Nyheder

Lykkepiller virker ikke ved hver tredje depression

27. juni 2022

Mange tusinde patienter bliver unødigt behandlet med lykkepiller. Ifølge forskere er deres arvemasse nemlig skruet sådan sammen, at deres gener ikke reagerer på medicinen.

Flere tusinde danskere med depressioner bliver behandlet unødigt med medicin, der slet ikke hjælper dem med at blive raske. Således påviser forskere i det nye nummer af Ugeskrift for Læger, at medicinen enten har ingen eller utilstrækkelig effekt på 30-40 procent af de flere hundredtusinde danskere, der er i behandling med de såkaldte lykkepiller. Ifølge professor Lars Vedel Kessing fra Psykiatrisk Klinik på Rigshospitalet er patienternes arvemasse skruet sådan sammen, at deres gener ikke reagerer på medicinen.

Han kalder det frustrerende for såvel patienter som læger, at det altid er forbundet med uvished at udskrive antidepressiv medicin.

»Mange patienter kan ikke undgå andet end at føle sig som prøvekaniner. Først prøver de med en medicin, der ikke virker, så prøver de med en anden, der heller ikke virker. Det er er hårdt for dem, når de i forvejen er i en meget svær situation,« siger han.

Han håber, at den genetiske faktor kan være med til at forklare patienterne, hvorfor lægerne i flere tilfælde har svært ved at hjælpe dem af med deres depressioner. Dertil kommer, at antidepressiv medicin også er forbundet med genetisk betingede bivirkninger, bl.a. fedme, kvalme, hovedpine og seksuelle problemer. Omfanget er dog ukendt.

Ifølge professoren kan patienterne i nogle tilfælde blive behandlet med andre former antidepressiv medicin. Problemet er bare, de heller ikke altid virker, ligesom der også er forskellige former for bivirkninger forbundet med dem. Derfor håber han, at det i fremtiden bliver muligt at udvikle skræddersyet medicin, der er tilpasset de enkelte patienters individuelle genetik.

»Det vil bl.a. betyde, at man kan tage en blodprøve fra en patient, genteste den og afgøre lige præcis, hvilken type medicin der hjælper patienten bedst muligt,« siger Lars Vedel Kessing.

Kilde: Berlingske Tidende.

Forrige artikelFrihed skal opspares og forebygge stress

Næste artikelLette mælkeprodukter slanker