Forestil dig at opdage noget helt idiotisk, som alle mennesker gør. Men ingen taler om. Sådan havde Selina Juul det, da hun så danskerne smide god og spiselig mad ud hver dag. Hun startede en kamp, som efter 15 år stadig ikke er slut.
Der var engang en kvinde, som ville ændre verden. Inderst inde vidste hun godt, at det var en nærmest umulig kamp. Selina Juul var hendes navn. Hun var opvokset i Rusland, hvor hendes farmor lærte hende, at mad er en dyrebar ressource. Alt skulle bruges. Rub og stub. Så da Selina kom til Danmark, fik hun et chok. Tonsvis af varer´ blev smidt ud fra supermarkeder, restauranter og husstande hver dag.
På den sidste feriedag i Kroatien med sin kæreste Jakob – den 31. juli 2008 – fik Selina en åbenbaring. Nu vidste hun, hvordan hun skulle redde verden. Den nat kunne hun ikke sove. Hun ville i gang. Hun begyndte at lave en skitse over initiativet Stop Spild Af Mad. Som udannet grafisk designer var logoet naturligvis noget af det første, hun tegnede.
Dagen efter, da de kom hjem fra ferien, stod der på forsiden af Politiken, at hver dansker smider 63 kilo mad ud om året. Det måtte være et tegn, tænke hun. Derfra gik der ikke længe, før Selina oprettede Facebook-gruppen Stop Spild Af Mad, som hurtigt fik flere tusind følgere.
– Mit mål var, at det at smide mad ud skulle blive socialt uacceptabelt – på samme måde som at ryge indenfor. Jeg ville skabe en bølge, men jeg havde ikke nogen idé om, hvor stor den bølge ville blive. Jeg niver mig i armen nogle gange, siger hun.
Samarbejdende iværksætter frem for modarbejdende aktivist
Der gik ikke længe, før Selina blev inviteret ind i Go’ morgen Danmark. Finanskrisen var lige startet, og danskerne skreg på gode råd til at spare. Så Selinas madspilds-initiativ passede lige i tidens ånd.
Allerede 3 måneder efter Stop Spild Af Mads opstart kontaktede REMA 1000 Selina. Med inspiration fra hende fjernede REMA 1000 herefter alle mængderabatter i alle landets butikker.
– Derfra tog det hele fart. På min første giga konference i Berlin troede jeg, at der kom 130 mennesker, men det viste sig, at der kom 1.300. Så derefter en tale i Helsinki for 7.500 mennesker. Derefter en tale i New York. Derefter en tale i Vatikanet. Det var helt vildt, siger Selina.
Skal Selina fortælle, hvad der er sket siden, står anekdoterne i en endeløs kø. En af dem er historien om, da Selina for første gang skulle holde en tale i Europa Parlamentet i Bruxelles. Aldersgennemsnittet var i den høje ende, så da den dengang 30-årige Selina, bevægede sig rundt mellem politikerne, troede de, at hun var praktikant. Lige indtil de måbende så til, at hun stod på scenen i 45 minutter og oplyste om kampen mod madspild.
– Jeg syntes, det var lidt sjovt. Nu skal jeg bare vise dem, tænkte jeg.
I dag samarbejder Selina med en lang række politikere, H.K.H. Prinsesse Marie, EU og FN. Og netop ordet samarbejde er nøglen til, hvordan hun mener, det er lykkedes.
– Jeg er ikke aktivist, der binder mig selv fast til en lygtepæl. Jeg er iværksætter. Jeg synes, det kan være et problem, at aktivister har det med at modarbejde beslutningstagerne. Jeg fokuserer i stedet på løsninger, som vi kan skabe sammen. Jeg peger ikke fingre ad nogen, men oplyser om et problem og foreslår, hvad vi kan gøre, forklarer Selina.
Fart på og ingen løn
Det hele lyder som en dans på roser. Og kigger man på alt det, Selina har opnået, ser det hele også rosenrødt ud. Men selvom mulighederne er væltet ind gennem årene, så har det også været en sej kamp. De første otte år var uden løn, hvor Selina kørte sin forretning som grafisk designer ved siden af og måtte tegne for kunderne om natten, så hun havde tid til møder, interviews og foredrag med Stop Spild Af Mad om dagen.
– Jeg var utrolig stresset. Jeg har ikke haft tid til venner og byture som andre unge mennesker, og jeg har heller ikke børn. For det er ikke forsvarligt med al den tid, jeg bruger på Stop Spild Af Mad.
Da Selina bliver spurgt, om det har været det hele værd at give afkald på så mange ting, svarer hun uden tøven, mens hun nikker energisk:
– Ja, ja, ja! Det er mit bidrag til at gøre verden et bedre sted. Jeg kan se, at det jeg gør, nytter noget. I stedet for at være passiv tilskuer, er jeg aktiv deltager.
I dag rejser hun ikke lige så meget rundt, som hun har gjort. Coronakrisen har åbnet dørene for, at hun kan tale på konferencer i Washington gennem en skærm med forbindelse til kontoret i Danmark. Og hendes store behov for at planlægge hjælper hende med at holde overblik uge for uge, dag for dag, time for time. Selv julegaveindkøb er lagt i kalenderen til at blive klaret september hvert år, så der ikke er stress i de travle måneder.
– Hvis jeg ikke kan sove, skriver jeg alle mine idéer ned, og jeg har altid påmindelser i min kalender, fortæller Selina.
Om Selina Juul
Selina Juul er 43 år og født i Moskva i 1980. Hun flyttede til Danmark som 13-årig, hvor hun hurtigt lærte dansk. Hun er i dag dansk statsborger, taler ikke længere russisk og tager stor afstand til sit hjemland. Hun har brudt al kontakt med sin mor og sin russiske familie for 30 år siden – blandt andet fordi hendes mor støtter Putin.
Selina er uddannet grafisk designer fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. I 2008 stiftede hun Danmarks største bevægelse mod madspild Stop Spild Af Mad, som i dag samarbejder med hele fødevareværdikæden, regeringen, EU og FN.
Selina har skrevet over 250 kronikker og debatindlæg om madspild og har udgivet to bøger på Gyldendal, senest med H.K.H. Prinsesse Marie, som hun også har et samarbejde med.
Hun blev bl.a. kåret som Årets Europæer 2020, Årets Dansker 2014, fik Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2013, ALT for damernes Kvindepris 2013 samt et ridderkors.
Hun bor i Indre By i København sammen med sin kæreste Jakob gennem 22 år og har hverken søskende eller børn.
Ingen kender den private Selina
Når man taler med Selina og hører om alle hendes oplevelser, får man et indtryk af en meget udadvendt kvinde med masser af gåpåmod. Det er hun også. Men hun har også en anden side. Hun er hamrende introvert.
– Det er der mange, der ikke tror. Men når jeg taler på for eksempel store konferencer, sørger jeg altid for at planlægge mig til et frirum, hvor jeg kan trække mig tilbage. Jeg bliver nemt overstimuleret af indtryk, og jeg kender mine grænser. I de perioder hvor jeg har brug for ro og alene-tid, skriver jeg mere, siger hun.
Selvom Selina ikke er bange for at dele ud af sin passion og sin personlighed, er hun også meget privat. Det er også derfor, vi mødes på en af hendes stamcaféer Café Oscar i stedet for hjemme hos hende selv.
– Jeg har aldrig lukket journalister ind i mit hjem, og jeg deler heller ikke ud af mig selv på de sociale medier til mine 126.000 samlede følgere. Det er vigtigt for mig at adskille Selina, som kæmper mod madspild, og privatpersonen Selina fra hinanden. I medierne taler jeg også kun om madspild for at passe på mig selv og bevare min integritet, forklarer hun.
At bekæmpe madspild er som at løbe et maraton
Det er ikke kun kampen mod madspild, Selina har jubilæum på i år. Hun har netop løbet sit tiende Copenhagen Marathon. Første gang sagde hun. ”Det gør jeg aldrig igen!” Alligevel kunne hun ikke stoppe.
Normalt ligger tiden omkring 4 timer og 20 minutter. Men i år måtte hun lægge en time til på grund af varmen. I virkeligheden ser hun mange ligheder mellem madspildskampen og et maratonløb.
– Et maratonløb gælder om at have en plan og fokusere. Der er måske nogle, der overhaler dig i starten, fordi de starter for hurtigt ud, men hvis du holder dig til planen, når du først i mål, fordi de falder fra undervejs. Efter 30 kilometer gør det ondt, men du må aldrig begynde at gå. Det kræver vedholdenhed. Sådan har det også været med Stop Spild Af Mad.
Ud over maraton løber Selina ti kilometer minimum en gang om ugen. Hun har også et styrketræningsprogram, hun laver derhjemme. Fitnesscenter er der nemlig ikke tid til. Når det kommer til kost, kører hun kvalitet frem for kvantitet, spiser ikke gluten og faster også en gang i mellem.
– Jeg har været vegetar, men jeg begyndte at mangle nogle stoffer i kroppen. Så nu er jeg mere fleksitar – jeg spiser mest grønt, men får også lidt kød. I hverdagen laver jeg mad, og så laver Jakob mad i weekenden. Vi bruger altid fryseren og køleskabet, når vi planlægger vores måltider.
Grimme grøntsager skal også være her
Selina er stolt over, hvor meget Stop Spild Af Mad i de sidste 15 år har rykket på danskernes opfattelse af, hvad der kan spises. Hun nævner salget af skæve og krumme grøntsager i supermarkeder, som før ville blive smidt ud. Hun er for eksempel med i et samarbejde med Daloon og REMA 1000 om at sælge ukurante forårsruller til nedsat pris. Tidligere blev omkring 30 ton forårsruller hver år sorteret fra og omdannet til biogas.
– Det er ligesom det store fokus på at favne mangfoldigheden blandt mennesker i dag. Det skal vi også gøre med madvarer. En grim agurk kræver den samme energi at producere og indeholder samme næring som en lige agurk. Derfor bør den blive spist, ligesom alle andre agurker, siger Selina med et smil.
Bliver Selina spurgt om, hvad hun er mest stolt af de sidste 15 år, lyder svaret:
– Det er, at det er blevet en folkebevægelse.
– De første år var bølgen med at bekæmpe madspild breaking news, så danske og internationale medier og TV ville hele tiden tale med mig. I dag er fokus på madspild dalet i medierne, og jeg har også har mere arbejdsro. For det betyder, at sagen er blevet forankret. Alligevel skal vi blive ved at kommunikere det vigtige budskab ud. Der er stadig mange lande i verden, hvor de ikke har hørt om det.
Selina nævner deres nyeste Gallupundersøgelse, som viser, at danskerne oplever, at der de sidste 15 år er kommet meget mere fokus på madspild.
– Det er godt nyt. Men desværre viser nyeste tal fra Miljøstyrelsen, at danskeren fortsat smider meget mad ud. Så det betyder, at vi skal fortsætte kampen, siger hun.
Der var engang en kvinde, der ændrede verden. Og hun er der endnu og fortsætter sin kamp mod madspild.
Jeg synes, det kan være et problem, at aktivister har det med at modarbejde beslutningstagerne. Jeg fokuserer i stedet på løsninger, som vi kan skabe sammen.
5 gode råd til at bekæmpe madspild
Lav madplan ud fra guldet i køleskabet
Husk at bruge den mad, du allerede har i køleskabet, køkkenskabene og fryseren. På et år kan din husholdning ifølge Landbrug & Fødevarer spare op mod 7.200 kr. Sørg for eksempel for en fast og central plads til dine rester. Restemad skal ses som bonusmad, og det kan nemt anrettes lækkert. En rest laks kan blive til en laksesalat dagen efter. En rest kylling kan komme i en omelet dagen efter. En rest fløde skal i fryseren og bruges til supper eller gryderetter. Du kan også lave en fast dag med restetapas.
Hav et flow af fødevarer – ligesom i supermarkedet
Stil den ældre mad længst fremme og i øjenhøjde, så du husker at spise den først. Man kalder det også FIFO-metoden – First in First Out.
Frys madresterne flade
For at skabe mere plads og overblik i fryseren, kan du putte madresterne i en frysepose og vakuumere den. På den måde bliver madresterne flade, og du skaber mere plads i fryseren. Husk at skrive uden på posen, hvad der er i.
Lær at opbevare maden rigtigt
Æbler, pærer, bananer og appelsiner skal helst ikke i berøring med hinanden, ellers modnes de
hurtigere. Tomater, avocado, rugbrød, kartofler, bananer og citrusfrugter skal opbevares udenfor køleskabet. Broccoli, asparges, blomkål, champignoner, forårsløg, grønne bønner, gulerødder (uden top), salathoved, ingefær, kål, løg, persille, porrer, rucola, salat, babyleaves og spinat opbevares i en plastpose i køleskabet. Brug kun plastemballage, som er egnet til fødevarer.
Hav styr på datomærkningen
”Sidste anvendelsesdato” bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling, mm. – maden skal helst ikke spises efter denne datos udløb. Imens ”mindst holdbar til”/”bedst før” bruges på pasta, ris, knækbrød, chokolade, müsli, mm. Du kan sagtens spise maden efter denne datos udløb, og er du i tvivl, så lugt og smag på maden. Med andre ord betyder ”bedst før” ikke ”værst efter”.
Du kan finde flere gode råd på www.stopspildafmad.org eller på facebooksiden www.facebook.com/Madspild
De grimme grøntsager er fra Nordic Greens – www.nordicgreens.dk (Ingen grøntsager led madspildsdøden under tilblivelsen af denne billedserie, og alle grøntsager blev efterfølgende spist).
Forrige artikelSortplettet Blåfugl viser ny livskraft
Næste artikelLav en hovedrengøring af din mundpå indisk