Lovende kur mod ryglidelser

Danske forskere øjner simpel kur mod kroniske rygsmerter. Smerterne skyldes i nogle tilfælde bakterier, som kan bekæmpes med antibiotika, viser foreløbige erfaringer.

Op imod 200.000 danskere med kroniske rygsmerter har udsigt til en behandling, der kan få smerterne til at forsvinde som dug for solen. Hidtil har lægerne været uden medicinske svar på den udbredte folkesygdom. Men nu tyder foreløbige erfaringer på, at de ofte invaliderende smerter ofte kan skyldes en ret ufarlig bakterie, der kan bekæmpes med antibiotika. Forskere på Rygcenter Fyn er optimistiske, efter at et pilotforsøg har afsløret, at 60 procent af en gruppe patienter blev raske efter behandling med antibiotika, andre fik det bedre, mens kuren var uden effekt på et mindretal. Resultaterne er opmuntrende for de danske forskere, der er på vej med verdens første egentlige videnskabelige undersøgelse af, om antibiotika kan hjælpe patienter med rygsmerter. Tallene fra pilotforsøget opfylder ikke i sig selv kravene til videnskabelig dokumentation, men de giver forskerne et fingerpeg om, at de er på rette vej. Lederen af rygcentret, professor Michael Manniche siger, at en betydelig del af patienterne med kroniske rygsmerter er så plagede, at de har mistet evnen til at arbejde og derfor er førtidspensionister. »Det er virkelig mange mennesker, vi kan hjælpe, hvis vores videnskabelige undersøgelse bekræfter, hvad vi har set i pilotforsøget. Hidtil har vi i mange tilfælde slet ikke haft noget bud på, hvad deres smerter skyldtes. Nu ser det ud til, at i hvert fald nogle af patienterne simpelt hen er angrebet af bakterier,« siger Michael Manniche. Nøglen til den nye erkendelse ligger gemt i nogle hvide pletter, lægerne har kunnet se på MR-skanninger af rygsøjler. Indtil for få år siden vidste lægerne ikke, hvad pletterne var for noget. Men en forsker fra rygcentret, fysioterapeut Per Kjær påviste, at de hvide pletter havde betydning for smerterne, og britiske forskere har fundet frem til, at pletterne kan afspejle infektion med den bakterie, der også medfører tandbylder eller hudsygdommen, akne. Briterne har fundet bakterien i vævsprøver fra rygsøjlerne på patienter med rygsmerter. Den mulige sammenhæng mellem smerter og bakterieinfektion synes først og fremmest – men ikke alene – at optræde hos patienter, der har haft en diskusproplaps. »Ofte ser vi, at patienter kommer sig oven på en diskusproplaps, fordi kroppens hvide blodlegemer går til angreb på det syge sted. Alligevel kommer patienterne ofte tilbage efter et års tid og klager over mildere men kroniske smerter i ryggen. Derfor har vi siden 2000 forsket i, hvad der kunne være årsagen,« fortæller Michael Manniche. Hans og kollegernes formodning er, at de blodkar, som slæber de hvide blodlegemer frem til kamppladsen, i nogle tilfælde også bærer akne-bakterien med sig. Akne-bakterien kan ikke lide ilt, eftersom det er direkte nedbrydende for den. Derfor leder den efter områder uden ilt, og det kan den finde i området omkring en diskusproplaps, hvor den formerer sig til stor irritation for rygpatienterne. Seniorforsker, fysioterapeut Hanne Albert regner ifølge tidsskriftet Sund i Syd med, at hun kan fremlægge en videnskabelig undersøgelse om rygbakterien og muligheden for at bekæmpe den ved udgangen af 2008. Professor Michael Manniche anslår, at der derefter kan gå tre år, før rygpatienterne i almindelighed kan tilbydes antibiotika mod deres smerter. Kilde: Berlingske