Ny forskning viser, at mænd har sværere ved at håndtere hjemmearbejde end kvinder. De kan ikke slippe mail og mobil.
Modsat mødre har danske fædre svært ved at slukke computeren og lade mobilen ligge derhjemme. Det viser en rapport fra Socialforskningsinstituttet. Dobbelt så mange mænd arbejder hjemmeAntallet af mænd, som tager arbejde med hjem om aftenen og i weekenden, er næsten dobbelt så stort som antallet af kvinder.
Og mens kvinderne er tilfredse med muligheden for at arbejde hjemme, synes mændene, at det bliver mere stressende at få hverdagen til at hænge sammen, viser rapporten fra Socialforskningsinstituttet. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Giver mere tid med børneneMen kønsforsker Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet mener ikke, at mænd nødvendigvis bliver mere nærværende i hjemmet, hvis det bliver arbejdsfrit område.- Hjemmearbejdet giver mulighed for at være sammen med børnene. Og hvis manden ikke havde mulighed for at arbejde hjemme, ville han måske først komme hjem sent om aftenen, siger han.
Kilde: Kristelig Dagblad og DR