Nyheder

Lidt frugt og grønt har også ret

31. oktober 2007

En ny rapport bekræfter, at frugt og grønt kan forebygge alvorlige livsstilssygdomme – også selvom man ikke når op på 600 gram om dagen. Det er godt nyt for den del af befolkningen, som spiser mindst frugt og grønt.

Fødevareinstituttet DTU har netop færdiggjort en opdatering af videngrundlaget for 6 om dagen-kampagnen – altså anbefalingen om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Den bekræfter tidligere rapporters konklusioner om, at frugt og grønt forebygger hjerte-kar-sygdomme, kræft, fedme og diabetes. Den viser samtidig, at frugt og grønt måske også forebygger grå stær, demens, galdesten og astma.En smule mere har stor virkningSelv om man ikke kan følge anbefalingen om 600 gram om dagen helt, er der dog helbredsmæssige gevinster ved at spise blot lidt mere frugt og grønt hver dag.Især når det drejer sig om kræft, viser rapporten, at den største forebyggende effekt ligger i at få den tredjedel af befolkningen, der spiser under 300 gram frugt og grønt om dagen, til at spise mere.For hjerte-kar-sygdomme gælder, at man nedsætter risikoen med 5-10 %, hver gang man spiser 100 gram frugt eller grønt mere. Vil forsøge at fortsætte kampagnen6 om dagen-kampagnen løber frem til nytår 2007, og parterne bag kampagnen arbejder i øjeblikket på at skabe grundlaget for at fortsætte kampagnen frem til 2011. Kilde: www.folkesundhed.dk

Forrige artikelSkaldyr giver små børn

Næste artikel100.000 danskere spørges om mobilvaner