Lev længere uden demens

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Der er stadig meget, som forskerne endnu mangler at undersøge, når det kommer til demenssygdomme. Men et stigende antal resultater peger på, at livsstil kan være en væsentlig faktor.

Demens er ikke én sygdom, men en række lidelser, som på hver sin måde påvirker hjernen. Det er forskelligt, hvordan, hvorfor og hvornår de opstår, ligesom der er stor forskel i hyppigheden. Fælles er dog, at der ikke findes nogen kur eller behandling mod demens. Noget medicin kan sammen med andre tiltag mindske symptomerne, men er man ramt, bliver man ikke rask igen.

Fordi der er så mange ubekendte, når det kommer til disse typer sygdomme, er mange forskere også optaget af at løse nogle af mysterierne. Og selvom det arbejde endnu ikke har ledt til medicinske nybrud, er der positive resultater at trække på. For livsstil lader til at påvirke både risikoen og sygdommens udvikling. Det betyder, at nogle vaner er positivt associeret med flere gode leveår, efter demensen så småt er begyndt at vise sig.

De fund rokker ved opfattelsen af, at sygdommen er helt udenfor den enkeltes kontrol, og at man derfor bare må acceptere sin skæbne. Men hvad er det præcist, man bør gøre, hvis man vil holde hjernen sund og frisk og forblive sig selv så længe som muligt?

Søvn renser hjernen

Som nævnt har demens flere ansigter. Derfor er det også forskelligt hvilke livstilspåvirkninger, der er. Både grundet den specifikke type af sygdommen og mennesket, den viser sig hos. Ser man på alzheimers, som er den mest udbredte af demenssygdomme herhjemme, tyder det på, at blandt andet søvn spiller en rolle.

Alzheimers starter med, at hjernecellerne i området ved tindingelappen bliver skadet og før. Langsomt spreder skaderne sig til det meste af hjernen. Det sker, fordi stoffet beta-amyloid nedbryder cellerne udefra, mens trådskelettet, der holder sammen på cellernes struktur vikler sig ind i hinanden. Når det sker, dannes tauprotein, som gradvist fører til, at cellerne går til grunde. Det er netop i forhold til tauproteinet at søvn lader til at være væsentlig.

Et indledende studie viser nemlig, at raske unge mænd med dårlig og mangelfuld søvn har en højere koncentration at tauprotein i blodet sammenlignet med en kontrolgruppe med god søvn. En af forskerne bag undersøgelse, neurolog ved Uppsala Universitetet Jonathan Cedernaes, udtaler til CNN:

– Vores studie viser, at niveauet af tauprotein stiger hos unge, raske mennesker efter bare én nat med dårlig søvn. Det antyder at manglende søvn over tid kan have skadelige effekter.

Når ophobningen af proteinet hænger sammen med søvn, skyldes det, at hjernen hos raske mennesker renser sig selv for det, når vi sover.

Målrettet indsats

Og sammenhængen mellem søvn og sygdommen stopper ikke der. Et studie fra 2017 viste nemlig, at en dårlig nats søvn ledte til en overproduktion af beta-amyloid – stoffet, der nedbryder cellerne udefra.

Det er altså intet under, at forskerne sætter søvn under loop i relation til de degenererende hjernesygdomme. Men andre livsstilsfaktorer bliver også gransket. Alt fra kost til hjernegymnastik, motion, sociale relationer, rygning og alkoholvaner bliver også undersøgt for sammenhæng.

Her viser forskning fra oktober sidste år, at positive livsstilsændringer både kunne stoppe nedgangen i kognitiv funktion hos mennesker med risiko for alzheimers samt øge deres hukommelse.

Studiet løb over 18 måneder og havde 154 deltagere mellem 25 – 86 år. Alle havde en historie med alzheimers i familien og nogle få var begyndt at vise milde symptomer. Deltagerne blev hjernescannet og undersøgt og udspurgt om kost, sygdomshistorik, genetik, stress, søvn, aktivitetsniveau og familie.

Ud fra svar og undersøgelser fik de så en række målrettede indsatser. Neurolog Richard Isaacson, som står bag studiet, forklarer til CNN:

– Fysisk aktivitet og kost var de vigtigste parametre at ændre på, men det var også vigtigt at tilpasse dem til den enkelte.

Det betød, at nogen blev anbefalet at dyrke aerobic, mens andre skulle træne med balancebolde. Deltagerne, som viste symptomer, havde ved undersøgelsens afslutning bedre hukommelse, hvis de havde implementeret 60 procent af de anbefalede tiltag holdt op imod dem, der implementerede færre. Gruppen uden symptomer havde lignende resultater.

Spis, løb og læs

Lignende fund er konstateret hos mennesker med fronto-temporal demens. Denne type forekommer ofte i alderen 50-70 år og påvirker personligheden. Nogle vil få en anderledes social ukritisk adfærd. De kan også blive passive, irritable og deprimerede. En del af de ramte vil ikke selv registrere, at de forandrer sig.

Selvom det nye studie ikke kommer med en forebyggende løsning eller kur med sygdommen, peger den på, at fysisk og mental aktivitet kan forhale udviklingen. 105 mennesker med en arvelig udgave af froto-temporal demens blev fulgt i en årrække. I perioden blev deres fysiske aktivitet noteret. Ud fra disse data, kunne forskerne konkludere, at de mest aktive forhalede tilbagegangen med 50 procent.

Det tyder altså på, at gang, løb, cykling, læsning, puslespil og andre hjerneudfordrende aktiviteter har stor indflydelse på mængden af gode år.

Demens er mange ting, og der er stadig mange mysterier, der omgiver den. Men det lader altså til, at den enkelte har mulighed for at påvirke – og måske endda forebygge – sit sygdomsforløb. Også uden medicinsk indblanding.

2 kommentarer

  • Hanne Koplev siger:

    Angående Alzheimers synes deponeret aluminium i hjernen at kunne udgøre en faktor.
    De dræbte vacciner ( modsat de levende vacciner) er tilsat aluminium og dette udgør en stor belastning, idet alt kommer ind i organismen.
    Får man aluminium i kosten optages kun ca. 0,1 %.
    Mere læsning i Prof Exley´s artikel:
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28159219

  • Kirsten Maise Pedersen siger:

    Jeg vil anbefale denne medicinske hypotese fra 2018: “Are rises in Electro-Magnetic Field in the human environment, interacting with multiple environmental pollutions, the tipping point for increases in neurological deaths in the Western World?”
    https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0306987719300040?fbclid=IwAR1f7Noqi_FACw7yY78lC6Z0iiAxqms1ZDDnXQ2q_2VyZ9WltSBKkI3JU1E#!

    Der fremgår bl.a. tal fra WHO over dødsfald relateret til Alzheimers, og her er Dk med helt i front.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *