 stykker legetøj fra det amerikanske marked. Organisationen har stået i spidsen for en test af bl.a. bly, kviksølv, cadmium, arsenik og klor i legetøj. Testen viser, at mere end hver tredje stykke legetøj indeholder bly, og i 17 procent af tilfældene er det på mere end 600 ppm. Ifølge organisationen er der ingen amerikanske krav til indholdet af bly i legetøj generelt. Der er kun grænseværdi for indholdet af bly i maling, som netop lyder på 600 ppm.

Svært at overføre resultaterne – Legetøjet er købt på det amerikanske marked, og resultaterne kan derfor ikke automatisk overføres til det danske eller europæiske marked. Der er nemlig forskel på reglerne i USA og EU, siger Hanne Svenningsen, der er miljøkonsulent i IMS. En dukke fra samme legetøjsmærke kan være produceret forskelligt, alt efter hvor i verdenen den bliver solgt. I EU stiller det såkaldte legetøjsdirektiv fx krav om, hvor høje koncentrationer legetøjet må afsmitte af fx tungmetaller. Det er producenternes pligt at overholde reglerne, blandt andet ved at teste efter en standard i direktivet. – Selvom vi forestiller os, at legetøjet sælges på det danske marked med det helt samme indhold, kan man heller ikke bruge testen til at vurdere, om legetøjet er farligt. Man er nemlig nødt til at undersøge om, og i hvor stort omfang, stofferne bliver frigjort fra legetøjet, siger Hanne Svenningsen. Forståelig at det bekymrer– Men jeg kan da godt forstå, hvis man som forælder synes, det er betænkeligt, at legetøjet overhovedet indeholder stoffer, som vi ved kan påvirke miljøet og ikke mindst sundheden negativt, siger Hanne Svenningsen. Nogle af de 1.268 stykker legetøj er også testet for andre problematiske stoffer som fx kviksølv, cadmium, arsenik og brom. For at finde ud af om legetøjet er fremstillet af PVC, har organisationerne bag testen, desuden undersøgt for indholdet af klor. I USA er der med undtagelse af Californien ikke regler om ftalater i legetøj. Derfor påpeger organisationerne, at legetøj af PVC meget vel kan være blødgjort med ftataler. – I EU og særligt i Danmark har vi skrappere regler for ftalater i legetøj, så derfor kan testen heller ikke på det felt overføres til de danske legetøjshylder, slutter Hanne Svenningsen. Det kan du gøre– Køb først og fremmest legetøj i Danmark. Så er du sikker på, at der slet ikke må være ftalater i legetøj til børn under tre år. Danmark stiller nemlig skrappere krav til ftalaterne end resten af EU – Dernæst er legetøj fra EU-lande at foretrække, da Legetøjsdirektivet på nogle områder stiller skrappere krav end lovgivning uden for EU – Brug i øvrigt IMS' råd om legetøj, når du køber ind Kilde: www.miljoeogsundhed.dk

Forrige artikelMobiler der stråler mindre

Næste artikelUnge skal slukke solariet