Mad fra termitternes spisekammer  

Termitter dyrker og æder særlige svampe, som forskere fra Københavns Universitet vil forsøge at gøre til bæredygtig mad for mennesker.  

De har været dyrket og ædt af termitter i 30 millioner år. De særlige svampe er kylling, soja og majs overlegne på proteiner, men er endnu ikke blevet dyrket af mennesker.  

Små landmænd

Termitter er mmeget ere end skadedyr. I Afrika og Asien har termitter ernæret sig som avancerede landmænd i 30 millioner år. Som noget ret unikt i naturen dyrker de svampe udelukkende med det formål at spise dem, og gennem evolutionen har de optimeret svampen til at blive den ideelle fødekilde. 

– Svampe er generelt en god proteinkilde – og vi har brug for bæredygtige proteinalternativer til kød. I dag findes der dog kun relativt få typer spisesvampe på markedet, og de dyrkes primært fordi de er lette at dyrke og ikke på grund af deres nærings- eller sundhedsværdi. Men her har vi en svamp, der allerede er blevet optimeret naturligt til at være en ideel fødekilde for dyr og af den grund også har høje kvaliteter som fødekilde for os mennesker, siger professor Michael Poulsen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet. 

Vil efterligne termitterne

Derfor vil han og en gruppe forskerkolleger gå i gang med at finde ud af, hvad der skal til for at sætte disse svampe af slægten Termitomyces i produktion som menneskeføde – altså uden termitternes indblanding. Det er nemlig ikke muligt i dag.   

Termitomyces er verdens største spisesvamp, og paddehattene kan blive op til en meter i diameter. Svampens proteinindhold ligger i den høje ende blandt spisesvampe og er højere end i kylling. Termitomyces er rig på alle ni essentielle aminosyrer, og svampens aminosyre-sammensætning er på samme niveau som kødprodukters og bedre end plantebaserede proteiners. 

Termitter poder svampen med fæces 

Termitomyces-svampen indgår i et symbiotisk forhold med sin vært, termitterne. Det foregår kort fortalt ved, at termitterne samler dødt plantemateriale som blade, træ og græs, gumler på det, lader det i halvfordøjet form passere tarmen for så at udskille det som afføring inde i boet. 

Herinde, i specialdesignede kamre med nøje regulerede temperatur- og fugtighedsforhold, holder termitterne sine svampehaver. Termitterne spreder afføringen ud over svampen, som nedbryder plantematerialet og dermed vokser, og termitterne æder så svampen, som deres eneste fødekilde. 

Svampene er en delikatesse

Men disse svampe er ikke kun guf for termitter. Når svampens paddehatte vokser frem én gang om året, bliver de indsamlet og solgt som en dyr delikatesse på kinesiske markeder, og i landdistrikter i Sydøstasien og Afrika er de en vigtig fødekilde. Det er der gode grunde til. Udover de nævnte ernæringsmæssige fordele smager de også ret godt. Der er dog en begrænsning. 

– Lige nu, hvor de ikke kan dyrkes væk fra termitværten, kan de kun spille en begrænset rolle som kost for mennesker, siger Michael Poulsen. 

Vil genskabe forhold i termitbo 

Derfor vil forskerne gå ad to spor: 

Forskerne er i stand til at dyrke svampemycelium i lille skala – men uden paddehatte. De vil derfor se, om det er muligt at opskalere produktionen i en grad, så det bliver rentabelt. Idéen er at dyrke svampene på plantesubstrater, som alligevel er til overs – i Danmark kan det være træflis eller halm, som ender med at blive brændt af. Dermed kan materialet omsættes til svampe-biomasse.

Det andet spor er lidt mere udfordrende. Her vil forskerne forsøge at forstå, hvilke processer der sker i naturen, når paddehatten skyder frem. De vil prøve at genskabe de samme forhold, som er til stede i termitkolonien. Det gælder både temperatur, fugtighed, CO2, sammensætning af plantebiomasse m.m.

Kilde: Ku.dk