Mad

Mælkebøtter er deres liv

5. marts 2010

Når den flotte gule mælkebøtte titter frem, er der mange, der elsker at hade den. Men på Fynsk Mælkebøttesaft dyrker de planten, der har en masse gode egenskaber og har hjulpet mange.

Historien går helt tilbage til halvtredserne, hvor købmand Martin Lægte skov i Assens døjede med leddegigt. Lægteskov var meget plaget og kunne ikke rigtig få hjælp hos lægen. Han kom så i tanker om det råd, han havde fået af en polsk sømand, da han i sin ungdom sejlede: Fik man gigt, skulle man spise mælkebøtteblade. Det gjorde han og kunne straks mærke, at det hjalp. Da det blev vinter, savnede han sine mælkebøtter. Men hvis han nu lavede saft af mælkebøtterne og kom den på flasker, kunne han jo drikke den om vinteren! Sådan blev mælkebøttesaften ”opfundet”.

Lægteskov droppede sin købmandsbutik for at virke som ”Den kloge mand i Assens” og blev landskendt både for mælkebøttesaften og for sine gode råd.

Blandt de mange, der konsulterede Martin Lægteskov, var konen på gården Nakkelund, Anne Margrethe Brandt, der var begyndt at få gigt, og hendes mand, Jens Peter Brandt. Samtidig havde Lægteskov fået stadig større behov for mælkebøtter. Ægteparret Brandt tilbød at dyrke mælkebøtterne for ham. I 1975, hvor Lægteskov døde, overtog Anne Margrethe og Jens Peter Brandt hele mælkebøtte-produktionen.

I starten af halvfemserne blev Nakkelund købt af Rasmus Mathiassens forældre – som han overtog ejendommen fra i 2003.

– Det gik meget stærkt lige pludselig, men det var et godt valg alligevel, fordi vi netop har haft god gavn af at kunne trække på mine forældre, siger Rasmus Mathiassen.

– Der er cirka syv tønder land, vi dyrker med mælkebøtter. Desuden et stykke med grøngødning, fordi alt dyrkes økologisk, så vi har vores sædskifte. Vi har også vores egen produktion af frøene; så ved vi, hvad vi har med at gøre. Vi sår dem i brede bede, så vi får en tæt masse, og de er også nemme at høste.

Produktionen på Nakkelund begynder i maj, hvor mælkebøtterne høstes, mens de står i fuldt flor, blade, stængler og blomster. Plantemassen varmebehandles, så fi brene sprænges og saften lettere kan presses fra, hvor efter den pumpes i store køletanke, hvor den skal stå og modne til efteråret.

I efteråret høster man også rødderne, som indeholder rigtig mange gode ting, især på denne tid af året, hvor de har stået og trukket næring til sig. Efter at også rodsaften har stået og modnet, blandes de to produkter til Fynsk Mælkebøttesaft, saft af hele planten høstet på de to optimale tidspunkter. Der produceres cirka 20.000 liter saft om året.

Her gør saften godt

Mælkebøttesaften er som nævnt blevet anvendt meget for gigtlidelser, men det er ikke dens enes te gode egenskab.

– Plantens bitterstoffer går ind og styrker leveren, så galdeproduktionen øges, forklarer Rasmus Mathiassen.

– Det handler om udrensning af kroppen. Leveren er jo kroppens rensningsanlæg, kroppens chefkemiker. Blodet sendes konstant gennem leveren, hvor det renses, før det igen bringer ilt og næring rundt til hjertet og organismen.

– Saften har et naturligt indhold af fructaner, som øger mængden af bifi dobakterierne, der er vigtige for en sund bakteriefl ora. De er er med til at øge optagelsen af næringsstoffer og hæmmer andre uønskede mikronæringsstoffer, f.eks. candidasvamp. Mælkebøttesaften øger væsken i afføringen og er således et udmærket middel ved hård mave. Hele tarmfl oraen kommer til at fungere godt igen.

– Her er to vigtige funktioner: Optagelsen af næringsstoffer og udskillelse af kroppens affaldsstoffer. Det er helt konkret, hvad mælkebøtten gør, og alle, som arbejder med de ting, ved, at når de to områder fungerer, begynder det at virke på f.eks. gigt, eksemer, træthed, migræne og andre lidelser, hvad vi har adskillige eksempler på fra tilfredse kunder.

– Det er så grundlæggende, det at få leveren til at virke, fordi den så tit overbelastes i vores dagligdag, ikke bare med alkohol, men også med travlhed, stress og dårlig kost. Man tænker ikke på, hvor vigtig den er, fordi det ikke er dér, man får ondt. Man kan få ondt så mange andre steder, men det er leveren, man skal ind og støtte.

Smagen er syrlig, let bitter, men på ingen måde ubehagelig. Almindelig dosis er 1-2 snapseglas daglig.

Nye sko!

Rasmus Mathiassen kan nævne mange cases, blandt andet en om en ældre dame fra Jylland.

– Hun ringede og ville gerne købe vores mælkebøttesaft, fordi hun havde hørt om Lægteskov. På det tidspunkt kunne hun ikke gå og var kommet på plejehjem. Hendes datter havde frarådet hende at købe den saft, det var bare svindel og humbug. Den ældre dame havde ikke desto mindre købt saften og drukket den et stykke tid. Så ringede hun til datteren, at nu skulle de i byen og købe nye sko. Datteren var et stort spørgsmål: Hvorfor vil du købe nye sko, du kan jo ikke gå? Jamen jeg har drukket mælkebøttesaft, og nu kan jeg gå igen!

Foruden Fynsk Mælkebøttesaft sælger Rasmus også mælkebøttete bestående af tørrede blade og blomster og tilsat tørrede kornblomster, som afrunder smagen fi nt. Desuden et urtesalt af tør rede mælkebøtteblade blandet med lækkert portugisisk atlanterhavssalt. Det er nærmest lidt for sjov, men det er blevet noget af en salgssucces. Endelig er der forårshonning af forskellige blomster og med islæt af ægte mælkebøttenektar.

Mælkebøttesaften kan købes i udvalgte helsekostbutikker, hos flere behandlere, eller bestilles direkte på Nakkelund, tlf. 6478 1052 eller e-mail info@maelkebottesaft.dk.

Se mere på www.maelkebottesaft.dk

Forrige artikelKnoglestærk i stedet for knogleskør

Næste artikelHindbærblade som fødselshjælpere