Mette Vibe Utzon: “Jeg var rystet over kemi i kroppen”

Hun spiste økologisk, brugte stort set ikke parfume og makeup og traf i det hele taget bevidste valg som forbruger. Alligevel viste blodprøver blandt andet tungmetaller, flammehæmmere og pesticider i Mettes blod, og det overraskede og rystede hende.

I 2006 var Mette Vibe Utzon en af otte kendte danskere, der via Greenpeace blev undersøgt for farlige kemiske stoffer i blodet.

Da Mette Vibe Utzon blev spurgt, om hun ville have tjekket sit blod for kemiske stoffer, sagde hun ja med en forventning om, at sådan noget rendte hun da nok ikke rundt med alt for meget af i kroppen. Men det gjorde hun. Prøverne viste 11 hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer i hendes blod ud af de 44, hun og syv andre kendte danskere var blevet tjekket for. Og det var skræmmende, syntes hun.

– Det, jeg tænkte mest over, var, at jeg havde DDT i kroppen. Det blev forbudt i Danmark, da jeg var syv år, så jeg fik at vide af Greenpeace, at det formentlig var gået i arv fra mine forældre, og det var skræmmende, at jeg med stor sandsynlighed også havde givet det videre til mine børn. En ting er, at vi selv indtager farlige stoffer, men at det går videre gennem generationer, det er skræmmende. Det viser noget om, hvor farligt det her egentlig er, og det viser også, hvor vigtigt det er, at vi fra politisk side holder øje med sprøjtemidler.

Mette Vibe Utzons livsstil havde dog en effekt, da hun var den af de otte kendte med færrest forskellige kemiske stoffer i sig.

Forbrugeren HAR magt

Mette Vibe Utzon lavede tilbage i 1996 forbrugerprogrammet Boomerang på TV2. Et af programmerne handlede om, at man burde forbyde ftalater i bl.a. legetøj. Mette var lige kommet tilbage fra barsel med sin yngste datter, og i programmet sad lille Amanda og suttede på noget legetøj for at illustrere emnet.

– Jeg ville selvfølgelig ikke have, at hun skulle have legetøj med ftalater i munden, så vi brugte noget uden ftalater. Det resulterede i, at producenten klagede, de ville ikke sættes i forbindelse med ftalater i deres legetøj, og det kan man jo godt forstå, fortæller Mette.

– Men udsendelsen resulterede i hvert fald i, at Coop satte en kampagne i gang, der skulle fjerne ftalater i det legetøj, Coop havde på hylderne. På den måde har vi som journalister magt til at påvirke nogle beslutningstagere, mens man som privatforbruger godt kan føle sig magtesløs, når man skal vælge produkter. Men jeg mener, vi alle sammen har et ansvar. Hvis vi er bevidste forbrugere, hvis vi vælger økologi og svanemærkede produkter, samtidig med at vi fravælger parabener, ftalater, sprøjtet frugt og grønt og så videre, så har det en enorm indvirkning på, hvilke varer, der lander på hylderne i butikkerne.

Et godt eksempel på den forbrugermagt, Mette nævner, er boykotten af franske varer i 1995 i protest mod Frankrigs prøvesprængninger af atombomber. Boykotten fik et globalt omfang og gik især ud over fransk vin. Bevægelsen ophørte efter en tid, men i for eksempel Danmark lykkedes det aldrig fransk vin at vinde den gamle markedsposition tilbage.

Hvad har jeg ikke gjort?

Blandt de syv andre kendte, som fik tjekket deres blod gennem Greenpeace, var Sofie Lassen-Kahlke, 35, og Andrea Elisabeth Rudolph, 38, gruppens yngste deltagere. Og de scorede højst i antallet af kemiske stoffer i blodet. Det fik bl.a. den konsekvens for Andrea Elisabeth Rudoph, at hun begyndte at producere sin svanemærkede og økologisk certificerede hudplejeserie Rudolph Care.

Mette Vibe Utzom undrede sig over, hvorfor hun, der var omkring 15 år ældre end de to yngste deltagere, havde færrest farlige stoffer i blodet.

– Jeg tænkte, ”hvad er det, jeg ikke har gjort, som de har gjort?” Dengang tænkte jeg, en af grundene måske kunne være, at jeg aldrig har brugt makeup til hverdag, og jeg bruger ikke parfume til daglig. Med hensyn til parfumestofferne blev vi ikke smurt ind i solcreme, da jeg var barn, vi blev altid lidt forbrændte og skallede, det hørte sommeren til. Og i forhold til flammehæmmere, var jeg i min opvækst ikke omgivet af elektroniske apparater i samme omfang, som vi er i dag. Men det er bare gætterier, siger Mette Vibe Utzon.

Selv om hun altid har været bevidst om sine valg som forbruger, og selv om hun har lavet mange programmer om bl.a. tilsætningsstoffer i tobak, førnævnte ftalater mm., går Mette Vibe Utzon ikke rundt til daglig og bekymrer sig om fundet af de skadelige stoffer i hendes blod for otte år siden.

– Man kan jo også ende med at blive så bekymret, at man ikke kan sætte det ene ben foran det andet, men jeg kan da godt blive grebet af angst over de kræftsygdomme, der rammer i flæng, og som er modbydelige, siger hun.

Ikke meget junkfood

Udover at have været opmærksom på ftalater i børnenes legetøj, spiste Mette Vibe Utzon, hendes eksmand og børn økologisk lige fra børnene var små.

– Både Søren (hendes børns far, red.) og jeg har altid været bevidste om fødevarekvalitet og brugt mange penge på mad. Begge vores børn er også blevet bevidste om det, især den store. Det er ikke ret meget junkfood, jeg spiser, jeg synes også, vi spiser relativt varieret derhjemme. Men jeg har omvendt drukket masser af Cola Light i mit liv, en halv liter til frokost hver dag, indtil det gik op for mig, at al den aspartam ikke er sundt. Jeg har også fået fjernet mine amalgamfyldninger i tænderne løbende og fået erstattet det med plast. Plast er nok heller ikke så sundt, men mon ikke kviksølv er endnu værre …?

Mette siger, hun tænker over, hvilken creme hun bruger, men hun undgår ikke nødvendigvis helt parfume, for som hun siger: ”der findes jo også naturlige parfumestoffer.” Skyllemiddel kunne hun ikke drømme om at bruge, heller ikke balsam, og hun går så vidt muligt efter svanemærket og astma-allergimærket, når hun køber vaskepulver.

– Hvis det ikke er for djævledyrt. En gang i mellem kan der godt falde noget andet i indkøbskurven. Jeg er i det hele taget ikke religiøs omkring de her ting. Jeg lever i den moderne verden, på den ene side har jeg masser af sunde vaner, på den anden side fylder jeg mig med rødvin og slik, og jeg er også festryger. Der er ikke noget, jeg på den måde forsager, udover hårde stoffer, siger Mette og griner.

Hun fortæller, at hun også har lavet et program om tilsætningsstoffer i tobak, og af samme grund er det også cigaretter uden tilsætningsstoffer, hun har liggende i tasken, fordi hun skal til fest senere.

– Jeg plejer at sige, at jeg er fest-, stress- og skilsmisseryger.

Der er en ting, Mette ville ønske, hun kunne lave om på.

– Jeg spiser for meget sukker. Måske er den der trang grundlagt i barndommen. Hvis man var ked af det, eller hvis man kedede sig, kunne man altid proppe noget i munden. Sukker er virkelig min akilleshæl, ellers synes jeg, der er en god balance mellem sprut, cigaretter og sund mad. Og min krop er god til at fortælle mig, hvad den har brug for. Jeg synes i øvrigt altid, jeg vejer et par kilo for meget, men det hører nok mit køn til.

Lufter Elvis

Mette Vibe Utzon cykler til arbejde i næsten al slags vejr, en tur på 6,5 kilometer fra hjemmet på Nørrebro til arbejdspladsen på TV2 NEWS i Københavns Sydhavn.

– Jeg forsøger også at løbetræne, men hver gang sker der et eller andet, så jeg må opgive og begynde forfra. Senest brækkede jeg en lilletå, da jeg trænede til DHL-stafetten. Og jeg svømmer. Jeg har en kæreste, der er rigtig god til at tage sig sammen til at gå i svømmehallen, og så tager jeg med. Jeg er også vinterbader, men jeg har nu ikke været der så mange gange … Jeg håber, at det alt i alt er fornuftigt, når man lægger det hele sammen.

Faktisk er det gadekrydset Elvis, som er den allerstørste kilde til motion i Mettes liv.

– Den dag, han ikke er her mere, må jeg finde på noget andet. Han får mig ud ad døren tre gange om dagen, og når vi er i sommerhus, går jeg til stranden med ham to gange dagligt, siger Mette, der også har prøvet at dyrke hot yoga sammen med sin ældste datter, Emilie.

– Da var det lige før, jeg fik svedt alle flammehæmmerne ud!

Afslutningsvis vender Mette Vibe Utzon tilbage til den dobbelte følelse af magt og afmagt, hun godt kan føle i forhold til som forbruger at påvirke beslutningstagere både nationalt og i EU.

– Der er store økonomiske interesser i at bevare lovgivningen, som den er. Det er enorme industrier, der påvirker beslutningerne i Bruxelles, siger hun og henviser til, at EU-Parlamentet og Ministerrådet i årevis har arbejdet på EU’s kemikalielov, Reach. De første udkast blev hurtigt udvandet efter massiv lobbyvirksomhed fra kemikalieindustrien.

– Men som sagt, selv om vi som forbrugere kan føle afmagt i forhold til, hvad vi bliver udsat for af farlige stoffer gennem vores fødevarer og andre produkter, så har vi også en stor magt. Og en ret til at vælge de dårlige ting fra og de gode ting til. Vi skal bare bruge den hver dag, når vi køber ind, siger hun.