Luftforurening kan øge dødeligheden af coronavirus

Coronavirus er ny. Selvom den hører under SARS-familien, som vi kender, er der stadig mange ubekendte ved sygdommen. Videnskabsfolk verden over arbejder konstant på at få en større forståelse for virussen og de ubekendte faktorer, der påvirker den. En af disse kan være luftforurening.

Italien er et af de lande, som er hårdt ramt af coronavirus. Særligt i den nordlige del af landet, er dødeligheden høj. Det kan skyldes mange ting. blandt andet mængden af værnemidler, antallet af respiratorer, kapaciteten på sygehusene, alderen på befolkningen og meget andet. Men forskellen på dødeligheden i nord og syd er alligevel så betragtelig, at det har fået flere forskeres opmærksomhed. For hvordan kan det være, at de er så dårligt stillet i Norditalien?

Det har miljøforsker Dario Caro fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet undersøgt sammen med de to sundhedsfaglige forskere professor Bruno Frediani og doktor Edoardo Conticini fra universitetet i Siena.

[relateredehistorier]

Deres fund tyder på at luftforurening kan spille en væsentlig rolle. For i den nordlige del af Italien, hvor dødeligheden af coronavirus er op mod 12 procent, er der også en høj grad af luftforurening. Højere end i resten af landet, hvor dødeligheden af virussen er cirka 4,5 procent. Forskerholdet har brugt data fra NASA’s Aura-satellit, der påviser luftforurening og sammenholdt det med data fra Air Quality Index, som er en luftkvalitetsmåling udviklet af Det Europæiske Miljøagentur. De har udvalgt data fra de to norditalienske regioner Lombardiet og Emilie Romagna, som er to af de hårdest ramte regioner i landet, og samtidig er blandt de mest luftforurenede regioner i Europa.

Luftforurening svækker kroppen

Tallene for luftforurening og dødelighed giver et klart indtryk af en sammenhæng mellem de to. Forklaringen ligger i, at den konstante luftforurening, som man udsættes for i disse områder, gør, at kroppen i forvejen er mere svækket. Det gør det sværere at bekæmpe infektionen med COVID-19.

Forskerne sætter ikke et endeligt facit under, at den ringe luftkvalitet øger risikoen for at dø af en coronainfektion, men mener, at det er meget sandsynligt. De kommer dermed med endnu en brik i puslespillet, som kan hjælpe med at forstå, og dermed behandle, sygdommen.

– Der er flere faktorer i patienternes sygdomsforløb, og over hele verden er man ved at finde sammenhænge og forklaringer på, hvad der har betydning. Det er vigtigt at pointere, at vores resultater ikke er et modargument mod de fund, der er gjort hidtil. På nuværende tidspunkt er al ny viden værdifuld for videnskaben og myndighederne, og jeg betragter vores arbejde her som et supplement til videnspuljen om de mulige faktorer, der kan have betydning for patienters sygdomsforløb i Norditalien, forklarer miljøforsker Dario Caro i en pressemeddelelse.

Vigtigheden af ren luft

Det første tilfælde af corona viste sig sandsynligvis midt i november sidste år. Her kontaktede en mand i Hubei-provinsen i Kina nemlig sundhedsmyndigheder med symptomer. Det er flere uger inden, de kinesiske myndigheder bekræftede forekomsten af den nye sygdom.

Det viser regeringspapirer, som den engelsksprogede avis i Hongkong South China Morning Post har set, skriver Ritzau. Det betyder altså, at virussen har eksisteret i verden længere end hidtil antaget. Men det ændrer ikke på, at den stadig er meget ny. Derfor er der også stadig meget om sygdommen og virussen, som vi ikke ved, og som vi er nødt til at få kortlagt, hvis vi skal komme den til livs.

Hele forklaringen ligger naturligvis ikke i luftkvaliteten, men de nye fund, som er offentliggjort i det videnskabelige magasin Environmental Pollution, tyder altså på, at miljøet og verden omkring os, kan spille en afgørende rolle for evnen til at overleve COVID-19. Dermed peger de også på vigtigheden af ren luft, og tilføjer endnu et aspekt til problematikken med luftforurening, som er et problem i mange større byer.

Dario Caro forklarer dog, at der næppe en nogen grund til at forestille sig, at vi i Danmark er udsat for de mængder luftforurening, som man ser det i Norditalien, og at luften derfor sandsynligvis ikke påvirker dødeligheden hos den danske befolkning.