Lidt skidt i hjørnerne eller et rent helvede?

Der kan være stor forskel på ambitionsniveauet, når det kommer til rengøring i hjemmet. Men er det egentlig usundt at leve med skidt i krogene? 

“Her kommer mutter med kost og spand” sang Raquel Rastenni i “Heksedansen” fra 1960. En schlager fra dengang, hvor rengøring primært blev set som en husmoderlig opgave. Selvom sangens bedagede kønsstereotypi passer knapt så godt mere, holder ideen om, at et hjem helst skal være skinnende rent. Selvom der kan være store variationer af definitionen på et rent hjem, er det de færreste, der ikke render rundt med en støvsuger og en klud, før der kommer besøg. For det skal nødigt hedde sig. Renlighed og ryddelighed signalerer, at du har overskud og styr på dit liv. 

Immunsystemet i fitness

Men hvor sundt er det egentlig at fjerne ethvert anløb til støv på fejelisterne eller dagligt fjerne de fedtede fingre på karmen? Det borer forskere til stadighed i. 

Er det altid dårligt at leve sammen med et stort antal mikrober? Kan vi have det godt med at have bakterier og vira omkring os, hvis de ikke gør os alvorligt syge? Kan interaktion med visse smitsomme stoffer være som at sende immunsystemet i fitness?  

LÆS OGSÅ: Sådan gør du boligen forårsklar

Den britiske forsker David P. Strachan skrev i 1989 en artikel kaldet “Hay fever, hygiene, and household size” (Høfeber, hygiejne og husholdningsstørrelse). Den beskriver, hvordan børn med mange søskende får pollenallergi og eksem i mindre grad end andre børn. Strachan kom med en mulig forklaring: Børn med mange søskende vil få flere infektioner fra deres ældre søskende, og det kan beskytte mod allergier.  

Cøliaki og type 1-diabetes kobles også til rengøring

Denne såkaldte hygiejnehypotese er siden blevet kvalificeret. Flere store undersøgelser har vist, at børn, der bor i landlige omgivelser med dyr eller i større familier, ser ud til at have beskyttelse mod allergiske sygdomme.  

Men der er aldrig rigtig blevet indkaldt nogen hårde beviser. De præcise mekanismer, der beskriver, hvordan allergier eller autoimmune sygdomme opstår, kendes ikke, så hygiejnehypotesen har aldrig kunnet hverken be- eller afvises.  

Rengøring afgørende i et sundhedsmiljø 

I andre miljøer er stor renlighed uden tvivl vigtig. I sundhedsvæsenet er der en konstant kamp mod potentielt dødelige mikrober. På dette område er der masser af viden, regler og lovgivning.   

Enhver, der overtager et plejested fra en patient med multiresistente bakterier, løber en øget risiko for selv at få de samme bakterier. Faren er størst, hvis den tidligere patient har været syg af bakterierne.  

LÆS OGSÅ: Lene Beier: Et rent hjem er mit kærlighedssprog

Smitten overføres via alle overflader, som patienter og sundhedspersonale kommer i kontakt med. Stetoskoper, drypstativer, blodtryksmanchetter eller håndvaskhaner – alt, der røres ved, kan hjælpe bakterierne med at sprede sig. 

Desværre kan sundhedsvæsenet ikke holde infektionerne væk. Mellem 60.000 og 100.000 danskere rammes hvert år af infektioner under indlæggelse på hospitalet. Da mange af de smittede har et i forvejen skrantende helbred, dør op mod 3000 som følge af infektionen.   

Et spørgsmål om balance

Der er ingen tvivl om, at rengøring er vigtigt, hvor der er mennesker med svagt immunforsvar. Rengøring kan også være vigtigt, når der er sygdom i hjemmet. Roskildesyge eller omgangssyge er en sygdom, der bør vække rengøringsvanviddet i enhver. Den fremkaldes af norovirus, som kan overleve på overflader indendørs i uger eller måneder. Millioner af viruspartikler kan være efterladt på en håndvask, og der skal kun mellem ti og hundrede partikler til, før smitten er videreført.  

LÆS OGSÅ: Skimmelsvamp – sygdomsspøgelset ikke mange kender til

Men hvis du og de mennesker, du omgiver dig med, er sunde og raske, skader lidt skidt i krogene og bakterier på dørhåndtaget næppe. Modsat kan et rent og ryddeligt hjem betyde meget for det mentale velbefindende for ganske mange mennesker. Som ved alt andet i livet handler det om balance.  

Kilde: KI.se m.fl.