Liv

Lars Bom: Der skal lovgives om motion

27. juni 2022

Skuespilleren Lars Bom drømmer om et Danmark, der kan være foregangsland for andre lande, for vi er nødt til at bevæge os mere. Men motion og fysisk aktivitet skal ikke kun være et spørgsmål om sundhed og samfundsgevinst. Det skal helst være båret af livslang glæde og leg. Og det er han selv et godt eksempel på.

Vi kender ham blandt andet som Johnny Olsen i ”Rejseholdet”, som far til ”Klatretøsen”, som strisseren i ”Strisser på Samsø”, Arthur i ”Edderkoppen” og meget mere. Privat er han gift med Birgit, far til tvillingerne Ida og Louise på 21 og Astrid på 16 år og passioneret motionist. I 2007 udgav Lars en DVD og bog om løbetræning, i 2009 en DVD om landevejscykling, og han var en overgang løbecoach i Ekstra Bladet. Selv har han altid bevæget sig. Han kan faktisk slet ikke lade være.

– Jeg længes efter at bevæge mig, jeg elsker det. Jeg tripper og bliver rastløs, når der går for lang tid, fordi behovet for at bevæge mig er uopfyldt, siger han.

I gymnasiet cyklede han i skole og spillede badminton seks dage om ugen.

– Jeg kunne godt lide legen med fjerbolden og konkurrencen mod min gode ven, som jeg spillede med. Jeg kom i sindssygt god form, og det var en enorm glæde for mig.

52-årige Lars Bom mener, vores inaktive og stillesiddende livsstil er den største globale trussel for folkesundheden og også for landenes sundhedsbudgetter.

– Der skal muligvis lovgives om bevægelse, både i forhold til skoler og arbejdspladser. Der skal et paradigmeskifte til, og nogle gange kan en lovgivning skubbe det på vej. Det har vi set med f.eks. rygning. Men en eventuel lov skal også følges op med sociale reformer og et større fælles ansvar. Det er KRAM-faktorerne, kost, rygning, alkohol og motion, der er i spil. Og her er det utrolig fornuftigt at have særligt fokus på bevægelse, fordi det skaber lige vilkår for alle. Befolkningen kan risikere at blive opdelt i de, der bevæger sig og de, der ikke gør det.

– Vidste du, at fem pct. af befolkningen står for 50 pct. af udgifterne i sundhedsvæsenet? Det er folk med store sociale problemer, og i den gruppe finder man også en stor koncentration af livsstilssygdomme. De bør have en hjælpende hånd, for deres egen skyld og for samfundets. Nogle vil måske sige, at de ikke vil hjælpes, men det skal vel ikke gå ud over deres børn? Det bør være en menneskeret af få lov til at bevæge sig. Vi påfører børn voksensygdomme (amerikanerne kalder det adult diseases) ved ikke at hjælpe dem med at bevæge sig mere.

Hospitaler er ikke for syge

– Fordi vi lever og prioriterer, som vi gør i dag, skal alting behandles hurtigt, og helst med medicin. Men man skal være pænt rask for at overleve et hospitalsophold. Alle ved, at det er vigtigt at bevæge sig efter at have været sengeliggende, og alligevel får vi udleveret tøj, der passiviserer os. Vi får jo ikke tilbud om gummisko, men sådan nogle løse sokker som du kun kan have på, hvis du ligger i sengen. Selvfølgelig er der nogen, der kræver fuldstændig hvile, men bevægelsespolitikken på hospitalerne kunne måske godt trænge til et eftersyn. Det kunne være bedre tilbud om motion på alle etager på hospitalerne, tilpasset patienterne selvfølgelig, så de ikke bare ligger og bliver svagere og svagere. Og så noget ordentlig mad… men igen: Enhver kost er underlagt, at du bevæger dig. Hvis ikke du gør det, er det fuldstændig ligegyldigt, hvad du spiser.

Lars serverer grøn te og chokoladeovertrukne småkager, for selv om man er motionsfreak, kan man godt have en sød tand. Og desuden mener Lars, vi har for meget fokus på det, vi putter i munden.

– Jo mere, vi bevæger os, jo mindre betyder kosten. Men der er en tendens til at vægte kost og bevægelse lige meget i samfundet og blandt dem, der fordeler ressourcerne. Det kan betyde, at kost får for meget fokus, fordi det er nemmere at gøre noget ved for de fleste mennesker. Kogebøger og slankebøger er storsælgere side om side, fordi bevægelse er valgt fra. I stedet for at kunne glæde sig over den gode mad, sygeliggør vi vores forhold til mad, og det er da enormt trist.

– Vi er genetisk kodet til, at når vi bevæger os, er det først og fremmest for at søge føde, og vi har ingen problemer med at bevæge os hen til køleskabet. Men det er ikke nok for os. For vi er også fra urmenneskets tid kodet til at spare på energien, at spare på sukkeret, fordi det var så svært før i tiden at få. Og det er her et af de helt store problemer opstår, fordi vi i den vestlige verden har så let adgang til føden i dag, især sukker og fedt. Når vi så samtidig nedsætter anvendelsen af musklerne, så går det hurtigt den gale vej. Det er livsnødvendigt med muskelkontraktion. Når det er sagt, så siger forskerne, at der hvor diabetes 2, som er en vor tids største livsstilssygdomme, vil ramme, er i den tredje verden og i Asien. Det afrikanske kontinent vil blive hårdt ramt.

– I Indien er diabetes den største sygdom i dag. Mange børn, som fødes af underernærede mødre, kan ikke håndtere den usunde, fritureprægede kost, fordi de har haft meget høj følsomhed for insulin som fostre. Befolkninger flytter fra landet ind til byerne og stopper også med at bevæge sig, de sidder f.eks. på fabrik i mange timer. Væksten og velstanden i Kina vil også skabe enorme livsstilsproblemer, og det kan virkelig blive en dyr regning for det store land. Så jeg håber, at de kigger til Danmark og ser, hvordan vi forsøger at tackle den moderne livsstil.

Skæver til kosten

Lars spiser en småkage og indrømmer, at han sagtens kunne tømme fadet. Men han gør det ikke, for selv om han mener, vi skal fokusere mindre på kosten og mere på at bevæge os, spiser han overvejende sundt og helst økologisk, for som han siger:

– Der er ingen grund til at gå efter det kunstige frem for det naturlige. Jeg synes i øvrigt, at økologiske og biodynamiske madvarer skulle være billigere, og at tobak og alkohol skulle være dyrere. Bare fordi grænsehandlen truer, måtte politikerne for min skyld godt holde fast i nogle basale principper om, hvad der er godt, og hvad der er skidt.

Hver søndag samles Lars Boms familie og venner i madklub, og typisk for Lars har han indført en gåtur efter middagen. For det giver god mening.

– Hvis du går rask til og får pulsen op i 10-15 minutter, daler indholdet af fedt i dit blod markant og det vil vare i 24 timer. Allerbedst er det hvis gåturen foregår inden måltidet, så er effekten størst.

Udover overvægt er der også kommet fokus på begrebet tyndfedme, at man kan være fed indeni, uden man kan se det udenpå. Det gælder for flere og flere unge i dag, som spiser lidt og bevæger sig endnu mindre. Det kan give organfedt, en helt ny tilstand for menneskekroppen.

– Hvis du har fedt omkring organerne, udsender det toxiner, fordi der kommer krig mellem organfedtet og resten af kroppen. Toxinerne rejser, til de ikke kan komme længere, dvs. til hoved, hænder og fødder, og der bliver forsket i, om det har forbindelse til Alzheimers og demens. Den gode nyhed er, at musklerne ifølge ny forskning ikke kun er muskler, men også udsender såkaldte mykiner, anti-inflammatoriske stoffer, der bekæmper toxinerne, fortæller Lars som endnu et argument for at bevæge sig og bruge sine muskler.

Gladere af gang

Lars Bom bruger sin motion – løb, mtb, rulleski, svømning mm. – som afsæt til at være kreativ. Han har skrevet musik med sit band til en CD med digte af H.C. Andersen, som udkommer her i sommer. Desuden skriver han på to teaterstykker og et filmmanuskript samt arbejder på en dokumentarfilm om den tidligere professor i fysiologi på August Krogh Instituttet ved Københavns Universitet og leder af Center for Muskelforskning på Rigshospitalet, Bengt Saltin. Han får også tid til at undervise i skuespilteknik på Holbergskolen på Frederiksberg, og han har planer om at skrive en ifølge ham tiltrængt bog om skuespilteknik.

Lars siger, han godt ved, der er nogle som har svært ved at finde motivationen til at motionere.

– Genetiske forskere forsker i, om vi har et gen, der sløver vores lyst til bevægelse. Og jeg kan godt genkende det. Når jeg f.eks. har været syg i en længere periode, synes jeg, det er svært at komme i gang igen. Det er virkelig op ad bakke, når man har ligget stille og er kommet i dårlig form. Men med lidt tålmodighed vender det hurtigt for de fleste. Det kommer selvfølgelig også an på, hvordan man responderer på fysisk træning. Men kredsløbet, åndedrættet og hjernen er sindssygt glade for bevægelse. Som Kierkegaard sagde: ”Der er ikke den tanke, du ikke kan gå dig fra”. En gåtur under skovens kroner er virkelig balsam for sjælen. Mængden af stresshormon falder og lykkehormonet, serotonin, øges. Jeg kender ingen, der er kommet mere sure tilbage fra en gå- eller løbetur. Forskningen har også vist, at hjernen vokser, når du motionerer. Det skærper koncentrationen og hukommelsen. ”Løb og læs” for børn burde være fast inventar i skolen. At børnene sammen med lærerne løber 20 minutter og læser 30 min. Hver dag.

Stå på kontoret!

Lars siger, han ikke forstår, når folk brokker sig over diverse skavanker. Medmindre de er pådraget af hårdt ensformigt arbejde, eller det er en medfødt genetisk arv.

– Skavanker. Hvad er det? De kommer for det meste af, at man lader stå til – af ikke at bruge kroppen. Vi ser problemer med overvægtige og tyndfede børn, når de ikke laver vægtbærende motion som gang og løb, og kvinder, der ikke bevæger sig, er i stor risiko for at få knogleskørhed. Vores knogler kan vokse hele livet, og når vi bruger dem, stimuleres collagen og væksthormon, siger Lars, der ikke køber undskyldningen om ikke at have tid til bevægelse.

– Det er i sidste ende et spørgsmål om prioritering. Man kan vælge at cykle på arbejde, lave motion i arbejdstiden, stå ved sit skrivebord, mødes på en legeplads om eftermiddagen i stedet for at tage direkte hjem, gå ti minutter et par gange om dagen… Vi kan godt få det ind i dagens skema, men mange har måske svært ved at finde lysten og motivationen. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at det er rart fra begyndelsen. Hvis man lægger for hårdt ud med motionen, knækker man hurtigt halsen. Når man først gradvist efter et par måneder har indarbejdet en rutine, kan man begynde at udfordre sig selv lidt mere. Så kan fysisk aktivitet også blive en komfortzone. Et af de bedste motionsråd, jeg kender, er at klæde om. Hvis man skal ud at gå, så tag tøj på til det og gode sko, så er man allerede i gang.

Så det der med at få implementeret motion i hverdagen skal både ske på det personlige plan og fra politisk side ifølge Lars. Og det kræver en holdningsændring.

– Bevægelse er gratis, det koster ikke noget. Men det koster at lade være. WHO siger, at om syv år udgør livsstilssygdomme 70 pct. af alle sygdomme. Der skal meget mere motion på skoleskemaerne, børn elsker at bevæge sig, og forældrene elsker at se deres børn glade. Folk skal ikke sidde på kontor, de skal stå på kontor. Forbrændingen øges med 100 pct., når vi står, i forhold til når vi sidder. Også møder skulle holdes stående, så ville de sikkert også blive kortere og mere effektive.

Lars Boms egne døtre dyrker motion, men Lars pointerer, at han ikke har tvunget dem til det i deres opvækst. Han har derimod opfordret dem og sagt, at det da kunne være fedt, hvis de gjorde det. Og i øvrigt mener han, at motivationen til bevægelse skal udspringe af lyst og ikke være bygget på bekymringer.

– Motivationen skal komme indefra, og den mentale balance har stor betydning for de beslutninger, vi træffer. Også for vores krop. Men kroppen kan hjælpe os på vej, hvis vi bruger den, siger Lars og gør sig klar til en cykeltur. For til sommer skal han for fjerde år i træk være guide på en cykeltur i bjergene i Sydeuropa som en del af et team for toperhvervsledere.

Lars fortæller, at træningen med erhvervslederne er et lysende eksempel på, at de med regelmæssig motion og med fokus på bevægelse har flyttet sig meget langt fysisk og mentalt. Og begejstringen er stor hos alle.

– Den dag, hvor vi forstår, at det stillesiddende menneske er en freak og ikke omvendt, så vil vi for alvor vende udviklingen, slutter Lars.

 

Skal du ud og bevæge dig?

Læs mere på www.loeb.dk og www.cykl.dk

Forrige artikelSvenskere advarer mod proteinkure

Næste artikelDrop reglerne – og slip dig selv fri!