Opskrifter

Lynsyltet hokkaidogræskar med chili

Foto: Columbus Leth
13. februar 2022

Det skal du bruge

½ hokkaidogræskar med skræl

1 habanerochili

1 dl vand

1 dl æblecidereddike

1 dl rørsukker

Sådan gør du

Del det halve hokkaidogræskar i to kvar­ter og fjern kernerne med en ske. Snit hokkaidoen i meget tynde skiver på 1-2 mm på et mandolinjern. Læg skiverne i et skoldet sylteglas med en hel chili ovenpå. Kom vand, æblecidereddike og rørsukker i en lille gryde og varm det op, til sukkeret er opløst, og lagen er ved kogepunktet. Hæld lagen over hokkaidoskiverne og chi­lien og luk sylteglasset til. Lad glasset stå og køle ned til stuetemperatur, inden du sætter det på køl. Den syltede hokkaido er klar samme dag, men har godt af at trække, så chilismagen trænger igennem. Den holder sig et par måneder på køl.

TIP

Du kan sylte butternutsquash på samme måde.

Fra bogen ‘Salattøsens Sunde Fyldige Salater’ af Mette Løvbom.

Forrige artikelMole med spark i

Næste artikelTænderne fortæller, hvad du føler