Mælk – en tradition på godt og ondt

Vi er en nation af mælkenydere. Ikke nok med at vi drikker store hvide glas, så indeholder vores traditionelle mad ofte mejeriprodukter. Men nu er både eksperter og almindelige danskere begyndt at stille spørgsmålstegn ved, hvor nødvendige de hvide dråber er – og hvor skadelige…

Der er flere sunde aspekter ved naturlig mælk, og forældre bliver påbudt at give den til børnene. Men der er også mange, der melder tilbage om snot, bumser, ørepine og det, der er værre, i forbindelse med mælkeindtaget. Der er kalk i mælken, men den ender ikke i knoglerne. Det er fornuftigt at være kritisk omkring sit mælkeindtag og vælge kvalitet. Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk?

Mælk er ikke bare mælk

Der er modermælk, som på trods af et for stort indhold af miljøgifte er meget sund. Der er upasteuriseret og uhomogeniseret råmælk fra køer, som også er sund, hvis køerne er fodret naturligt med græs og hø, det vil sige økologisk eller biodynamisk mælk. Er der gode urter i græsset, er mælken endnu bedre. Der er også mælk fra geder og får, hoppemælk, yakmælk mm., som mange primitive befolkninger har stor glæde og sundhed ved at bruge.

Der er mindst 30.000 års tradition for at drikke mælk, og mælkeproducerende dyr har i de fleste af disse år været en forudsætning for ernæring og overlevelse de fleste steder på jorden. Der har alle disse steder været tale om råmælk, naturlig mælk, den som mælkeproducenterne selv drikker. Det gælder også i nutidens Danmark, at mælkebønderne ikke kunne drømme om at købe behandlet og dermed ændret mælk.

I Tibets højland er den grundlæggende kost råmælk, yoghurt, smør og ost. Plus lidt kød og blod. Der er et højt antal gamle over 100 år, ingen læger, ingen hospitaler og ingen vestlig medicin.

Allerede i forhold til kosten i 1930’ernes USA indeholdt traditionel kost, som i Tibet, mindst fire gange så mange mineraler og vandopløselige vitaminer og mindst ti gange så mange fedtopløselige vitaminer. En vigtig del af kosten i traditionel kost er rå, fermenteret helmælk, ost og smør fra dyr, som har gået på græs. Tandlæge Weston A. Price skriver: ”I 35 år har jeg ikke set et eneste tilfælde af kræft hos indfødte, som lever af traditionel føde, der er uraffineret, rå eller fermenteret”.

Hvad koen spiser …

Koens mælk afspejler den kost, som koen får. Det gælder også for mennesker. Modermælk hos inuitter i naturlige omgivelser og med naturlig kost indeholder omega-3 fedtsyrer i et forhold til omega-6 fedtsyrer på 1 til 4. På Manhattan i USA er forholdet 1 til 175 i modermælk. Her findes også tilsvarende verdens højeste forekomst af depression.

Græs og hø giver gode fedtsyrer, bl.a. omega 3 fedtsyrer, og mange vitaminer og mineraler. Græs er ikke bare græs. Der skal være flere slags samt forskellige urter, bl.a. cikorie, som styrker koens modstandskraft mod infektioner. Der er en lineær sammenhæng mellem mængden af frisk græs i koens foder, sammensætningen af fedtsyrer, smørrets kvalitet og næringsværdi (halvering af indexet for dannelse af åreforkalkning. J.Dairy Sci. 89:1956-1969).

Økologisk og biodynamisk mælk indeholder flere omega-3 fedtsyrer året rundt og færre omega-6. (J. Dairy Sci. 89:1938-1950). Det nedsætter risikoen for sygdom. Det opnåelige ideal er 1 omega-3 til 4 omega-6. Virkeligheden er 1 til 15-20 i et land som vores. Det medfører en forkert fedtsyrebalance med inflammation og smerter til følge.

Køer på græs uden supplerende foder havde 500 pct. mere konjugeret linolsyre (CLA) i mælken i forhold til køer på et typisk foder med majsolie og majsensilage (Dhiman et al. 82(10):21). CLA er blandt andet med til at modvirke overvægt og har en række andre gode virkninger. Store mængder korn og anden ikke ko-venlig kost surgør også tarmfloraen og koen selv, øger risikoen for skadelige bakterier (coli) samt mængden af dem i mælken fra yverbetændelse. Råmælk fra køer på græs er meget sikrere.

Mælken har i dag generelt en dårlige fedtsammensætning med lavere indhold af de sunde omega-3 fedtsyrer end for ti år siden. Mælken indeholder også færre antioxidanter, der modvirker forharskning. I nogle slags mælk er indholdet af omega-3 faldet til det halve i løbet af de seneste ti år.

Det passer med, at to tredjedele af danske malkekøer kom på græs for ti år siden. I dag er det højst en femtedel. Økologiske og biodynamiske køer skal i dag være på græs det meste af året og fodres med hø om vinteren.

Hvem koen er …

Racen har stor betydning for mælkens kvalitet, indhold af fedtsyrer og protein mm.

Anglerkvæget i Nordtyskland, der er ved at uddø, producerer en mælk af langt højere kvalitet end de moderne racers. Den indeholder blandt andet mere af det værdifulde kappa-protein og sælges nu for høj pris til specialprodukter. Også jerseykøer, køer af rød malkerace m.fl., som nu er ved at være udryddet, producerer mælk med et større indhold af værdifulde næringsstoffer.

Holstein-racen er mælkefabrikker. De er gennemgående indavlede, så de næsten alle er i tæt familie med hinanden. Dette medfører en dårlig modstandskraft med mange infektioner og en meget kort levetid (3½-4 år) i forhold til de gamle racer (20-30 år). Meget mælk er af tvivlsom kvalitet.

Køer, der bliver fodret med korn og andet ikke korigtigt foder, får en øget tendens til laminitis, der er en betændelse under fødderne. Betongulve bidrager også til laminitis. Forkert foder øger også risikoen for yverbetændelse, som skaber behov for antibiotikabehandling, der igen svækker koens tarmbakterieflora og dermed modstandskraft og immunforsvar mod infektionerne.

Tilbøjeligheden til yverbetændelse er udtryk for koens sundhed og afspejles i celletal i mælken (de hvide blodlegemer). Et højt celletal i vores drikkemælk afspejler tilblanding af mælk fra køer med yverbetændelse, og kun 90 pct. af dansk mælk overholder EU’s grænse for celletal på 400.000 (2003). Mælken fra de fem bedste besætninger i Danmark indeholdt i 2006 fra 46.525 til 71.809 celler pr. ml. Dansk mælk var i år 2000 den tredjedårligste i EU. Der er lavere celletal i økologisk mælk i Sverige.

Hvert år udføres der behandling på hver anden årsko, og samtidig har hver fjerde ko mere eller mindre konstant subklinisk mastitis (ikke symptomgivende yverbetændelse. Rolf Jens Jørgensen. Noter til forelæsning om mastitis).

Ved yverbetændelse nedsættes mælkens mængde, og dens kvalitet ændres, smagen ændres, indholdet af mineraler ændres, indholdet af laktose ændres, enzymer ændres, der findes flere bakterier. I nogle tilfælde kan mælken karakteriseres som en suppe af døde bakterier og hvide blodlegemer – efter pasteuriseringen. Køer på græs og hø har meget sjældnere yverbetændelse.

Konklusion Mælken er sund, hvis: •Den kommer fra sunde køer •Koens foder er græs og hø (naturligt foder) •Hvis stald- og personlig hygiejne er OK •Hvis mælken ikke er homogeniseret •Hvis mælken ikke er pasteuriseret •Hvis hele eller en del af mælkeindtaget er naturlig surmælk uden tilsat sukker og sød frugt

Fortidens børnemælk

Fra 1878-1957 kunne man i Danmark købe børnemælk. Det var mælk fra landbrug med høje hygiejnekrav. Der måtte ikke være kvægtuberkulose, og der blev foretaget meget hyppig kontrol, typisk hver 14. dag. Mælken skulle køles omgående.

Om sommeren fik køerne kun græs, om vinteren hø. De fik ikke mask, korn og kålrabi.

Mælken blev ikke homogeniseret eller pasteuriseret. Børnemælk blev anbefalet af børnelæger til syge børn samt svagelige børn og voksne. I tidsskriftet British Medical Journal 1938 blev der skrevet:

”Der findes ikke nogen erstatning for ren, rå mælk som føde, så længe det drejer sig om børn. Videnskaben har endnu ikke haft held med at tilvejebringe, i den pasteuriserede udgave, de nødvendige kvaliteter, som er det eneste rigtige grundlag for et sundt barn”.

Den behandlede mælk

Pasteurisering er kun nødvendig ved inficeret mælk (skadelige bakterier). Den tillader salg af mælk med høje celletal (med døde bakterier og døde hvide blodlegemer). Den ødelægger enzymerne i mælken, ødelægger C-vitamin, A-vitamin, B12-vitamin og B6-vitamin. Den nedsætter opløseligheden af calcium. Rå mælk er rig på enzymet laktase, som nedbryder laktose, og i surmælk er laktosen reduceret. Laktase ødelægges ved pasteurisering.

Råmælk syrner – pasteuriseret mælk rådner. Sunde mælkekirtler producerer steril mælk. Til-blanding af bakterier sker fra patterne, fra koens hud, afføring, spande og mennesker med kontakt til ko og mælk. Frisk mælk fra sunde køer slår nogle bakterier ihjel. I forhold til infektioner fra kød og æg er infektioner fra rå mælk sjældne.

Mælkesyrebakterier er sunde og optræder i store mængder i naturlig surmælk. Probiotika er sunde bakterier i tarmene, først og fremmest mælkesyrebakterier. De holder tarmene fri for skadelige bakterier, hæmmer svampevækst i tarmene, hjælper i fordøjelsen af maden, holder tarmene tætte og producerer vigtige vitaminer, blandt andet K-vitamin. De er nødvendige for og stimulerer hele tiden immunforsvaret.

Homogenisering resulterer i en emulsion af meget mindre fedtpartikler, som med deres proteinkappe kan optages i blodet ved utæt tarm, som mange børn og voksne har på grund af en sukkerholdig, raffineret kost med mange kunstige kemiske stoffer. Det øger risikoen for allergi og med tiden autoimmune lidelser. Smagen ændres, og homogenisering slører et lavere fedtindhold i mælken.

Knogleskørhed trods mælk

Seks studier med 39.563 pers. (69 pct. kvinder) har vist, at lavt indtag af calcium (mindre end et glas mælk dagligt) ikke har sammenhæng med nogen form for knoglebrud (Osteoporosis International 2004).

De befolkninger, som indtager mest komælk og andre mejeriprodukter, har den højeste forekomst af osteoporose og hoftebrud sent i livet (Leder i The Lancet 14-10-2006). Det gælder blandt andet for USA, Canada og de fleste nordeuropæiske lande. Det store Harvard Nurses Study har ikke vist nogen beskyttende virkning ved indtagelse af mælk (Am J Public Health 1997: 87: 992-7). Et australsk studie har vist det samme. Senest har en oversigt over undersøgelser af mælke- og kalkindtagets betydning for knoglemassen, omfattende over 250.000 voksne mennesker, vist, at der ikke er nogen sammenhæng med knogletætheden. (American Journal of Clinical Nutrition 2007;86:1780-90). Hvorfor er det ikke blevet bekendtgjort i Danmark?

Protein surgør, giver lavere pH. Især i kød, men også mælk (og sukker). I surt miljø bruges kalk fra knoglerne til at hæve pH med. Det medfører øget kalkudskillelse i urinen og dermed tab af kalk fra kroppen. Norge er det land, hvor man drikker mest mælk, og Norge har den højeste forekomst af osteoporose i verden.

Børn skal da have mælk?

I en oversigt over 37 studier af knoglestyrken hos børn og unge i forhold til indtaget af calcium viser de 27 studier ingen sammenhæng. De ti øvrige kun en minimal eller ingen sammenhæng (Pediatrics 2005; 115: 736-43).

I 19 andre studier med 2.859 børn var resultatet, at den lille effekt af kalktilskud på mineraltæthed i armen sandsynligvis ikke kan nedsætte risikoen for brud, hverken hos børn eller senere i livet (The Lancet 14-10-06).

Mange børn bruger mælk og mælkeprodukter som fastfood. Små ”mælkedrankere” får jernmangel og dermed væksthæmning og dårlig intellektuel udvikling samt nedsat modstandskraft mod infektioner. Komælk indeholder næsten intet jern.

Sukker i mejeriprodukter øger risiko for overvægt og skader mælkesyrebakterierne samt øger risikoen for svampevækst i tarmene. For meget mælk giver mange kalorier og nedsætter indtaget af en varieret kost. Samtidig vil kosten blive meget mindre varieret, så der kommer mangel på mange næringsstoffer, der findes i for eksempel grønt og frugt. Op mod 40 pct. af teenagere får hverken frugt eller grønt hver dag.

En undersøgelse på børneafdelingen af universitetshospitalet i Bruxelles af 17 børn, som vågnede og græd mange gange om natten uden forklaring, viste, at efter stop med komælk var søvnen hos de 15 normal efter fem uger. Der kom tilbagefald efter genoptagelse af komælk. (Pediatrics. 1989 Oct; 84(4): 595-603).

Børn, der får komælk, får meget hyppigere kolik, mellemørebetændelse (Acta Otolaryngol 1999; 119: 867-73), astmatisk bronkitis, børneeksem og type 1 diabetes (Diabetes Oct 2000; 49:1657-65).

Det er erfaringsmæssigt sådan, at en del af de børn, der ikke tåler almindelig mælk, godt kan tåle ikke-homogeniseret økologisk mælk, især ikke-pasteuriseret stalddørsmælk.

Bøger, der kan anbefales: •”The Untold Story of Milk”. Ron Schmid New Trends Publishing. Washington 2003 •”We want real Food” Graham Harvey. Constable. London 2006. •”The China Study”. T. Colin Campbell. Thomas M. Campbell. Ben Bella Books. Dallas, Texas. 2005. •Mælkeallergi. Dit problem uden at du ved det? Jonna Deibjerg. Høst & Søn 2001

Årsag til adfærdssygdomme

Under normale omstændigheder nedbrydes mælkeproteinet ved en god fordøjelse til højst to sammenhængende aminosyrer, som kan gå igennem tarmslimhinden til blodet. Ved dårlig nedbrydning af proteinet, hvor slutproduktet er mere end to sammenhængende aminosyrer, dannes der små kæder af aminosyrer i form af peptider med morfinlignende virkning. De kaldes kaseomorfin.

Ved utæt tarm (leaky gut) optages disse kaseomorfiner og kan være årsag til sygdomme som DAMP/ADHD, Tourettes syndrom, epilepsi, skizofreni, læseforstyrrelser mm.

Samme problem kan skyldes gluten/gliadin, først og fremmest fra hvede.

Kaseomorfiner og gluteomorfiner (peptider fra gluten) udskilles i urinen hos nogle autister i store mængder. Kaseinfri og glutenfri kost har vist sig at give signifikant reduktion af autistisk adfærd, i forhold til kontrolgruppe. (Ann-Mari Knivsberg, Karl-L. Reichelt et al).

Kræft og mælk

Calcium nedsætter risiko for tyktarmskræft. Det gælder også for D3-vitamin, men der er meget lidt D3-vitamin i mælk i forhold til behovet. Fedtsyren CLA nedsætter risikoen for kræft. Der er op til fem gange så meget CLA i mælk fra køer, der fodres med græs. Mere med urter i græsset end med græs alene. I modsætning hertil nedsætter fodring med korn mængden af CLA.

Omega-3 fedtsyrer modvirker inflammation, som er forløberen for kræft. Der er meget mere omega-3 i mælk fra køer på græs. Sprøjtemidler øger risikoen for kræft. Også derfor er det bedst at vælge økologisk eller biodynamisk mælk.

Et højt indtag af mejeriprodukter og laktose øger risikoen for æggestokskræft (Am J Clin Nutr.Vol 80. Nov 2004. No 5). Mælketypen er tilsyneladende vigtig for risikoen for kræft i æggestokkene. Helmælk giver større risiko. Fedtfattig mælk ikke. Arten af mælk i relation til foderet (økologisk eller ikke) har måske betydning her.

I mælk findes der en vækstfaktor, IGF1, som øger risikoen for brystkræft og prostatakræft. I lande, hvor man ikke drikker mælk, som for eksempel i Kina, er brystkræft meget sjælden, kun en ud af 10.000 får det – ofte de rige kvinder, som bl.a. har råd til mælk. I Danmark får hver ottende kvinde brystkræft.

I forsøg med rotter har man fundet, at mælkeproteinet kasein fremmer alle stadier af kræftprocessen (The China Study), og kasein i form af mælkepulver findes i utroligt mange fødevarer.

VÆRD AT VIDE: •Mælk giver ikke kalk til knoglerne •Mælk øger risikoen for kræft

Mælk og andre sygdomme

Mænd, som indtager mere af mejeriprodukter, især mælk, har foruden højere forekomst af prostatakræft og større forekomst af Parkinsons sygdom end mænd, som kun indtager små mængder mejeriprodukter (Ann Neurol, 2002;52:793-801).

Ved betændelsessygdommene i tarmene, Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse, forværres disse sygdomme. Engelske og andre studier giver mistanke om, at Crohns sygdom skyldes bakterien Mycobacterium paratuberculosis. Bakterien medfører hos køer Johnes disease med samme forandringer i tarmen. Bakterien dræbes ikke ved pasteurisering. Crohns sygdom er en kronisk tarmbetændelse af autoimmun type, hvor tarmslimhinden bliver angrebet af bakterier.

Indtaget af skummetmælk og helmælk hænger sammen med en øget tendens til akne hos teenagere. Skummetmælk er værst (J Am Acad Dermatol Feb 2005; 52: 207-24).