Nyheder

Lønnet motion betaler sig

27. juni 2022

Svenske studier viser, at motion i arbejdstiden kan være en god forretning.

Løn for motion

Nogle virksomheder er begyndt at betale løn til de ansatte, mens de motionerer. Det kan typisk være nogle timer ugentligt, hvor medarbejderne får lov til at forlade skrivebordet og hoppe i træningstøjet. De får løn for at løbe en tur, cykle, ro kajak eller lignende. Ideen bygger på, at medarbejdere i god form også er medarbejdere med få sygedage.

Aflønnet motion betaler sig

Svenske studier viser, at teorien holder stik. Det kan godt betale sig at betale medarbejderne løn, mens de motionerer.

Det er forskere fra Stockholms universitet og Karolinska Institutet, der netop har fået offentliggjort deres resultater i det internationale, videnskabelige tidsskrift  ”Journal of Occupational and Environmental Medicine”.  

Motion øger produktiviteten

Studiet viser, at det kan lade sig gøre at inddrage arbejdstid til motion eller andre helbredsfremmende aktiviteter uden at den samlede produktivitet går ned. Medarbejderne producerer ganske enkelt det samme på færre timer, når en del af arbejdstiden inddrages til motion.

– Den øgede produktivitet kan skyldes, at man overkommer mere de timer, man er på arbejde, fordi motionen giver et større overskud, eller det kan skyldes, at sygefraværet bliver mindre som følge af motionens sundhedsfremmende egenskaber, siger Ulrica von Thiele Schwarz og Henna Hasson, der er forskere på projektet.

Produktiviteten øget i forholdt til sidste år

Projektet blev gennemført i en større tandlægeorganisation, hvor alle medarbejdere på to arbejdspladser fik tildelt to gange fem kvarters træningstid ugentligt. En anden gruppe fik en tilsvarende reduktion af arbejdstiden, men uden motion, og en tredje gruppe fastholdt den ugentlige arbejdstid på 40 timer som hidtil.

Resultatet viste, at grupperne, der havde fået indlagt motion, kunne øge produktiviteten i forhold til samme tidspunkt året før. Motionisterne kunne også fortælle, at de følte sig mere produktive. De følte, at de fik mere fra hånden, og de var sjældnere syge.

Resultaterne åbner for en øget debat om arbejdsgivernes ret til at blande sig i medarbejdernes privatliv. For er det egentlig i orden for en arbejdsgiver at lave særordninger for motionisterne på bekostning af andre? Og kan en arbejdsgiver overhovedet blande sig så aktivt i medarbejdernes helbred?

Forrige artikelDiabetes øger risikoen for demens

Næste artikelHelbredende mad