Nyheder

Livsfarligt at knuse piller

1. november 2006

Man kan i værste tilfælde få overdosis af et stof, når pillen knuses.

Ikke alle kan sluge en pille, men man skal også passe på med at knuse den til smådele.

For mange danskere, specielt blandt børn og ældre, er det fuldstændig lige meget, om pillen er på størrelse med en gajol eller en fodbold. De kan bare ikke sluge skidtet. Derfor knuser de pillerne, og det kan udløse alvorlige, og i nogle tilfælde livstruende, komplikationer, skriver morgenavisen dato. »Det er farligt at knuse piller på mange måder. Det kan for eksempel betyde, at virkningen udebliver, men mere alvorligt, at man får en overdosis af et stof, hvor der er meget kort fra virkning til skadevirkning,« siger apoteker Peter Lund Nielsen, der er en af landets førende eksperter i denne problematik. Pillen skal nedbrydes langsomtMange piller er nemlig beregnet til at blive nedbrudt langsomt i kroppen, så patienten får en jævn dosering fordelt over 24 timer. Hvis man knuser en sådan 'depotpille' får man en døgndosis på én gang, og denne solide overdosis kan i nogle tilfælde være livstruende og i mange tilfælde medføre alvorlige bivirkninger. »Vi gør, hvad vi kan for at informere om denne problemstilling, men nogle steder er det sværere at trænge igennem med budskabet. På plejehjemmene er det for eksempel ikke unormalt, at personalet putter alle den ældres 10-15 piller ned i en morter, før det ryger ned i den ældres sonde,« siger professor i klinisk farmaci Mette Rasmussen fra Danmarks Farmaceutiske Universitet. Peter Lund Nielsen mener også, at apotekerne gør meget for at informere om de piller, patienterne bestemt ikke må knuse. Men advarslerne når altså ikke ud til alle.

Kilde: Politiken

Forrige artikelDanskerne vil have deres sundhed tjekket

Næste artikelForbrændinger efter ulykker øger ikke risiko for kræft i huden