Livet bliver bedre, når du passer på dig selv

Af: Carsten Gottlieb

Foto: Hyldager Fotografi

I en alder af 84 år har ”Radiodoktoren” og mangeårig skribent hos Naturli Carsten Vagn-Hansen bevilliget sig selv et otium. Han kan se tilbage på et farverigt og alsidigt liv, hvor han har hjulpet mange mennesker – inklusive sig selv – til et bedre og sundere liv.

”Sundhed er i bund og grund et subjektivt begreb. Men det handler om at have det godt med sin krop, sit sind, sine medmennesker, sin kultur og sin sjæl.”

Carsten Vagn-Hansen er blevet en ældre herre, der ikke længere er så energisk og let til bens, som han var engang. Men hans grundlæggende holdning til livet svarer stadig overens med ovenstående, som er en formulering fra en af hans egne bøger – og som var hans rettesnor gennem et langt lægeliv, der startede for næsten 60 år siden i Aabenraa.

Med denne livsfilosofi kan hele Danmarks Radiodoktor stadig nyde hverdagen i den gamle landsbyskole uden for Vejle, der i mange år har været et hyggeligt hjem for Carsten og hans hustru Joan, som han mødte i løbet af den første dag, han var i turnus som læge i Aabenraa.

– Jeg er 84 år og har levet hele livet med diabetes type 1. Set i dét lys er jeg jo i fin form, smiler Carsten Vagn-Hansen, der ofte har betegnet sin sukkersyge som ”verdens sundeste sygdom”, fordi den har motiveret ham til at være meget opmærksom på f.eks. kost og motion.

Sundhed er hele mennesket

Når han i dag kigger tilbage på sit liv og sin tilstedeværelse i den offentlige sundhedsdebat, har Carsten Vagn-Hansen svært ved at sætte fingeren på en enkelt ting, han er mere tilfreds med eller stolt over at have sat på dagsordenen. Det handler meget om kost og ernæring, men ikke kun det. Det handler meget om at få sin daglige motion, men ikke kun det.

Pointen er nok, som man hørte i radioen hver uge i 14 år og som man har kunnet læse i hans mange bøger, at sundhed handler om at se på hele mennesket.

Det var, hvad Carsten oplevede i sine første år som praktiserende læge: Selvom han udskrev medicin, vendte patienterne tilbage, og han kunne først hjælpe dem, når han engagerede sig i hvert enkelt menneske (og skruede ned for medicinen).

Det var også oplevelsen i de populære radioprogrammer, hvor lytterne flokkedes om at høre hans grundige diagnoser af deres tilstand. Og når store antal blev ved med at skrive til ham personligt, efter han både var trådt tilbage som praktiserende læge og radiodoktor.

– Man skal have et åbent sind, når man vil arbejde med folks sundhed, og jeg har gennem årene lært utroligt meget af mine patienter. Jeg tror, det udgør en vigtig andel af den viden, jeg har kunnet give tilbage, vurderer Carsten Vagn-Hansen selv.

Alle de naturlige næringsstoffer

Vigtigt har også været hans eget engagement i at holde sig sund. Vi nævnte ovenfor Carsten Vagn-Hansens diabetes, som fordrede en fornuftig livsførsel. Inspireret af bl.a. Nobelpristager dr. Linus Pauling, der udviklede begrebet ortomolekylær medicin, sørgede Carsten Vagn-Hansen for, at hans krop fik alle naturlige næringsstoffer, den har brug for.

– Jeg bruger et stort antal tilskud for at være sikker på, at min krop får alt det, den har brug for. Det kan synes som en stor udgift, men det har også givet mig en masse energi og en masse viden, som jeg kunne give videre til mine patienter, siger han.

Også i forhold til de insulininjektioner, hans krop havde behov for, brugte Carsten sig selv som forsøgskanin.

– Jeg var en af de allerførste i landet, som anskaffede en blodsukkermåler, og jeg startede tidligt med at opdele min insulin i 4 doser, så jeg kunne fordele det over hele dagen, som jeg havde læst om en amerikansk læge, der gjorde. Det var vigtigt for min egen sundhed, og det var vigtig viden for andre med diabetes.

Kemo er en personlig beslutning

Carsten Vagn-Hansen har aldrig været modstander af medicin, men han har været en stor fortaler for mådehold og omtanke, når medicin bliver en del af et behandlingstilbud.

– Bivirkninger til medicin er den 3. største årsag til sygdom i Danmark. Hvis du lægger det sammen med utilsigtede fejl på hospitaler og i sundhedssystemet, er medicin og sundhedssystemet måske den allerstørste grund til, at folk bliver syge. Så der er en grund til at tænke sig om, slår han fast.

En type behandling, som Carsten har været meget skeptisk over for, er kemoterapi. Især til ældre patienter. Da han for ikke så mange år siden selv måtte i behandling for kræft i en mandel, slap han for at skulle vælge. Men han havde truffet sit valg.

– Jeg fik stråling 32 gange, og jeg er kommet mig fint. Kemo – det ville jeg have sagt nej tak til. Jeg styrkede kroppens selvhelbredende kræfter i stedet, siger han med overbevisning.

Det vigtigste, understreger han, er at der blev givet en god information, så patienten kan træffe sin egen beslutning.

– Selvom man er ældre og svækket, kan man blive udsat for utrolig hårdhændet behandling i det danske sundhedssystem, og ikke altid med en god prognose for helbredelse. For mig er det vigtigt, at folk kan tage stilling selv.

– Jeg tror, at lægerne selv er bange for at dø. Det er den eneste forklaring på, at de går så langt og bruger så store udgifter på blot at holde folk i live i deres sidste år, siger Carsten Vagn-Hansen.

En opgave i livet

Selv er han ikke bange for at dø. Allerede som ung læge identificerede Carsten Vagn-Hansen frygten for døden som en hindring for at gøre et ordentligt arbejde som læge. Han studerede en lang række beretninger om bl.a. nærdødsoplevelser og fandt frem til, hvor hans eget ståsted er. Hvad han tror på.

– I dag er det næsten umuligt at få lov at blive syg og dø i fred. Men døden er en naturlig del af livet, og derfor mener jeg, en af de bedste ting i det danske sundhedssystem i de senere år er udbredelsen af hospices og palliative teams. Det skaber en ro og værdighed omkring den døende, som har en meget stor værdi.

Carsten Vagn-Hansen har også skrevet om emnet. Både om, hvordan han selv har en tro på, at vi har en opgave at løse i dette liv, og at døden kommer, når den opgave er afsluttet. Men også om, hvordan man imod livets afslutning kan give sig selv en smertefri fred ved at stoppe med at spise og drikke.

Forskning har påvist, at kroppen i løbet af få dage skruer ned for smertefølelsen og giver en kunstig følelse af velvære, når patienten ikke tager næring og væske til sig. Dermed kan det bidrage til en fredfyldt og harmonisk død, og Carsten Vagn-Hansen mener, det står i skarp kontrast til den ikke sjældne praksis, hvor alvorligt syge eller døende får ernæring gennem en slange ned i mavesækken eller intravenøst.

– Jeg er ikke tilhænger af aktiv dødshjælp, og selvmord er meningsløst. Men et menneske har ret til at nægte at spise og drikke, og det er anerkendt af Sundhedsstyrelsen, siger han – og samtidig understreger han, at hvis spisevægring skyldes noget andet end dødelig sygdom – f.eks. depression – skal denne tilstand naturligvis behandles ifølge gældende praksis, før man overvejer at følge patientens ønske om total faste.

En syngende lægefamilie

I hjemmet uden for Vejle er der dog ingen planer om at stoppe med at spise og drikke lige med det samme. Carsten og hans hustru Joan passer på sig selv og hinanden, og det er ikke umuligt, at de også synger en sang sammen.

Sang og musik har altid spillet en stor rolle for familien Vagn-Hansen, og musikken spiller en rolle i Carstens leveregel om at værne om sin kultur og sin sjæl. I 1970erne og 80erne optrådte de som ”Den syngende Lægefamilie” i forsamlingshuse, på efterskoler og lignende sammen med deres fire børn. Familien havde en minibus, så børnene kunne sidde og lave deres lektier på turen.

– Ét år havde vi 80 optrædener, så det spillede en stor rolle i vores liv. Og da børnene begyndte at blive så store, at de ikke længere var med, blev der ekstra tid til, at jeg kunne fortælle om sundhed før koncerten, mindes Carsten med fornøjelse.

Efter 18 år stoppede han med at drive praksis i Aabenraa og blev det, han kalder ”rejsende i sundhed.” På det tidspunkt var han allerede en meget benyttet kilde i artikler og indslag i radio og tv om sundhed – ”journalisterne havde fundet ud af, at jeg sagde tingene ligeud” – i op gennem 1990erne samt en periode efter årtusindskiftet slog Carsten Vagn-Hansen sit navn fast som radiodoktoren en gang om ugen.

Undervisning i egen sundhed

Til sidst havde han fortalt så mange gange om god ernæring, kosttilskud og naturmedicin som alternativ til traditionel behandling, at Carsten Vagn-Hansen blev fyret både på DR og i den tidligere udgave af Helse, hvor han havde skrevet i 25 år. En ny æra tog sin begyndelse – bl.a. som højt skattet skribent hos Naturli.

– Jeg ser for mig, hvordan medicinaldirektører og magtfulde læger i Nordsjælland har spillet golf sammen og talt om, at det er for galt med ham Carsten Vagn-Hansen. Jeg ved ikke, hvordan tingene skete, men pludselig havde jeg ikke de jobs længere. Heldigvis var der stadig mange mennesker, som gerne ville lytte til min viden om få et sundere liv, når systemet ikke var i stand til at hjælpe dem, siger Carsten Vagn-Hansen.

Hans aktiviteter fortsatte ufortrødent i endnu en lang periode, indtil han i de senere år har trappet arbejdslivet ned. Nu er brevkasserne i Naturli en af de eneste faglige ting, Carsten Vagn-Hansen beskæftiger sig med.

Han er glad for at have haft muligheden for at udbrede sin viden om sundhed til flere generationer af danskere, men radiodoktoren mener ikke, han har været i stand til at nå helt i mål med udbredelsen af sin viden.

– Skolebørn burde have undervisning i, hvordan kroppen og sundheden fungerer. Hvordan vi giver kroppen den næring, som den har brug for, og hvordan vi passer på hinanden og er opmærksomme på hinandens sundhed. Der er stadig brug for en sundhedsreform, som giver os en bedre forståelse for, at livet bliver bedre, når man passer på sig selv, forklarer han.

Krig og krise kan øge sundheden

Carsten Vagn-Hansen oplevede i sin barndom under den tyske besættelse i 2. Verdenskrig, at hans familie var optaget af at indsamle diverse urter og planter som støtte til deres helbred. Den lille Carsten skulle bl.a. indsamle kamilleblomster til kamillete.

Senere har han i statistikkerne konstateret, at folkesundheden blev øget under besættelsen.

– Vi bliver sundere, når vi passer på os selv og hinanden, fordi det er sværere at komme til læge. Måske bliver vi sundere, fordi vi ikke kan få medicin, lyder Carsten Vagn-Hansens spørgende analyse.


Carsten Vagn på tryk

Carsten Vagn-Hansen har udgivet en lang række bøger, hvoraf mange fortsat er i handelen. De øvrige kan findes på biblioteket.

Hans to seneste bøger er

”Hvad fejler du i grunden?” (2011)

og

”Sådan bli’r du (måske) 100 – Bevar livslysten, vær positiv og undgå livets mange landminer” (2014).

Begge bøger er udgivet af forlaget Hovedland og indeholder Carstens 51 livsråd.

1 kommentar

  • Ida Nielsen siger:

    Åhhh… den kære ældre herre – han har vel nok hjulpet mig mange gange, både gennem radioen og sine foredrag, og ikke mindst alle de fine og kloge skriv der ligger på hans side – frit tilgængelig glæde for os alle. Jeg arbejder frivillig for Kræftforeningen Tidslerne – og har med stor glæde henvist mennerske til alt din store viden….
    En stor tak skal lyde herfra og alle gode ønsker videre ud i livet – kærligst Ida Nielsen

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *