Mænd er omtrent lige så forfængelige som kvinder. Det viser en ny britisk undersøgelse.
34 gange om dagen. Så ofte tjekker britiske kvinder deres eget spejlbillede. Det viser en ny undersøgelse foretaget af kosmetikfirmaet Transformulas. Kvinderne har desuden rougebørster og læbestifter fremme 11 gange om dagen for at rette på deres makeup, og 89 procent af de adspurgte kvinder har altid et lille spejl med i tasken. Undersøgelsen, der er baseret på en online spørgeskemaundersøgelse, viser også, at britiske mænd er omtrent lige så image-bevidste som kvinderne. I gennemsnit kigger de sig i spejlet 27 gange om dagen. »Vi briter bliver ofte kritiseret for ikke at gå lige så meget op i vores udseende som vores europæiske naboer, men denne undersøgelse viser, at vi elsker at se godt ud«, siger Transformulas' talskvinde Rosalind Chapman til Reuters. Liverpool-kvinder er mest forfængeligeTilsyneladende er kvinderne i Liverpool Storbritanniens mest forfængelige. De befinder sig foran spejlet hele 71 gange om dagen. Det er mere end dobbelt så ofte som den gennemsnitlige britiske kvinde. Til sammenligning møder kvinder fra Bristol i det sydvestlige England kun deres eget spejlbillede otte gange om dagen. Samme tendens gælder for mændene Med 52 daglige besøg foran spejlet er det de 27-årige, der går mest op i deres udseende. Seniorer over 60 kigger blot sig selv i spejlet fem gange dagligt. Kilde: Politiken
Forrige artikelNatarbejde øger risikoen for brystkræft
Næste artikelKviksølv kan have skadet klinikassistenter