Mælkesyrebakterier til spædbarn med ondt i maven?

Min søn, som blev født til nytår, har den seneste tid haft ondt i maven – i hvert fald er det tydeligt for mig som mor at se, at det generer ham. Jeg har læst og læst på nettet, og fandt frem til, at ‘Udo’s Choice super infant’ (mælkesyrebakterier) skulle være god, og har hjulpet mange med deres børns små maver.

Denne har jeg derfor bestilt til ham i håb om, at den kan hjælpe. Jeg skal ligeledes til at i gang med at give ham d-dråber, men er meget i tvivl, om hvilke jeg skal vælge til ham, da jeg ved, det også kan have stor indflydelse på maven.

Jeg har hørt godt om Biogaia (semper) og Lactocare baby – men her er det, jeg bliver forvirret. Jeg ville egentlig have købt Biogaia til ham, dog kommer jeg til at tænke på, om han kan få for mange mælkesyrebakterier, eftersom at jeg vil give ham Udo’s Choice? Er det ok at give ham Biogaia d-dråber samtidig, eller bør jeg vælge en anden variant d-dråber?

Den forvirrede

 


 

Det er en rigtig god ide at give din søn probiotika (mælkesyrebakterier). Det kan både afhjælpe hans mavesmerter, og det styrker også hans immunforsvar. Udo´s Choise Super Infant er rigtigt god til små børn.

I forhold til D-vitaminer, så må du gerne give Bio Gaia samtidig med. De indeholder faktisk en stamme, som ikke er i Udo´s Infant (Lact. Reuteri) og den har gode egenskaber i forhold til maveproblemer.

Hvis ikke I kommer helt i mål med mavesmerterne ved at give mælkesyrebakterier, så vil jeg også anbefale, at du får din søn tjekket hos en dygtig kropsbehandler f.eks. en osteopat.

Det kan også være nødvendigt at se på, om den mad han får, driller fordøjelsen lidt. Hvis han får modermælkserstatning, kan det være nødvendigt at prøve en anden type. Hvis han bliver ammet, så er det din kost, der skal kigges på.

Men det er rigtigt fint at starte med mælkesyrebakterier og eventuelt kropsbehandling.

De bedste hilsner

Anette Straadt, sundhedsplejerske

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*