Livsstilsmedicin breder sig blandt danskerne

Vi vil have bedre livskvalitet og kunne det hele på en og samme gang. Såkaldt livsstilsmedicin er blevet populært – en slags doping for almindelige mennesker.

Vi vil ikke være triste, vores sexliv skal fungere, og vi skal kunne præstere ekstra med bravur en gang i mellem – så vi snupper et par piller. Tendensen er stigende indenfor den såkaldte livsstilsmedicin.

Professor Claus Møldrup forsker i fremtidens medicinforbrug og holdt for nylig tiltrædelsesforeslæsning om livsstilsmedicin ved Institut for Farmakologi og Farmakoterapi, Københavns Universitet.

Han mener, at mens sporten har taget klart afstand ved at forbyde doping, så er situationen modsat hos intellektuelle og kunstnere – her bliver lægemidler, der kan optimere ydeevnen mere almindelige.

– Hvis musikere i et symfoniorkester eller rockstjerner eksempelvis bruger beta-blokkere til at dæmpe lampefeber og præstationsangst, er det på en eller anden måde mere acceptabelt, siger Claus Møldrup.

Livsstilsmedicin som kognetiv kosmetik

Hans forskning stiller bl.a. spørgsmålstegn ved, hvordan vi skal håndtere, at flere og flere raske begynder at benytte sig af lægemidler, som i første omgang er udviklet for at behandle syge.

Kognetiv kosmetik eller intellektuel doping kalder Claus Møldrup brugen af medicin til det formål at forbedre hjernens kapacitet.

– Den kognitive kosmetik har en bred appel i befolkningen, fordi der i modsætning til bloddoping og plastickirurgi er tale om et rationelt formål – at forbedre den mentale ydeevne, som har værdi for vidensamfundet i modsætning til sport og silikonebryster, der først og fremmest har underholdningsværdi, forklarer Claus Møldrup.

Livsstilsmedicin har positiv klang

Undervisere og studerende på amerikanske universiteter benytter sig f.eks. i stigende grad af præstationsfremmende lægemidler. Og det sker med en helt anden positiv klang hos befolkningen, når formålet er forbedringer eller forebyggelse.

– I modsætning til i sportens verden så har de færreste af os regler for medicinforbrug, hvis vi kan opnå succes med det. Det er blevet samfundsmæssigt acceptabelt at forebygge og forbedre i stedet for udelukkende at fokusere på helbredelse og lindring.

Med sin fokus på fremtidens medicinforbrug, kan professoren forestille sig nogle tankevækkende perspektiver for livsstilsmedicin, hvis populariteten fortsætter. F.eks. mener han ikke, at der er langt fra et tilbud om influenza-vaccination til at arbejdsgiveren eller sundhedspolitikere tilbyder et hukommelsesfremmende program.

Kilde: Videnskab.dk (Oprettet den 8. juni 2010)