Madspild bliver til måltider til udsatte

Hvert år ender rigtig meget mad i skraldespanden, selvom det egentlig godt kunne bruges. Det gælder både i de små hjem og hos supermarkederne. Men den strategi er ikke bæredygtig. Det er de klar over hos Salling Group, som udvider sin kamp mod madspild.

Vi har hørt det før. Madspild er et stort problem. Alligevel bliver problemet ved med at eksistere mange steder. Varer, der er tæt på at overskride deres sidste salgsdato, frugt og grønt med lidt pletter, cornflakes i krøllede pakker – bliver fjernet fra hylderne og smidt i en container. Det samme sker i mange almindelige hjem, hvor mad ikke bliver til måltider, men i stedet kylet i skraldespanden.

Tal viser, at en familie på fire smider mad ud for 10.000 kroner om året, og sammenlagt bliver 247.000 ton mad smidt fra køkkenet og direkte i skraldespanden. Det er både en udgift for miljøet og pengepungen, og det er en ubæredygtig tilgang i en tid, hvor der i den grad er fokus på at tage vare på klodens ressourcer. 

Det kan være svært som forbruger at gøre noget ved butikkernes tilgang til madspild – og dog – for man kan vælge at handle steder, som har en politik for at mindske madspild og på den måde vise sin opbakning. Man kan også gå efter varer, som er sat ned, fordi de snart overskrider sidste salgsdato. Og derhjemme kan man altså også med små simple tiltag reducere sit madspild.

Planlæg, se, lugt og smag

For det første handler det om ikke at købe mere, end man rent faktisk har brug for. Det kan være, at man ikke skal købe den store pakke med rugbrød, blot fordi den er på tilbud, men bare vælge en mindre pakke, som man er sikker på, man kan nå at spise. Alternativt kan man fryse en del af brødet ned og tø det op efter behov. 

[relateredehistorier]

At kigge kritisk på sine indkøb er første vigtige skridt. Næste skridt sker, når man kommer hjem. Ved at opbevare fødevarerne korrekt kan man nemlig forlænge deres holdbarhed. Ved at lægge grønt på køl, holder det eksempelvis længere, og der er større sandsynlighed for, at man kan nå at få det brugt. Derudover kan man se på de rester, man egentlig tænker ikke kan bruges til noget, og omsætte dem til tilbehør. Det kan være ved at lave chips af kartoffel- og gulerodsskræller eller blende broccolistokken til en lækker pure.

Endelig kan man arbejde med sine sanser. For madvarer er nemlig deklareret forskelligt, og en del er mærket med “bedst før”. Den mærkning betyder, modsat “sidste anvendelsesdato”, ikke at varen skal smides ud på den dato. Den er nærmere et pejlemærke. Her handler det altså om at bruge sine sanser og se, lugte og smage på maden for at vurdere, om den kan bruges, eller om dele af den stadig er okay. Det kan være, at peberfrugten har fået en dårlig del, eller at toppen af avocadoen er blevet mørk, mens resten stadig er fint. Så skær det dårlige fra og udnyt resten. Alt andet er simpelthen unødigt ressourcespild.

En win-win situation

Når der er styr på at minimere madspild i hjemmet, kan man altså gå skridtet videre og undersøge, om der er lokale supermarkeder, som har en mere aktiv politik for at mindske madspild. Det kan være, at de er gode til at sætte prisen ned på udvalgte varer, som er sværere at komme af med. Men det kan også være ved at bruge maden, der ikke kan sælges i butikken, til at gøre nytte andre steder. 

Netop det gør man i Salling Group, som nu udvider sin kamp mod madspild. Virksomheden har nemlig løftet sit samarbejde med FødevareBanken til et nyt niveau. I samarbejde vil de nemlig sørge for, at maden ikke bare bliver smidt ud, hvis den faktisk kan bruges, men at den i stedet kommer socialt udsatte til gavn.

– I Salling Group arbejder vi målrettet på, at mest muligt mad ender på tallerkenen, og vi har allerede nået store milepæle mod vores mål om en halvering af vores samlede madspild inden 2030. FødevareBanken deler vores ambition om, at mindre mad skal gå til spilde, og her er det nye, strategiske partnerskab vigtigt for os, så vi når vores mål, siger Henrik Vinther Olesen, CSR- og kommunikationsdirektør i Salling Group.

Det er FødevareBanken, som koordinerer indsatserne lokalt med forskellige samarbejdspartnere. Det kan være herberger, væresteder og mennesker i socialt belastede boligområder. Sammen håber de at kunne omsætte en del af de 1.367.600 kilo mad, fra Netto, der hører under Salling Grup, til glæde på tallerkenen. Derudover kommer de andre butikker under fanen, som Føtex og Bilka, der også er med i det nye initiativ.