Ninka-Bernadette Mauritson: Jeg er en stenalderdame

Hun er kendt som Danmarks detox-dronning, elsket af nogle, udskældt af andre for sine budskaber i bogen ”Kernesund familie”, der udkom i 2007. Ninka-Bernadette Mauritson renser stadig ud, men nu er det mere på det emotionelle plan. 

De seneste seks år har hun skrevet bøger, holdt kurser, uddannet folk og solgt detox-kure, for hun har selv erfaringer med, at udrensning af kroppen giver store gevinster i form af bedre helbred og større glæde. Og selv om Ninka-Bernadette Mauritson, 42, stadig mener, detox af kroppen er vigtigt, er hun den seneste tid blevet mere og mere opmærksom på, at vi også har stor brug for mental detox. 

– Den allerstørste forgiftning, mennesker bliver udsat for, er den daglige indre kritiker og det, at vi vurderer, dømmer, fornærmer og kritiserer andre mennesker. Hvor jeg før troede, at 70-80 pct. af vores problemer skyldtes kost og livsstil, har jeg fundet ud af, at 70-80 pct. af kroppens forgiftning skyldes emotionel stress, resten skyldes kost og dårlig livsstil, siger Ninka-Bernadette Mauritson og tilføjer:

– Hvorfor er menneskekroppen blevet så svag, at vi ikke kan komme af med det, der kommer ind? Jeg tror, det handler meget om psyke og stress. Vores immunforsvar er fucked, fordi vi lever i en konstant kamp-flugt tilstand, som vi ikke er skabt til.

For syv år siden lagde Ninka sin og familiens livsstil radikalt om og slap af med overvægt, astma, dårlig fordøjelse, hudproblemer og ikke mindst den ældste søns autisme-diagnose.

– Jeg kiggede på os og begyndte at undersøge på nettet. Mange mennesker havde været igennem afgiftning og ændret deres kost, og vi begyndte at gå tilbage skridt for skridt til oprindelig kost og en bedre døgnrytme. På mange måder lever drengene og jeg i dag, som menneskene gjorde i stenalderen, hvor de var ude og samle rødder og brænde i løbet af dagen, kom hjem og samledes rundt om bålet og snakkede om dagens hændelser, siger Ninka, der i 2010 blev skilt fra drengenes far.

– Vi samles om morgenen, fjerner alt ydre støj, og får lige samling på os selv. Hvem er jeg? Hvordan har jeg det? Hvordan føles det at være mig? Når vi kommer hjem om eftermiddagen, afleverer vi vores mobiler, samles og taler om dagen. Og så slutter vi dagen af med at skrive taknemlighedsdagbog. Vi kan alle sammen finde ti ting, vi er utilfredse med, kunsten er at fokusere på de ting, der er, at være taknemlig for. Og jo mere man fokuserer på taknemligheden, jo mere vokser den.

Ninka fortæller, at hun og drengene også har en stund hver dag, hvor de krammer og rører ved hinanden. De siger ”godmorgen” og ”velkommen hjem”, mens de kigger hinanden i øjnene, og hele ideen med nærvær og kropskontakt, er der en mening med.

– Når man er beroliget via kropskontakt, bliver nervesystemet stimuleret til at klare stress udefra og håndtere negative påvirkninger, siger hun.

Ensomme kvindelige jægere

Ninka kalder sig selv en stenalderdame i et moderne samfund, og hun mener, vi har fjernet os alt for langt væk fra det, vi er skabt til fra begyndelsen.

– Vi har vendt os væk fra vores stammeinstinkter. Når vi føder et barn, og det ligger hjælpeløst på jorden, er det naturligt at samle det op og lukke det ind i flokken. Det er det, der giver os tryghed og varme. Nu lever vi et liv i højt gear, hvor vi giver vores børn fra os, før de har lært at gå. Tidligere lavede vi bål, samlede rødder, passede får og lavede mad, nu karter vi kvinder rundt som jægere, vi klarer det hele selv og har ikke noget at bruge mændene til mere. Og vi gør det en og en, kvindefællesskabet er væk, selv om man siger: ”It takes a village to raise a child”. Jeg tror ikke, vores nervesystem kan klare det.

Ninka er uddannet journalist og var i sin tid ansat på TV Avisen. Hun er ikke begejstret for den måde, hverken nyhedsudsendelser eller underholdningsprogrammer er bygget op på.

– Begge dele handler om konflikter, kamp, drama, frygt og kritik. Og vores krop kan ikke skelne mellem det, vi ser i tv, og tigeren på sletten. Det betyder, vi hele tiden befinder os i en krigszone, en situation hvor vores alarmberedskab er slået til.

Hendes egne børn ser ikke hvad som helst på tv, dels fordi familien ikke har et tv, og dels fordi hun taler med dem om, hvad de skal se.

– Hvis det ligger for langt fra, hvad jeg synes, mine værdier er, siger jeg, de må vente med det, til de bliver ældre. Der er så stort fokus på problemer i tv, jo vildere en konflikt man kunne skabe på TV Avisens redaktion, jo større et hit var man. Og hele den mentalitet blev jeg træt af.

Ninkas ældste søn, der havde diagnosen autist, da han var yngre, og var anbragt på en institution en overgang, fungerer fint i dag. Han går på kommuneskole, spiller musik og fodbold og har fuldstændig ændret adfærd ifølge Ninka. Drengene har glasmadkasser med i skole, Ninka opbevarer ikke fødevarer i plastic, køber ikke dåsemad, hun laver al mad fra bunden, og sukker indgår ikke i kosten. Desuden er kosten overvejende økologisk samt gluten- og mælkefri.

– Vi vender alting rigtig meget derhjemme, tager stilling og diskuterer værdier, og nogle gange er det da irriterende at have en mor som mig, men det værste er bevidstløshed. Det værste er ikke at være til stede i deres liv. Alle sandheder om, hvad de går og laver, kan jeg håndtere, bare de lærer af de oplevelser og udfordringer, de kommer ud for. Så længe de lærer af bumpene på vejen, og vi kan snakke om det, så er jeg glad.

Kvinder kan ændre verden

Ninka har en holdning til bl.a. fødevarekvalitet og til al den plastic, der findes i vores samfund i form af emballage, opbevaringsbokse, legetøj og meget mere. Men hun kunne aldrig finde på at gå ind i politik for at påvirke beslutninger og ændre på tingene.

– Politik er kamp. Scenariet er, at vi er uenige, og vi bliver aldrig nogensinde enige. Det vil jeg ikke. I stedet har jeg skabt en detox folkebevægelse, og jeg tror, at hvis man engagerer folk via hjertet og ikke hjernen, kan vi rykke meget.

Ninka siger, at det nytter noget at begynde hos sig selv og ikke give op, fordi opgaven med at ændre ting kan virke uoverkommelig.

– Hvis jeg for syv år siden havde tænkt ”hvad nytte kan jeg gøre?”, så havde jeg ikke sagt mit job op og skrevet ”Kernesund familie”. Men to år senere havde 140.000 mødre købt bogen, var gået i Brugsen og havde sagt ”vi vil have glutenfri produkter.” Det var et folkekrav, der skabte en efterspørgsel, og bl.a. Hanegal begyndte at fremstille glutenfri fødevarer. Det næste bliver nok, at Ikea begynder at lave emballage uden plast. Når kvinder hjælper hinanden og snakker sammen, sker der ting. Kvinder i flok kan ændre verden!

Ninka-Bernadette Mauritson har lejet sit hus ud, solgt sin bil, sine antikviteter og sin iPad, og det næste, der ryger, er mobiltelefonen. Til august tager hun til USA med sine drenge, Bertram på 13 og Melvin på 10 år, og lægger husterminer og en hverdag online bag sig. I seks måneder skal de bo hos familie og venner og arbejde på forskellige økoprojekter.

– Jeg bad om en måde at hjælpe verden på, uden at skulle slide så hårdt. Og når jeg tør sige farvel til rigtig store ting, åbner der sig nye døre. Sidste år var det sindssygt vigtigt for mig at have det rigtige tøj, den fede bil, huset, indretningen og en følelse af, at det kørte for mig. Det betyder ikke noget længere. Jeg vil have tid til mine børn, være til stede i livet og opleve, at jeg stadig kan flytte mig –også mentalt.

Da Ninka blev skilt sad hun alene med terminerne i det store hus i Hornbæk nord for København, så hun skulle løbe stærkt for at få enderne til at mødes.

– Det gider jeg ikke mere. Jeg gider ikke ”appearance”. Jeg er ved at skrælle alt overflødigt fra, og det er detox for mig.

Gode links

ewg.org

kernesundfamilie.dk

charlespoliquin.com