Lotte Heise: Livet er en stor gave, selv når det er hårdt

Sundhed er at tage livet, som det kommer – og få det bedst mulige ud af alt, mener Lotte Heise. Som sætter stor pris på humor og handling.

Sundhed er at få det bedst mulige ud af alting! Dét har livet lært Lotte Heise. Foredragsholderen, forfatteren og entertaineren mener, det er meningsløst at spilde tid på nytteløst klynkeri, som bare forpester tilværelsen for os selv og for omgivelserne.

– Man skal også lade være med tale så meget om, hvad man gerne vil, og i stedet bare gå i gang med det, opfordrer hun.

Især når livet er svært, er det altid værd at forsøge at gøre noget ved det. Nogle gange opstår uventede muligheder og løsninger, som man går glip af, hvis man slet ikke prøver.

Det er ikke det samme som at bide tænderne sammen og bare finde sig stiltiende i alt. Lotte Heise synes, man gerne må rase lidt, når man kæmper og føler sig urimeligt behandlet. Eller oplever andre blive det:

– Når jeg bliver vred, så siger jeg fra og råber. Jeg skal have det ud af systemet. Ellers fungerer jeg ikke. Men det er bestemt også vigtigt at grine, understreger hun.

Går gerne forrest

For det er sundt at grine lidt. Af sig selv, andre og af alt det pudsige, smukke og absurde, livet byder på. Latter forløser, også det smertefulde. Livet er en stor gave, selv når det er hårdt. Selv har Lotte Heise i årevis formået at handle, inspirere og gøre en forskel for andre på trods af sin egen alvorlige gigtsygdom og stærke smerter. Som hun har haft, siden hun var ganske ung.

Hendes mor, Inge Heise, har været en stor støtte undervejs. Men sidste år fik den særdeles aktive og intelligente tidligere lektor i dansk og tysk helt uventet en blodprop.

– Min mor blev lam i højre side, mistede talen og kom til at sidde i kørestol. Men bevarede heldigvis intelligensen intakt. Hun var ikke spor glad for pludselig at havne på plejehjem – blandt fremmede hun ikke kunne kommunikere med – selvom hun var fuldstændig frisk i bøtten.

Derfor lejede Lotte en stor villa i Egå ved Århus, hvor hun nu bor sammen med sin mor og sine teenage-tvillinger, Joachim og Christian. Her har hun formået at skabe rammerne for en ny hverdag, der fungerer.

– Min mor hentes til genoptræning to gange om ugen. Hun får også fysioterapi hjemme to gange om ugen samt pleje hver dag, siger Lotte.

Langsomt er hendes mor ved at genvinde sit tabte sprog, og hun er glad for at være blandt sine nærmeste, der lettere forstår, og som elsker hende.

– Det var meget svært for os alle, mens min mor var indlagt og havde det værst. En af mine sønner skrev et brev til hende.”Hej mormor. Jeg håber, du har det nogenlunde i dit fængsel”, og han sagde til mig: “Mor – det burde være imod menneskerettighederne”, fortæller Lotte Heise.

Kost til kroppen

Alle i familien lever så sundt som muligt. Kunstneren har i forvejen levet sundt, siden hun fik smerter som 18-årig – og senere fik konstateret gigt og også en diskusprolaps. Hun står tidligt op hver morgen for at få lidt tid for sig selv og til morgengymnastik, mens hun hører opera på sin ipod.

– Jeg har aldrig taget kørekort og har altid cyklet og gået meget. Jeg kan gå afsindigt langt og dyrker både gymnastik og yoga hver dag. Det giver mig ro at bevæge mig.

– Desuden spiser jeg sundt. Masser af frugt, grønt – især æbler og gulerødder…”My kingdom for a carrot”…og fisk, men ikke kød. Og så drikker jeg masser af vand.

– Jeg spiser efter, hvad min krop fortæller mig, jeg trænger til – og aldrig dårlig mad, siger foredragsholderen, der sætter pris på rugbrød, ost og et glas rødvin.

Lotte Heise går til gengæld langt udenom hvidt brød, købe-pizza og chips – så hellere en god nøddeblanding.

– Kvaliteten af det, jeg spiser, skal være i orden. Vi har kun én krop, og den skal vi passe på. Hvis folk serverer dårlig mad for mig, så spiser jeg den ikke. Heller ikke selvom de forventer det. Hvis der serveres en smattet grøntsagstærte for mig, så siger jeg nej tak, fortæller hun.

Gør det!

Efter hendes mening bør der ikke være langt mellem gode tanker, intentioner og handling.

– Når mennesker begynder at fortælle mig om, at “nu skal jeg også til at lave gymnastik, løbe osv…”, så siger jeg: “det gider jeg ikke høre om. Bare kom i gang….ellers bliver det ikke til noget. Fortæl mig hellere, hvad du har lavet. Og kom tilbage og fortæl mig om det, du vil, når du har gjort det”, siger hun.

Det er også vigtigt at sætte det rette fokus, mener kunstneren:

– Sygdom og smerter skal ikke få lov til at styre mig og mit liv. Jeg har smerter, men mit fokus er på noget andet. På hvad jeg kan! Det er mig, der så vidt muligt styrer – ikke smerterne.

– Hvis man har brug for behandling, så gælder det om at finde behandlere, der ser, hvem man er som menneske. De bedste tilpasser behandlingen. Jeg kan for eksempel bedst lide at handle og at gøre mest muligt selv – bestemt ikke at skulle behandles. Derfor vil jeg helst hjælpes af dem, der bestræber sig på at lære mig, hvordan jeg kan selv, siger Lotte Heise.

Kontakt til sin krop

Hun opfatter sig selv som “meget kropslig og med gode kropsfornemmelser” og mener, at god kropskontakt er helbredende.

– Min veninde, som er matematisk uddannet, er rigtig meget hjerne. Når hun har det hårdt, og jeg så rører ved hendes arm, så åbnes der for sluserne.

– Man kommer lettere i kontakt med følelserne og det, man undertrykker, når man har kropskontakt og mærker den kropslige støtte fra et andet menneske. Berøring og kropskontakt – friktion, er så vigtigt. At røre ved hinanden er enormt essentielt. Der er ingen tvivl om, at det kan være helbredende.

– Vi har altid rørt meget ved hinanden i min familie. Krammer meget. Men det skal selvfølgelig ikke blive for tæt på den forkerte måde. Der er ikke noget værre, end når forældre misbruger deres børn til at opfylde deres egne fysiske behov. For eksempel efter en skilsmisse, hvor mor eller far savner en kæreste, understreger Lotte Heise.

Hun er ikke i tvivl om, at opmærksomhed er vigtig – og at kunne stå ved det, når man har brug for det. Hvorfor ikke bare sige det ligeud? Lotte elsker, når den ene af hendes sønner engang imellem kommer hen til hende og siger: “Jeg skal ha’ opmærksomhed”.

Udenpå som indeni

Selvom det indvendige har en stor plads i hjertet, nyder den tidligere fotomodel også at være velplejet.

– Jeg barberer ben og farver øjenvipper, selv når jeg er single. Selvom jeg gør mig umage, tænker jeg ellers ikke så meget over, hvordan jeg ser ud. Men det er selvfølgelig dejligt, når manden eller kæresten siger: “jeg kan li’, hvad jeg ser”. Det har man brug for.

– Jeg har et frit forhold til seksualitet og har ikke skyld med i bagagen, som hvis man var katolik. Men selvom jeg er vokset op med et afslappet forhold til kroppen, går jeg ikke rundt i en g-streng hjemme. Det er mange år siden, jeg har gjort det.

– Jeg er vokset op med det afslappede og uhøjtidelige. Min far var forretningsmand. Engang da jeg besøgte ham i Singapore, kom han helt nøgen ud på balkonen. “Nu har du så set din far nøgen. Det er længe siden, du har set det”, råbte han til mig.

På trods af, at Lotte Heise er en stærk, fri og rapkæftet kvinde, er hun også opmærksom på sine egne begrænsninger. En terapeut gjorde hende for længe siden opmærksom på, at hun skal huske at anerkende den lille Lotte indeni.

– Efter min mor blev syg, er jeg nødt til at lære at bede om mere hjælp til det praktiske. Ellers får jeg for ondt. Jeg kan ikke klare det hele selv, selvom jeg gerne vil.

– Det gælder også om at have den rette indstilling til alt. Man kan jo sagtens få selv rengøring til at være sjovt, hvis man spiller god musik og glæder sig over, at hjemmet bliver pænt. Man skal gøre det behageligt for sig selv, mens man arbejder, siger Lotte.

Nogle af de praktiske opgaver overlader hun til sine 15-årige drenge, der ikke har noget imod at give et nap med.

– Mine drenge er også gode til at sende en sms: “Skal vi i Kiwi i dag?” Så mødes vi der og hjælpes ad med at bære, tilføjer hun.

 

Om Lotte Heise

 

  • Lotte Heise modtog i 2002 Århus Kommunes ligestillingspris.
  • Har P2 programmet: Lotte Heise – helt klassisk.
  • Forfatteren er i øjeblikket ved at færdiggøre en bog om opera til Nordisk Forlag. Hun har skrevet om 40 operaer.
  • Er tidligere fotomodel.
  • Hun er protektor for Christine Centret i Århus og Max Havelaar Fonden.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*