Madpakken er en hilsen fra mor og far

Små børn er glade for madpakker, men de store vil hellere have mad i skolen, som de selv er med til at lave. De store elever påvirker hinanden og den fælles madkultur.

Madpakker er in hos de små elever, mens de større elever foretrækker skolemad, som de selv er med til at lave. Fødevareinstituttet, DTU, har undersøgt danske skoleelevers oplevelse af mad og måltider i skoler med madordninger. Undersøgelsen er baseret på 11 fokusgruppeinterview med elever fra 6. klasse og observationer af elever fra 3. klasse på 6 danske skoler.

Stor forskel i alder på brug af madordninger Undersøgelsen viser, at de daglige rammer omkring frokosten og omkring madtilbud spiller en afgørende rolle for, om børnene ønsker at benytte madtilbud, og hvad de har lyst til at spise ved frokosten. Ligeledes betyder elevernes alder meget for deres brug af madordninger og oplevelse af måltider på skolen. Der er stor forskel på, hvordan de mindre og større elever ønsker, at deres skolefrokost skal være.

Madpakken er en hilsen hjemmefraDe mindre elevers fortællinger viser, at de trives godt med at spise madpakker. De befinder sig godt i de kendte rammer, som læreren har defineret omkring spisepausen, og de er glade for den kontakt til hjemmet, som madpakken repræsenterer.

Madtilbudene på skolerne bruger de mindre elever til gengæld kun ved sjældne lejligheder, og eleverne forventer, at de ved disse lejligheder skal have “noget lækkert”. Undersøgelsen peger derfor på, at madtilbud på skoler ikke skal målrettes de mindre elever som erstatning for madpakkerne.

Madordningen skal være elevernesDe større elever er derimod ved at vende sig væk fra madpakker, de vil ikke længere præges af forældre og lærere. Eleverne påvirker hinanden meget og opbygger fælles mad- og måltidskulturer. De trives godt med madtilbud, de selv har mulighed for at præge og føler et kollektivt ejerskab for – for eksempel ved at deltage i tilberedningen af måltiderne.

Ejerskabet for madordningen lader til at have større betydning for deres brug af ordningen, end hvad der serveres. På de skoler, hvor eleverne har et ejerskab for madordningen, synes eleverne at være mere åbne for at spise varieret og have større lyst til at bruge ordningen. Samtidig peger undersøgelsen på, at eksternt organiserede madordninger har sværere ved at skabe det lokale ejerskab hos eleverne.

Kilde: Alt om kost