Majbritte Ulrikkeholm: Øret står altid åbent!

Vi kan selv vælge, hvad vi putter i munden, men vores ører står altid åbne – og det påvirker os ligesom kost og motion gør. For Majbritte Ulrikkeholm er det vigtigt med bevidsthed om, hvad vi lader gå ind ad det ene og ud af det andet øre.

Vi sidder på Majbritte Ulrikke­holms hotelværelse med panoramaudsigt over Århus Bugt. Den 45-årige københavnske musiker og sanger har for en stund forladt sit helårs-kolonihavehus på Amager i København for at holde koncerter og kurser i Jylland. Med en energisk bevægelse rykker hun frem på stolens yderste kant, mens hun teatralsk åbner munden og med stor iver og latter i stemmen kommer med sin malende beskrivelse af flyvende burgere, vingummibamser og uappetitlige lyde.

– Der kommer jo ikke bare en burger fyldt med remoulade og snask flyvende igennem luften og haps lige ned i halsen på dig, vel. For du bestemmer dig for, hvornår du lukker din mund op. Men vores øre er åbent hele tiden, og det er da et rigtig klamt billede. Det er nøjagtigt det samme, som hvis du altid gik med åben mund, og folk kunne proppe hvad som helst ind i den mund der. Det er SÅ ulækkert! – 50 ulækre vingummier og en kæmpe burger kommer flyvende igennem luften, og du har ikke noget valg. Din mund står konstant åben, og du sluger bare det hele. Lige så ulækker og uappetitligt virker det på mig, at vores ører altid står åbne, fordi jeg har stor opmærksomhed på mit øre. Det er rent ud sagt ubehageligt, hvad jeg nogle gange må udsætte mit øre for. Jeg har et valg omkring, hvad jeg putter i min mund. Men øret er langt mere sårbart.

Selvom ordene bliver leveret med et smil på læben, er budskabet fra den lille kvinde med den store stemme alvorligt nok.

Det er simpelthen på tide, at vi begynder at blive opmærksomme på, hvad vi byder vores øregang, fordi det går ind og rammer os psykisk og sjæleligt, mener Majbritte Ulrikkeholm.

– Vi mangler bevidsthed om, at det, vi lytter til, påvirker os mindst lige så meget som det, vi spiser. Det nytter ikke, at vi er så bevids­te om kost og motion, hvis vi samtidig fylder os med bevidstløs musik og larm. For det hænger sammen. Hvad vi lytter til, spiser, ser på og hvordan vi bevæger os, hand­ler jo dybest set om vitalitet – at vi kan mærke livs­kraften. Så det næste skridt, vi skal tage, må være at få bevidsthed om de lyde, vi udsætter os selv for.

BLÅ BOG • Født 1964 • Sanger, komponist, forfatter, sangskriver, underviser • Har udgivet 12 CD’er og 8 bøger • Udgav CD’en Menneske i januar • Eget pladeselskab, Natural Surroundings • Bor i København • Har en kæreste • www.majbritteulrikkeholm.dk

Lyd påvirker os radikalt

Personligt er Majbritte Ulrikkeholm meget opmærksom på, hvad hun udsætter sin øregang for. Det giver bare ikke mening for hende at leve rigtig sundt og samtidig få sjælen stresset af manglen på valg i lydens rum. Derfor ligger ørepropperne altid klar i tasken, og skal hun på restaurant, vælger hun lige så meget ud fra lyden som ud fra, hvad der står på menukortet.

– Når jeg spiser ude, tjekker jeg altid det musik, de spiller. Jeg lytter med det samme ind i rummet, om det er en lyd, jeg gider at sidde og spise min mad i. Hvis ikke, så går jeg igen. Det er det samme som at være bevidst om kost og vide, hvad der gør dig godt, og hvad du skal holde dig fra, fordi du får ondt i maven og kvalme.

– Jeg ved, at hvis jeg sidder med et selskab i en time på en restaurant med negativ, stressende musik, så kommer der dårlige vibrationer. Derfor behøver jeg bare gå ind og tjekke rummet og sige “puh det føles ikke godt. Jeg går et andet sted hen.”

Og det kan enhver gøre. Gå ind, stå i rummet et øjeblik, lyt. Spørg dig selv, om du kan lide det, du hører. For typisk, når vi går på restaurant, så ser vi på, hvad vi kan få at spise, og om stedet er hyggeligt. Så vi er bevidste om smags- og synssansen, men hvad med om vi kan lide det, vi hører i rummet?

– Faktisk har lyd en kæmpe indvirkning på fordøjelsen. Du fordøjer din mad dårligere, når du lytter til aggressiv lyd, end hvis du hører noget musik, der får dig til at slappe af.

Bevidstløs lyd

Musik og sang har fyldt det meste af Majbritte Ulrikkeholms liv. Både som komponist, sanger og musiker, men også som underviser for folk, der gerne vil lære at udtrykke sig kraftfuldt gennem stemme og lyd. Derfor rej­ser hun meget rundt i landet. En dag på en af sine ture gjorde hun holdt på en tankstation.

– Der kørte det ondeste, mest nedladende og racistiske rapmusik i radioen, og jeg spurgte den unge pige, som ekspederede, hvordan hun havde det med den musik. Hvilken musik?, spurgte hun. Hun var så vant til det, at hun slet ikke hørte det! Men du kan være sikker på, at hendes system var påvirket. Satte du nogle elektroder på hjernen, ville du kunne måle, at det sagde dunk, dunk, dunk!

Majbritte ryster på hovedet.

– Der er så mange offentlige steder, hvor man bevidstløst kø­rer musik, der er direkte skadeligt for os, fordi det pumper os op. Hurtige radioprogrammer i en læges venteværelse, i lufthavnen, hos en behandler, i helsekostbutikker – det passer bare ikke sammen. Den lyd er med til at stresse os endnu mere. Eller tænk på de radioværter, som snakker i meget høje og skarpe toner, at nu skal vi høre det – og gøre sådan bum, bum, bum. Det er helt bevidstløst. Og det er der folk, som står og hører på gennem en hel arbejdsdag. Det kan da ikke være sundt!

Pludselig stopper talestrømmen. Hun sidder lidt og gumler på en drue, mens hun lader blikket vandre ud over vandet, der for en kort stund slår mod strandkanten hjulpet på vej af færgen mellem Århus og Odden.

– Vi er sjældent opmærksomme på, hvor meget lyd er med til at skabe et rum. Lige nu sidder vi her med vandet som den eneste lyd. Hvis jeg nu tændte for fjernsynet eller radioen, så er det et helt andet rum, vi ville få. Men når du bliver bevidst om noget, mærker du, hvor rart eller ubehageligt det er. Så vi skal være meget mere bevidste om, at det, der kommer ind igennem dine ører, påvirker dig. Det kan være stress, du ikke har lagt mærke til, fordi støjen er blevet en del af din dag. Men det rammer dig ubevidst. Al lyd påvirker os negativt eller positivt. Derfor er fokus på øret rigtig, rigtig vigtigt.

Lyden af stilhed

– Og hvorfor skal der absolut være lyd?, spør­ger Majbritte retorisk ud i det århusianske hotelværelse.

– Det er der jo også i folks egne hjem, hvor tv, radio og computer kører non stop. Nogle gange hjemme hos mig siger folk: ”nej, hvor er her stille.” Men der er overhovedet ikke stille, der er bare ikke nogen lyd. Jeg får jo ikke impulsen til at skrive en sang, hvis der kører noget i radioen. Det sker først, når der har været stille længe. Jeg kan gå i laaang tid, hvor der er helt stille, og pludselig hører jeg en melodi eller nogle ord herinde, som jeg kan hente frem, siger hun og sætter en finger mod brystet.

– Alle ideer til kurser, musik, bøger og sange vokser for mig ud af stilheden.

Når der er lyd hjemme hos Majbritte Ulrikkeholm i kolonihavehuset på Amager, så er det, fordi hun bevidst vælger det.

– Jeg har aldrig nogensinde lyd på, medmindre jeg har lyst til det. Så finder jeg et bestemt stykke musik frem og sætter mig ned og nyder det. Eller jeg vælger et interessant radioprogram, som jeg gerne vil høre. For mig er det at lytte til noget ligesom at læse en god bog. Jeg lytter bevidst, og når det er slut, så slukker jeg. Jeg bruger aldrig lyd som bag­grundstæppe, for jeg kan godt lide at høre, hvad der er.

Det er også i stilheden, vi kan høre os selv, mener hun.

– Stilheden gør, at vi kan lytte indad og høre, hvad der sker inde i os. Desværre bruger vi musik og lyd til at fylde alle de lufthuller ud, som er imellem snak og i samværet. Buf, buf – der skal ske noget hele tiden. Vi er så vant til at bruge lyd som et tæppe, der lukker, så vi ikke kan mærke, hvad vi selv tænker og føler, fordi vi bliver fyldt op med impulser udefra. Så længe du er fyldt op med ydre impulser, kan du ikke mærke dine indre impulser. Og det er jo skønt, hvis der er alle mulige ting indeni, man ikke har lyst til at være i kontakt med, siger hun og holder inde efter de mange ord.

Lyden af stilhed fylder rummet de næste minutter, indtil Majbritte Ulrikkeholm får en ny tanke.

Lydbølgen.dk

– Hvis du hører noget, som er aggressivt og måske ligefrem dårligt, så går det ind igennem dit øre, din bevidsthed, din sjæl. Netop derfor er det vigtigt at være opmærksom på lyd, så sjælen får næring. Og det bevidste valg af musik kan virkelig nære sjælen. Men man skal øve sig i at finde musik, der har en høj vibration. Fordi musik er stille, er det ikke nødvendigvis godt.

Selv elsker hun at lytte til den estiske komponist Arvo Pärt, når hendes egen sjæl skal have vinger.

– Hans kompositioner har mange pau­ser. Det er aldrig fyldt ud. Der er stilhed og så toner – det elsker jeg, siger hun.

Majbritte Ulrikkeholm er godt klar over, at det for mange kan være svært at mærke, hvad der er godt eller skidt at lytte til.

– Du kan jo heller ikke sige til et menneske, der har levet af burgere og pomfritter i ti år, at vedkommende bare skal begynde at leve sundt. For de ved slet ikke, hvad det er. De skal først lære at blive bevids­te om sund mad og motion. På samme måde skal du lære at blive bevidst om, hvad du lader strømme igennem dit øre.

Stilheden indtager igen rummet for en kort bemærkning.

– Tænk, hvis vi får sat sådan en bølge i gang, hvor folk virkelig vågner op og begynder at stille nogle krav til lyd og musik på arbejdspladserne og ude i det offentlige rum. Det ville da være fantastisk, siger hun og slår begejstret og med tindrende latter ud med armene.

– Lydbølgen.dk – sådan!

Majbritte Ulrikkeholm – og motion – Jeg er ikke en løbertype. Jeg er meget mere til at cykle og gå lange ture i skoven. Jeg elsker mine kæmpelange cykelture ud over Amager Fælled. Det er det bedste, jeg ved. Skal jeg foretage mig noget med min krop, så skal det være noget, hvor jeg samtidig får luft. Jeg gør ikke noget, medmindre jeg får røde kinder af det. Sådan er det. Jeg kunne aldrig nogensinde sætte mig i min bil og køre hen til et fitnesscenter. Skal jeg bruge en time på noget, skal det kombineres med også at være i naturen, fordi det er så liv­givende for mig. – Jeg elsker også at sætte musik på og rigtig danse igennem til noget virkelig livgivende og kraftfuld musik. I min stue har jeg en stor rund danseplads, så smugkigger du ind ad mit vindue, kan du godt risikere at se mig danse rundt. – og hendes musik – Min seneste plade Menneske kræver folks opmærksomhed og deres stillingtagen, fordi den handler om livets store spørgsmål. Det er derfor, min musik ikke så godt kan bruges som baggrundsmusik, for der skal musikken kunne gå ind ad det ene øre og ud ad det andet. Hvor er det egentlig et fuldstændig sindssygt udtryk – men meget præcist, for den slags musik kører netop igennem uden at have en funktion.