Lykken er u-formet: Fyrre, færdig og ulykkelig

Hvor meget sandhed er der i klicheen ’fyrre, fed og færdig’? De fleste tænker nok, at det bare er et udtryk, vi bruger for at drille de nyudklækkede 40-årige. Men faktisk er der også lidt sandhed i udtrykket ifølge to professorer, som har kigget på sammenhængen mellem lykke og alder. Der er dog lys forude – selvom man har ramt de fyrre.

Danmark ligger i toppen på den internationale liste over de mest lykkelige lande. Det er vist ikke en nyhed for nogen. Men hvornår i livet kan vi forvente at være mere lykkelige eller ulykkelige? Det er en udbredt antagelse i den vestlige verden, at lykken først og fremmest er forbeholdt ungdommen, og det er ikke helt forkert – men det er ikke uden et twist. Direktør for Institut for Lykkeforskning, Meik Wiking, er aktuel med bogen ” Lykken under lup – en opdagelsesrejse i lykkeforskningens verden”. Bogen kigger nærmere på udtrykket ’fyrre, fed og færdig’ og sammenhængen mellem lykke og alder.

Lykken er u-formet

Ifølge et studie, lavet af David Blanchflower og Andrew Oswald fra henholdsvis Dartmouth College i USA og University of Warwick i Storbritanien, er der en tydelig og universel sammenhæng mellem lykke og alder. Faktisk viser den, at vores langvarige lykke følger en U-formet kurve.

– Man ser i mange lande, at vi er lykkelige, når vi er unge, og det er måske ikke så overraskende. Midt i livet rammer vi bunden, og når vi så kommer længere op i årene, begynder lykkeniveauet at stige igen. Og det er egentlig meget interessant, for vi har lidt en forventning om, at lykken bare er nedadgående hele livet igennem, siger Meik Wiking.

Det globale gennemsnit for, hvornår vi er mindst lykkelige, er som 44-årige. Lykkenulpunktet er der dog forskelligt fra land til land. I Ukraine er de i gennemsnit mindst lykkelige som 64-årige, mens schweizerne allerede rammer bunden ved fødselsdag nummer 35. I Danmark er vi i gennemsnit mindst lykkelige, når vi bliver 46 år.

Dog er der mere end et årti til forskel på mænd og kvinders nulpunkt i Danmark, da kvinder er mindst lykkelige som 39-årige, og mænd først når bunden som 53-årig.

Midtvejskrisen eksisterer

Men hvad er det, der gør, at vi ryger ned i et hul omkring fyrrene?

Ifølge Meik Wiking kan en forklaring være, at vi midt i livet oplever et krydspres mellem karriere og børnelivet. Vi skal pludselig jonglere med mange bolde og forsøge at holde fuld knald på begge dele. Det er også omkring fyrrene, at vi indser, at nogle drømme aldrig bliver indfriet og måske finder ud af, at livet ikke har formet sig, som vi havde tænkt. Var drømmen at blive professionel fodboldspiller, en politisk karriere i folketinget eller et liv som rockstjerne, så er det ikke sjovt at indse, at man nok ender med et liv som alle andre. Helt normalt.

Der kan dog også være en helt biologisk forklaring på midtvejskrisen.

– Ud fra et biologisk synspunkt kan vi se, at der faktisk er en omvendt kurve for at udvikle depression. Så det er også midt i fyrrerne, at vi har størst risici for det, siger Meik Wiking.

Når vi bliver ældre, lærer vi at leve med det liv, vi har – selvom man ikke endte som rockstjerne. Ifølge Meik Wiking bliver vi i takt med alderen bedre til at forstå, hvad der betyder noget, og vi bliver simpelthen mere ligeglade med normer, og hvad andre folk forventer. Dog er det også vigtigt at påpege, at studiet, som kigger på sammenhængen mellem lykke og alder, ikke tager højde for, at der også er sammenhæng mellem lykke og sundhed. Lykkelige personer er ofte sundere og lever dermed længere.

– Det handler måske også om, at man bliver gammel, fordi man er lykkelig. Ikke nødvendigvis lykkelig, fordi man er gammel, siger Meik Wiking.

Flad kurven ud

Så er spørgsmålet selvfølgelig, om man selv kan gøre noget for ikke at ryge ned i det ulykkelige hul omkring fyrrene. Eller om det er muligt at flade kurven ud, så hullet ikke bliver for dybt. Ifølge Meik Wiking har ægteskab en positiv effekt i forhold til, hvor dybt hullet bliver, og det har en generel positiv effekt, hvis man har gode, sociale relationer omkring sig.

– Vi kan se i de store internationale undersøgelser, at der er nogle ret klare mønstre i forhold til de folk, der rapporterer højt i lykkemålingerne. Et af de mønstre, der træder tydeligst frem, handler om tilfredsheden med vores sociale relationer. Altså om der er nogen, vi kan trække på, hvis vi har brug for hjælp, siger Meik Wiking.

Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvem man har omkring sig. Gode relationer påvirker både vores lykkeniveau, holder ensomheden væk og holder os sundere. Så hvis du føler, at klicheen ’Fyrre, fed og færdig’ rammer plet, skal du bare huske på, at du ikke er den eneste, der rammer en mur omkring fyrrerne. Du kan selv stræbe efter at komme op af hullet ved at sætte pris på og have fokus på menneskerne omkring dig. Du er måske blevet fyrre, men du er bestemt ikke færdig.

__________

Guide: Sådan opsøger du selv lykken

Skriv dagbog

Sæt ord på dine følelser. Det gør, at du reflekterer og kommer ud med nogle frustrationer, som du ellers ville brænde inde med.

Skab god karma

Gør noget for at hjælpe andre. Generøse mennesker føler sig både lykkeligere og sundere.

Tag ikke dine venner for givet

Kan du forestille dig et liv uden dine venner? Nej vel? Vis derfor taknemmelighed for dine venner, og sæt pris på, at de er der.

Giv livet mening

Det har stor betydning for dit syn på livet, hvis du føler, at det har mening. Kig tilbage på gamle billeder, og se hvad du har opnået. Hold fast i minderne.

Kig dig omkring og bliv fascineret

Vi er bare en lille brik i en meget stor og forunderlig verden. Sæt tingene i perspektiv. Tag et kig på en stjerneklar himmel, og få følelsen af, at der måske er noget større end dig selv.

Stop en vane – og genopdag den igen

Er morgenkaffen eller den daglige smoothie en vane, du ikke tænker over mere? Drop den i en uge, for så at genopdage den igen. På den måde kan du lære at sætte pris på den på ny.

Rens din samvittighed

Dårlig samvittighed kan tage fokus og distrahere dig fra at tænke positive tanker. Sørg for at have ren samvittighed.

 

Kilde: BBC

__________

Hvornår er man lykkelig? Hvad siger danskerne?

Tanja (38) og Susanne Nørgaard (66)

Susanne: Man er lykkelig, når helbredet og omgivelserne har det godt, synes jeg.

Tanja: Jeg tror, det kommer an på, hvor man er i sit liv. Lige nu er jeg lykkelig, hvis min familie har det godt.

Birgitte Sørensen (55)

– Livet er sådan, at der både skal være opture og nedture, for at man værdsætter lykke.

– Jeg er lykkelig, når jeg synes, ting lykkes, og jeg har noget at glæde mig til. Man skal huske at værtsætte de små ting.

Ole Vestergaard (68)

– Når man har det godt sammen med sin familie, så synes jeg, man har det rigtig godt. Det kalder jeg lykke.

Charlotte Bertel (52)

– Jeg mener ikke, at lykkefølelse er noget, man kan gå rundt med konstant, for så vil man ikke vide, hvis man er lykkelig.

– Mine børn eller min mand kan gøre mig lykkelig. Ellers kan man være lykkelig, hvis man gør noget, som er godt for sig selv, samfundet eller omverdenen.