Nyheder

Maks ½ liter af de søde drikke om ugen

12. juni 2008

Børn og unge drikker 5 gange mere af de søde drikke om ugen end der er plads til i en sund kost.

Derfor mener Fødevarestyrelsen, at det er uheldigt, at der snart lanceres en 0,6 liters sodavandsflaske til samme pris som en 0,5 liter sodavand. Det er dog positivt, at dagligvarehandlen har udmeldt at flaskerne ikke vil stå på deres hylder efter den 1. august.
Undersøgelser viser, at større pakninger fører til større portioner, og at større portioner får os til at spise mere. Man skulle tro, at vi selv kan styre hvor meget vi spiser, og at vi holder op med at spise, når vi er mætte – men sådan hænger det desværre ikke altid sammen. Portionsstørrelsen påvirker hvor meget vi spiser En undersøgelse, hvor portionsstørrelserne blev fordoblet af alt mad og snacks, der blev serveret over 2 dage viste, at deltagernes samlede energiindtag steg med 26% . (Rolls BJ et al. Larger portion sizes lead to a sustained increase in energyintake over two days. J Am Diet Assoc Maks) ½ liter om ugen I 2001 drak danske børn i alderen 4-14 år ca. 320 ml sukkersødede drikke per dag. Det svarer til langt over den halve liter, de maks. bør drikke på en uge, hvis der også skal være plads til andre søde sager, som is, slik og kage ved festlige lejligheder. Tallet skal derfor ned. En rettesnor ½ liter af de søde drikke om ugen er langt fra danskernes virkelighed, men det skal ses som en rettesnor og en målsætning for børn og unge. For børn i alderen 3-6 år er der endda kun plads til 300 ml om ugen af de søde drikke og for børn under 3 år er der ikke plads til søde drikke i en sund kost.
Undersøgelser viser, at der er betydelig uvidenhed om hvor meget eller snarere, hvor lidt der er plads til af “forkælelseskalorier” i en sund kost. Selv personer, der til daglig beskæftiger sig med mad og måltider bliver overraskede over hvor relativt lidt, der er plads til af sukker, saft og sodavand i en sund livsstil.
Det er vigtigt som forældre at være opmærksom på hvor meget af de søde sager ens børn får i løbet af ugen. Godt tip er helt at undlade at have sodavand, saft og andre søde sager. Server i stedet udskåret frugt med vand eller mager mælk til. Sodavandssalgets himmelflugt Siden starten af 70’erne er størrelsen på sodavandsflasken steget fra 25 cl til 2 liter – en stigning på 800%. I samme periode er salget af sodavand fordoblet – fra 250 mio. liter til næsten 500 mio. liter om året. De største stigninger i salget er sket i perioden efter lanceringen af nye størrelser sodavandsflasker, fx 1½ liters plastikflasken i 1991 og ½ liter plastikflasken med skruelåg i 1995. Ifølge salgstallene fra 2006 drikker danskerne gennemsnitligt omkring ¼ liter sodavand dagligt. '13 punktplan' mod fedme Dagligvarehandlen har med deres '13 punktplan mod fedme' vist, at de er opmærksomme på, at udviklingen af overvægt er et samfundsproblem, og at de kan være med til at gøre en forskel. I punkt nr. 13 står der, at detailhandlen vil samarbejde med industrien om at begrænse udviklingen af pakkestørrelsen på slik, læskedrikke og konfekture.

Forrige artikelFind de økologiske tilbud

Næste artikelUndgå alkohol når du er gravid eller planlægger at blive gravid