Vi har spurgt skuespiller og komiker Gordon Kennedy, 41 år, i vores serie ”Lever du sundt?”
Gordon Kennedy er i gang med prøver på One Man Showet ”Hulemanden”, der får premiere på Folketeatret i december. Til daglig er der ikke meget hulemand over Gordon, der lever med omtanke for kost og søvn med kone og 3 børn i Valby.
Det er, når man passer på sig selv og sin krop. Det er jo noget, man bør – men desværre noget mange sjældent gør, før det er for sent. Jeg læste for nylig et sted, at ca. 70 pct. af det man bruger på sundhed bliver brugt de sidste 5 år af din levetid. Det fortæller bare, at de fleste ikke tænker nok over deres sundhedstilstand, før det er for sent..
Der burde man jo nok sætte ind lidt før. Det vil jeg være opmærksom på at gøre.
Ikke sund nok. Jeg er desværre sådan en, der fortravlet kaster sig op på sin scooter.
I de stressede perioder, hvor man netop har brug for motion og ordentlig kost, der får jeg lige præcis ikke gjort noget ved sundheden.
Jo, på en måde – jeg kan godt lide at have mange ting at lave, hvis jeg kan overkomme det. I travle perioder, får jeg faktisk flere gode idéer end ellers. Men jeg når ikke at dyrke sundhed.
In the perfect world gik jeg i seng kl. 22, fik mine 8 timer, cyklede med børnene og spiste en masse mysli osv. Men det kan jeg ikke altid overholde.
Tjo, men jeg synes, økologiske varer er for dyre. Jeg mener, at priserne på økologiske varer skulle være billigere end de ikke økologiske, så ville der måske ske noget med samfundets sundhed.
Ja, jeg spiser faktisk ret fiberrig kost, og min kone laver lækre smoothies med frugt og ingefær. Ind imellem løber jeg også en tur.
Jeg sover for lidt, drikker rødvin, men jeg har hørt at 1-2 glas rødvin er sundt at drikke, så måske er det ikke så dårlig en vane alligevel. I min unge dage levede jeg i høj grad af junkfood – det er heldigvis slut med det.
Nej, men det er min store ambition at løbe maraton – kunne være fedt at gøre en dag. Indenfor mad, så har ingefærs effekt som rensende og sygdomsforebyggende virket på mig.
Stavgang – det ser så latterligt ud, når der kommer sådan en stavgænger stavrende. De ligner nogle, der ikke har råd til et par ski… Så den hopper jeg ikke med på. Jeg gav min svigerfar sådan et par stave, mest for sjov, og de står da også stadig i kælderen.
Jeg synes også det er grinagtigt, når TV-shop vil sælge dig en slags rystepudser, som du kan sidde på, så du får fladere baller!
Så skulle det nok være at tænke over sin sundhedstilstand i tide, bryde statistikken i forhold til først at tænke på sundhed lige før vi dør. Det kunne jo være, at vi kunne leve mere fornuftigt lidt tidligere.
Forrige artikelIrisanalyse: Øjet ser kroppens tilstand
Næste artikelSamsyn: Med træning kan øjnene meget mere