Må børn spise laks, når de ikke må få tun?

Jeg laver mad til børn fra 0 til 6 år i en daginstitution. Jeg er blevet lidt tvivl, om børn må få laks? Ved jo, at tun må de ikke få.

Venlig hilsen

Madmor

 


 

Ja, børn må gerne få laks.

Det er jo rigtigt vigtigt, at børn får tilstrækkeligt med omega 3-fedtstoffer – ikke mindst til hjernen og synet. Og her er fisk en utrolig vigtig kilde.

Tun er frarådet til børn under 3 år, da der er stor risiko for tungmetaller. Det gælder også dåsetun. Så det skal man helt undgå.

Det er dog også vigtigt at være opmærksom på laksen.

Østersølaks indeholder mange tungmetaller, så den skal man holde sig fra. Gravide anbefales f.eks. maksimum 125 g. Østersølaks OM MÅNEDEN.

Opdrættede laks har ikke på samme måde denne udfordring, men det er dog en vigtig overvejelse værd, om man skal vælge økologisk opdrættet laks.

Økologisk laks er kendetegnet ved at være mindre medicineret, ikke tilsat kunstige tilsætningsstoffer, ikke genmodificeret (GMO) foder, ingen kemikalier som ethoxyquin, bedre pladsforhold til fiskene og fastere kød.

Så ja, børn må gerne få laks. Men ligesom med al andet mad, så tag kvaliteten med i overvejelserne .

Bedste hilsner

Anette Straadt, sundhedsplejerske

1 kommentar

  • Niels Christensen siger:

    Jeg foretrækker vildlaks fra de store verdenshave.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *