Nyheder

Lidt sult forlænger måske livet

Foto: Shutterstock
20. april 2022

Er det sundt at sulte lidt, eller skal du helst spise mange små måltider dagen igennem? Forskning viser, at faste kan forlænge livet.

Et sundt liv med normalvægt har længe været forbundet med mange måltider dagen igennem. Morgenmaden blev kaldt for dagens vigtigste måltid, ligesom små, sunde, fiber- og proteinholdige mellemmåltider var vigtige. 

Hold blodsukkeret stabilt

Logikken har været at spise, så sulten lige nøjagtig bliver holdt nede, og blodsukkeret forbliver stabilt. For hvis vi bliver for sultne, er der en ret stor risiko for, at vi overspiser, når der igen er mad i sigte. Samtidig har man ment, at sult medfører en højere tendens til, at kulhydraterne omdannes til fedt, fordi kroppen forbereder sig på en ny krise.  

Fasten er velkendt

Måske er opfattelsen fejlbehæftet.  

Det mener sundhedsforsker og overlæge Bente Klarlund Pedersen. I en debatartikel i Kristeligt Dagblad plæderer hun for, at det kan være sundt at springe måltider over og småsulte lidt. 

Ideen er ikke ny. Filosofien bag fasten er kendt i de fleste kulturer. De seneste årtier har forskere kastet sig over fænomenet. Det har bl.a. affødt nogle nye slankekure, hvor man enten faster 16 timer hvert eneste døgn eller holder sig fuldstændig fra kalorier en enkelt dag om ugen.

Dyreforsøg med lovende resultater

I dyreforsøg har man bl.a. ladet rhesusaber indtage 30-40 procent mindre energi, end deres organisme på papiret havde brug for. Det viste sig, at forsøgsdyrene levede signifikant længere end deres artsfæller i kontrolgruppen, som havde fri adgang til foder. Studierne med pattedyr viste tillige, at de småt spisende dyr fik færre af de skavanker, som ellers rammer med alderen. 

Umiddelbart kunne man tænke, at det blot var det lavere kalorieindtag, som gjorde forskellen. Men forskerne fandt ud af, at det var selve pausen – de fastende timer – der udløste den gavnlige effekt på for eksempel stofskifte og insulinfølsomhed.  

Siden er der kommet mere evidens til teorien, da andre forskere har lavet lignende forsøg med mus. 

Sult udløser adrenalin

Bente Klarlund Pedersen, der er professor i integrativ medicin og forfatter til flere bøger om sundhed, behandler nogle af resultaterne i bogen “Yngre med årene” og i sin faste klumme i Politiken. Hun “hygger sig” efter eget udsagn med at springe måltider over. Det giver hende mere tid til at få arbejde fra hånden, og hun mærker også, at den snigende sultfornemmelse giver hende mere energi.  

– Sultfornemmelsen udløser desuden adrenalin, som i sig selv er appetitdæmpende, men som også gør, at vi kommer lidt mere op på dupperne og kan præstere bedre. Den mekanisme i forbindelse med sult var formentlig også nyttig for stenaldermennesket, der skulle på jagt. Evolutionært er vi netop ikke indrettet til at skulle spise eller gå og snacke hele tiden, sådan som vi har adgang til det i dag. Der står jo frugt- og slikfade fremme på alle arbejdspladser, siger Bente Klarlund Pedersen til Kristeligt Dagblad.

Dæmper formentlig inflammation

Hun understreger, at der endnu ikke er solid evidens for, at faste har de samme effekter på mennesker som på forsøgsdyr. Men Bente Klarlund peger på det spændende i de signifikante effekter i forhold til forsøgsdyrenes aldringsprocesser. Fasten sænker tilsyneladende stofskiftet og celledelingen i organismen, så kroppens aldring kører langsommere. Fasten dæmper også den kroniske inflammation i kroppen og produktionen af frie iltradikaler. Det betyder en tilsvarende nedsat risiko for skader på DNA, proteiner og fedtstoffer – og dermed en mindre risiko for livsstilssygdomme som kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. 

Morgenmaden er næppe så vigtig

Uanset den målbare effekt er sult ikke så farlig. 

– Jeg mener (…) ikke, at det er farligt at føle sult, tværtimod. Der hersker jo nærmest en kollektiv angst over for sult i vores samfund, og alle slankekure forsikrer om, at det ikke er nødvendigt. Men der findes jo også det modsatte begreb – ”post meal fatigue” – altså at man nærmere bliver sløv efter et stort måltid. Der er i det hele taget mange myter omkring kosten; for eksempel at man for alt i verden ikke bør springe morgenmaden over. Det findes der ingen videnskabelig evidens for, at det skulle være sundhedsskadeligt. Jeg har det selv fint med at gøre det, og i det hele taget droppe måltider, så jeg bedre kan få arbejdet igennem. Jeg får energi af det og hygger mig egentlig med det, siger Bente Klarlund Pedersen til Kristeligt Dagblad.  

Kilde: Kristeligt Dagblad 

Forrige artikelOsteopati: Helhedsorienteret smertebehandling

Næste artikelBananer gør danskerne mere økologiske

Thomas la Cour

Journalist