Voksne uden børn har den samme eller højere livskvalitet som forældre, viser undersøgelser.
Bleskift, madlavning og legetøjskaos fylder mere hos forældre end glæden over børnenes første smil, skridt eller skoledag. Derfor er forældre ikke mere lykkelige end voksne uden børn, skriver det britiske fagmagasin ”The Psychologist”. »Socialvidenskaben har fundet næsten ingen forbindelse mellem det at få børn og glæde«, forklarer Dr. Nattavudh Powdthavee fra afdelingen for økonomi og relaterede studier på York Universitet i England i artiklen Nogle forældre har lavere livskvalitet Ifølge Dr. Powdthavee viser studier foretaget blandt britiske voksne, at folk med børn og folk uden børn har lige høj livskvalitet. Også undersøgelser fra andre steder i verden viser, at forældre ikke er mere lykkelige end mennesker uden børn – snarere tværtimod. »Studier fra Europa og USA viser, at forældre har et markant lavere niveau af livsglæde end folk, som ikke har børn«, siger Nattavudh Powdthavee. Fokus på de gode ting ved børn Dr. Powdthavee mener, at mennesker skaber en illussion om, at man bliver mere lykkelig af at få børn. »Når vi forestiller os, hvordan det er at blive mor eller far, fokuserer vi tit mere på de gode ting end på de dårlige ting«. »Det er primært, fordi vi tror, at sjældne, men meningsfulde oplevelser som et barns første smil eller det at se dem blive gift giver os stor og langvarig forøgelse af livsglæden«, forklarer Powdthavee. Små negative oplevelser påvirker livglæden Men i virkeligheden tænker forældre ifølge Powdthavee sjælendt på de store, betydningsfulde oplevelser til daglig, fordi de ikke sker hver dag. I stedet bruger forældre meget tid på at lave mad, ordne vasketøj eller tage sig af problemer i skolen. »Det er de små, negative oplevelser, som har indflydelse på vores daglige glæde og livskvalitet«, siger Powdthavee.