Mælk og gluten under lup: Forstå kroppens reaktioner
Mærker du symptomer, som du ikke kan finde årsagen til, er det en god ide at kigge på din kost.
Får kroppen noget, den ikke kan tolerere, siger den fra og reagerer på forskellige måder. I denne artikel zoomer vi ind på mælk og gluten og hjælper dig med at finde rundt i symptomer, signaler og reaktioner.
Du har sikkert opdaget, at kroppen siger fra, hvis den ikke umiddelbart kan acceptere det, som du spiser og drikker. Den sender nogle signaler. Dem kan du vælge at handle på, men det kan være smart først at forstå kroppens reaktioner. Kroppen kan nemlig reagere med allergi, intolerance eller autoimmunsygdom, og de forskellige reaktioner kan ikke skæres over én kam.
Læs også: Gaven til maven – spis dig til bedre fordøjelse med glutenfri mad
Det kan nemlig kræve forskellige tiltag at undgå symptomer alt efter, hvilke symptomer og tilstande fødevarerne udløser.
Detektiv i mælk og gluten
Det kan kræve lidt detektivarbejde at finde sammenhængen mellem indtag af mælk eller gluten og fødevarereaktioner. Symptomerne kan være mange og i nogle tilfælde diffuse, fordi de ikke udelukkende er relateret til mave og tarm, men til det meste af kroppen. Både mælk og gluten kan give symptomer som hovedpine, udslæt, diarré, forstoppelse, oppustethed, øget luftdannelse, træthed og uoplagthed samt kognitive og mentale symptomer.
Inspiration til byttehandler!
12 madvarer med og uden gluten
Med gluten
Hvede, grahamsmel, byg, rug, spelt, enkorn, emmer, bulgur, couscous, havre, maltmel, durum
Uden gluten
Hirse, ris, boghvede, majs, quinoa, amarant, teff, soja, hamp, havre (glutenfri), kikærte- og linsemel, kartoffel
Fødevarereaktioner er ikke altid det første, vi mistænker, og det kan være svært at finde den direkte sammenhæng mellem symptomer og indtag af mælk og gluten. Oplever
du symptomer, som du ikke kan finde årsagen til, er det aktuelt at se nærmere på din kost.
Oplever du symptomer, som du ikke kan finde årsagen til, er det relevant at kigge på kosten
Du kan lave en kost- og symptomdagbog, hvor du registrerer, hvad du spiser, og hvordan du har det. Måske danner der sig et mønster over, hvilke fødevarer der udløser symptomer. Det er vigtigt, du får lavet relevante tests hos lægen, inden du fjerner fødevarer fra kosten. Tests hos lægen kan nemlig give et misvisende resultat, hvis du ikke har indtaget den pågældende fødevare i et stykke tid, når testen tages.
Følsomhed overfor gluten
Gluten er en fællesbetegnelse for proteiner, primært glutenin og gliadin, som findes i korn som hvede, rug, spelt, enkorn, emmer og byg. Det giver en brøddej elasticitet og evne til at hæve. Gluten findes ikke kun i oplagte fødevarer som brød og pasta, men også i mange forarbejdede fødevarer som sovs, færdigretter, slik, øl og endda nogle kosmetikprodukter.
Få et overblik over 3 af kroppens reaktioner
1. Allergi giver en øjeblikkelig reaktion
Når du har allergi, kommer reaktionen fra kroppen som en akut reaktion, hvilket betyder, at reaktionen kommer umiddelbart ved indtagelse af fødevaren. Det kan have den fordel, at det er lettere at finde ud af, hvilke fødevarer der reageres på.
Ved en allergisk reaktion reagerer immunforsvaret unormalt/uhensigtsmæssigt på helt almindelige fødevarer som eksempelvis nødder, skaldyr, mælk og hvede. Immunforsvaret reagerer på specifikke proteiner i fødevarerne, som det fejlagtigt identificerer som skadelige. Kroppen aktiverer allergiantistoffet IgE, som retter sig mod de proteiner i fødevarerne, der ikke tåles – også kaldet allergener.
Symptomerne kan være diarré, kvalme, vejrtrækningsbesvær, opkast, udslet, kløe, dårlig trivsel og træthed. Mistanke om allergi kan opstå, hvis symptomer fremkommer efter indtagelse af visse fødevarer og aftager ved at udelukke disse fra kosten.
I en blodprøve testes for allergi-antistoffet IgE, og der udføres priktest på huden. Resultaterne fra disse tests sammenholdes med symptomer, sygehistorie, diæt og provokationstest for at fastslå, om der er tale om allergi. Det varierer fra person til person, hvorvidt der kan indtages lidt af den pågældende fødevarer, eller om den helt skal undgås for ikke at få symptomer.
2. Reaktionen på intolerance er forsinket
Ved fødevareintolerance reagerer kroppen anderledes end ved allergi. Reaktionen er typisk ikke-akut og det betyder, at reaktionen kan komme timer eller dage efter indtagelse. Det kan derfor være svært at finde nålen i høstakken. Du kan nemlig nå at spise mange forskellige ting, inden reaktionen opstår.
Du står således tilbage med spørgsmålet om, hvilken af de mange fødevarer, der har udløst reaktionen. Mængder og hyppighed kan spille en rolle i forhold til, om du oplever reaktioner. Nogle kan spise fødevarerne en gang i mellem i mindre mængder uden nævneværdige problemer, mens andre helst skal undlade at indtage fødevarerne.
Der kan være tale om intolerance, hvis allergi er udelukket ved test. Her kan diæt og provokationstest være metoden til at finde ud af, hvad der ikke tåles. Lige som ved allergi fjernes de mistænkte fødevarer fra kosten og efter diætperioden, tester man, om der opstår reaktioner ved indtagelse.
Er der symptomer, skal fødevaren undgås, eller det skal afprøves, hvor store mængder der skal til for at udløse en reaktion. Det er muligt at få foretaget fødevareintolerance tests hos en ernæringsterapeut eller lignende, hvilket kan hjælpe med at finde frem til de problematiske fødevarer.
3. Cøliaki er en betændelsesreaktion
Cøliaki er ikke en allergisk tilstand, men en kronisk autoimmun sygdom. Ved autoimmune sygdomme reagerer immunforsvaret ikke på noget udefra, men det angriber i stedet kroppens eget væv.
I forbindelse med cøliaki er det gluten fra kosten, der forårsager en inflammatorisk tilstand i tyndtarmen, som skader vævet. Tarmens inderside består af små fimrehår også kaldet villi. Tarmens mange villi gør overfladearealet enormt, hvilket sikrer et godt optag af næringsstoffer.
Ved cøliaki beskadiges de små villi af immunsystemets inflammatoriske respons, og det forringer den vigtige optagelse af næringsstoffer. Ud over fordøjelsesproblemer kan sygdommen give hovedpine, smerter, dårlig trivsel og øget risiko for at udvikle andre autoimmune sygdomme som diabetes type 1 og leddegigt.
Cøliaki kan også øge risikoen for hudsygdommen dermatitis herpetiformis, knogleskørhed samt lymfeknudekræft. Behandlingen af cøliaki kræver glutenfri diæt, og derved kan tarmfunktionen genoprettes og symptomer lindres.
Hvis du forestiller sig tarmen som et rør lavet af mursten med mørtel imellem, så er murstenene de enkelte celler i tarmen, og mørtlen er de såkaldte tight junctions, der binder cellerne sammen. Tight junctions er essentielle for at opretholde tarmens barrierefunktion, men hos følsomme individer kan gluten påvirke tight junctions, hvilket resulterer i øget gennemtrængelighed. Når uønskede stoffer får mulighed for at komme ind i kroppen via en utæt tarm, kan det bidrage til inflammatoriske tilstande som cøliaki.
Lær forskel at kende
Laktoseintolerance og mælkeallergi er to forskellige tilstande med forskellige reaktioner. Ved laktoseintolerance mangler vi enzymet laktase, der nedbryder laktose – mælkesukkeret i mælken. Dette fører til, at laktose passerer ufordøjet ind i tyktarmen, hvor det fermenteres af bakterier, og det kan resultere i symptomer som diarré, oppustethed og øget luftdannelse.
Sådan mindsker du fødevareoverfølsomhed
Undlad eller skær ned
Har du fundet ud af, hvilke fødevarer der giver problemer, skal du undlade eller minimere indtagelse af dem. Når kroppen ikke udsættes for fødevarerne reduceres eller ophører symptomerne. Ved cøliaki gælder det, at gluten altid skal fjernes helt fra kosten – her er det ikke nok at minimere indtaget.
Skrue op for fibre
For at pleje vores fordøjelse, er sund og nærende mad med masser af grønsager, frugt og bær et fast fundament. Derved får vi masser af fibre, som er foder til de gode tarmbakterier. Når fibrene fermenteres i tyktarmen af bakterier produceres kortkædede fedtsyrer, der giver næring til tarmslimhinden og holder den sund og stærk. Vi kan desuden tage et tilskud af probiotika for at understøtte mikrobiotaen i tarmen.
Sænk tempoet, når du spiser
For at fordøje vores mad bedre, skal vi tygge vores mad grundigt og have tid til at spise. Vores galde og fordøjelsesenzymer kan styrkes med bitre urter som marietidsel, ensian, mælkebøtte, rucolasalat og radicchiosalat. Mavesyren kan stimuleres ved at indtage citronsaft, kiwi eller
ananas 15 minutter før et måltid.
Tilskud til din sunde tarm
Kollagen er ikke kun et produkt til bevægeapparatet og huden, men det kan også bruges til at styrke tarmens sundhed. Der findes masser af kollagenpulvere på markedet, men vi kan også få det fra gammeldags langtidskogt suppe – det vi på moderne dansk kalder bone broth. Ønsker du ikke animalske produkter, kan du fremme kroppens egen kollagendannelse med C-vitamin, mens A-vitamin og zink er godt til at styrke slimhinden i tarmen. Få gerne råd og vejledning til sammensætning af kost og tilskud hos en dygtig behandler.
Kilder: www.astma-allergi.dk, www.sundhed.dk, Alessio Fasano: Gluten Freedom, s. 51-52, 89-90, 99, 277-278
Laktoseintolerance involverer ikke immunsystemet og er ikke en allergisk reaktion. Laktoseintolerance adskiller sig derfor fra mælkeallergi, som netop involverer immunforsvaret. Symptomerne ved laktoseintolerance er afgrænset til mave- og tarm, og tilstanden er ikke farlig.
Det kan en kraftig allergisk reaktion derimod være. Ubehagelige symptomer kan undgås ved at spise laktosefri produkter. Er der tale om mælkeallergi, er laktosefri produkter ikke en del af løsningen, fordi proteinerne i mælken stadig er i produktet, når laktosen er fjernet. Ved mælkeallergi skal du derfor helt undlade mælkeprodukter.
Forrige artikelEt kram kan gøre meget godt
Næste artikelFørste date idéer: inspiration til en uforglemmelig oplevelse
Naturli udkommer 4 gange årligt. Hver gang med spændende artikler
