Nyheder

Lev som præsten prædiker og undgå kræft

27. juni 2022

Medlemmer af religiøse samfund har lavere risiko for kræft end ikke-religiøse mennesker. Det viser flere undersøgelser. Men hvorfor?

Det har en gruppe forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Syddansk Universitet set på. Svaret er: Det er først og fremmest, fordi de religiøse menneskers spiser sundere og ryger og drikker mindre – som deres religion foreskriver.
En dansk undersøgelse har tidligere vist, at medlemmer af Syvende Dags Adventisterne har 80 procent lavere risiko for tarmkræft og lungekræft end andre danskere. En undersøgelse fra Utah, USA, har vist, at mormoner har 25 procent lavere risiko for at få en eller anden form for kræft end resten af befolkningen i Utah. Det er undersøgelser som disse, der fik forskergruppen til at sætte sig for at finde svar på, hvad det er, der giver den lavere risiko.
-Det har i mange år været hævdet og antaget, at folk, der har en religiøs spiritualitet, får mindre kræft, fordi det spirituelle liv, de lever, gør dem sunde, forklarer overlæge Christoffer Johansen, Kræftens Bekæmpelse. Analyse af de bedste internationale undersøgelser Forskerne fandt frem til de 17 bedste undersøgelser, der er lavet om emnet, hvor man over lang tid har set på, hvordan det går med kræftrisikoen for personer, der er medlemmer af forskellige trossamfund, og analyserede resultaterne. Analysen er blevet til en artikel, der er offentliggjort i European Journal of Cancer. Bedre livsstil giver mindre risiko for livsstilssygdomme – Vi fandt, at det faktisk var sådan, at dem, der var religiøse, havde mindre risiko for nogle af de store kræftsygdomme – dem, der er forbundet med livsstil. Men når vi så på de undersøgelser, der også havde oplysninger om levevis og tog højde for det, så viste det sig, at medlemmerne af religiøse trossamfund havde samme risiko som andre. Vores data viste, at det ikke har noget at gøre med religiøsitet som isoleret fænomen, men med den livsstil, som religiøsiteten inspirerer, siger Christoffer Johansen. Nogle trossamfund indbefatter, at man har tolket de religiøse tekster til, hvordan livet bør leves materielt og adfærdsmæssigt. Således opfordres Syvende Dags Adventisterne til kun at begrænse deres forbrug af kød, kaffe og andre drikke med koffein, at undgå tobak og alkohol og være fysisk aktive. Mormonerne lever på nogenlunde samme vis – de opfordres derudover til at få mange børn. Ikke mindre risiko for andre kræftformer – Der er aldrig vist sammenhæng mellem religiøsitet og risiko for de kræftsygdomme, der er forbundet med immunapparatet eller med hormonproduktionen. Så spiritualitet har altså – så vidt, vi har kunnet finde – ikke alene nogen effekt på de sygdomme, man har antaget har noget at gøre med psykens funktioner. Det er heller ikke vist på andre af de psykologiske områder vi har arbejdet med. For eksempel har vi i tidligere undersøgelser ikke kunnet se en sammenhæng mellem stress, depressivitet eller særlige personlighedstræk og risiko for at få kræft, siger Christoffer Johansen. Betyder det noget, at livsstil giver mening? Han og hans forskerkolleger i Kræftens Bekæmpelses afdeling for Epidemiologisk Kræftforskning arbejder dog videre med emnet, og som han siger, så lader denne analyse også en kattelem stå åben for, om spiritualiteten har en indflydelse på sygdomsforløbet, når folk først har fået kræft. – Det kan jo være, at nogle menneskelige handlinger kan have en meningsfuldhed, hvis de gøres på grund af en religiøsitet frem for af andre årsager. For eksempel, hvis man spiser fisk, fordi det er tolket fra en hellig tekst, frem for, hvis man gør det, fordi Sundhedsstyrelsen anbefaler det. Og måske har denne meningsfuldhed en indflydelse på sygdommen, siger Christoffer Johansen. Hvorfor får religion folk til at leve sundt? Medforfatter Niels Christian Hvidt, Lektor, Forskningsenheden Helbred, Menneske og Samfund, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet fortæller, at analysen her åbner op for mange flere spørgsmål, som forskerne gerne vil kaste sig over, især hvilken betydning tro kan have for at håndtere den krise, man kastes ud i, når man får kræft.
– Religion er et komplekst fænomen. Der er mange faktorer, man kan se på. Hvad med det sociale netværk og fællesskabet ved at være med i et trossamfund – betyder det noget? Og hvad er det ved religion, der fører til en bestemt – og sundere – livsstil? Hvad er det for en type livsstil, som netop troen lægger op til? Og så er der også brug for andre måder at måle religiøsitet på, end hvorvidt folk går i kirke, som nok ikke er nogen særlig god indikator. I Danmark er der jo mange mennesker, der tror på Gud, men som aldrig går i kirke – og i USA er der mange, der primært kommer i kirken, fordi kæresten gør det – og måske ikke fordi, man selv er stærkt troende, siger Niels Christian Hvidt.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Forrige artikelHver tiende får infektion på sygehus

Næste artikelOverlæge: Brug smertestillende med omtanke