Nyheder

Mænd tavse om barnløshed

8. april 2007

Kun få kvinder synes, at barnløshed er en privatsag, men 18 procent af de barnløse mænd har ikke lyst til at tale om problemet.

Mænd tier ofte om barnløshed, for mænd er mere tilbøjelige til at holde ufrivillig barnløshed hemmeligt end kvinder.Læge dr. med. Lone Schmidt har undersøgt, hvordan barnløse håndterer deres situation. Mens kun 8 procent af de barnløse kvinder synes, at barnløshed er en privatsag, foretrækker 18 procent af mændene at bevare barnløsheden som en hemmelighed, skriver Jyllands-Posten.- Mændene forklarer, at de undlader at fortælle om barnløsheden, fordi de gerne vil beskytte sig selv og deres parforhold, siger Lone Schmidt, der er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.Men det er ikke nogen god idé at vælge den strategi.Hemmeligheder giver stress– Det gavner hverken mændenes psykiske velbefindende eller parforholdet at hemmeligholde barnløsheden. Tværtimod er de hemmelighedsfulde mænd mere stressede og negativt påvirkede af situationen end mænd, der vælger at inddrage omgivelserne, siger hun.Samme tendens gælder ikke kvinder, der undlader at tale om barnløsheden.Lektor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitetscenter, Kenneth Reinicke, forsker i maskulinitet vurderer, at hemmelighedskræmmeriet hænger sammen med gammeldags forestillinger om, hvad en rigtig mand er.

Kilde: DR og Jyllandsposten.

Forrige artikelLeg dig sund

Næste artikelSlikskålen under lup