Nyheder

Mad og motion – når du bliver ældre

30. marts 2007

Råd om mad og motion – Når du bliver ældre. En ny pjece med gode råd om mad og motion til raske og svækkede ældre. Pjecen kan med fordel også benyttes af 50+ årige i forebyggende øjemed.

Både undervægt og overvægt hos ældre har konsekvenser for helbredet. Derfor skal ældre motiveres til at spise rigtigt og motionere – det er nemlig aldrig for sent at begynde. Kostrådene er forskellige for raske og svækkedeDe officielle kostråd har stort set ikke ændret sig de sidste 30 år. De 8 kostråd hjælper med at finde en sund balance mellem mad, motion og energiforbrug. Motion i hverdagen er vigtig for alle, men der er stor forskel på, hvad man skal spise som rask normalvægtig, som overvægtig og som svækket undervægtig. En er for lille og en er for storDe fleste ved, at overvægt skader kroppen. Færre ved måske, at småtspisende ældre risikerer at komme ind i en ond spiral med for lidt og forkert mad og drikke. De taber sig og mister muskelmasse og kan ende med ikke at kunne klare sig i eget hjem.Hvis svækkede, undervægtige ældre skal bevare funktionsevnen, er det vigtigt hurtigt at komme op i vægt igen og bevæge kroppen. Pjecen giver fx bud på mange små energirige måltider, tips til siddende motion og ideer til, hvordan ældre får et socialt netværk – for de fleste af os spiser mere, når vi hygger os med andre. Pjecen er et samarbejdePjecen er et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Ældre Sagen, Mejeriforeningen og Fødevareinstituttet DTU. Pjecen gør op med myter om kost og motion, og er baseret på ældres egne spørgsmål. Målgruppen er både raske og svækkede ældre. Til begge grupper er der gode råd om mad og motion. BestillingPjecen kan bestilles hos Fødevarestyrelsen, Mejeriforeningen eller Ældre Sagen. Ældre Sagen kan også hjælpe ældre til at få en spisegruppe, en besøgsven eller en motionsven. Kilde: www.altomkost.dk

Forrige artikelEndnu en måned med varmerekord

Næste artikelNu vil vi have grønne biler