Lindring af allergi overfor garn?

Tak for jeres svar og hjælp. Sidste jul fik jeg sviende, brændende og kløende ansigt af at strikke (jeg har strikket i mange år). Har været til hudlæge, de kunne ikke gøre noget – kun give hormoncreme.

Jeg har haft det mere eller mindre siden (havde det ret godt, de tre uger vi lå i telt og var ude). Det er meget generende hver eneste dag.

Jeg ved, jeg ikke tåler nogen form for garn og strikkede bluser og noget tøj.

Jeg har ikke helt fundet ud af det … Har I en god idé til en lindrende creme eller andet?

På forhånd tusind tak.

Mvh K.

 


 

Det er for at sige det rent ud ret irriterende, når noget, man virkelig holder af at gøre, har en forhindring lagt ind, et benspænd, der gør, man ikke bare kan udfolde den glæde og aktivitet.

Det lyder, som om du er i færd med at undersøge, om det er alle garntyper eller bare enkelte du ikke tåler. Umiddelbart kunne man forestille sig, at det er uld, der er det værste. Det er lidt interessant med lanolin – nemlig at det for nogle er reparerende på eksem og for andre udløser af eksem. Det er i hvert fald værd at undersøge de forskellige garntyper for reaktion.

Udefra vil det være en god idé at holde pause med de garntyper, du ved irriterer huden.

Derudover ville jeg prøve at smøre ansigt og hænder i DADO Sens Probalance Creme, der er oliefri og beroliger en varm og hævet/irriteret hud. Det kan bruges som en hverdags-dagcreme.

Tænker også, at det er interessant, at du havde det bedre, da du lå i telt ude de tre uger – om der evt. er andre ting i dine næromgivelser, du reagerer eller krydsreagerer på?

Samtidig vil det også være værd at opsøge en behandler, der kan teste og opbygge generelt indefra og se, om der er nogle belastninger indefra, der kan fjernes og styrkes, så immunforsvaret ikke overreagerer på stoffer, den normalt ville kunne tåle.

Her vil det ofte handle om genopbygning med mælkesyrebakterier til tarme og immunforsvar, gode vitaminer, mineraler og fedtsyrer og evt. undersøgelse af, om der ligger andet i kroppen og forstyrrer, der skal renses ud.

Det kunne være en homøopat, naturopath, kinesolog, heilpraktiker m.fl. Der er flere gode test-redskaber derude, som vega-testers, CellWellBeing, kinesiologernes redskaber osv., der ikke mindst kan være med til at afdække, hvad der indefra måske belaster kroppen, så den udefra reagerer f.eks. på berøring af forskellige garn typer.

Ønsker rigtig stort pøj pøj med lindring og forhåbentlig snarlig heling, så du kan komme i gang med at strikke igen!

Bedste hilsner

Tine Juul Andersen, skønhedskonsulent

1 kommentar

  • Ulla siger:

    Det kan måske også være farvestofferne, der giver problemer. Jeg ved ikke, om man kan købe GOTS-certificeret garn, evt. Svanemærket?
    Venlig hilsen og held og lykke.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *