Hvis noget er sundt, er mere så endnu sundere?
Rasmus er 36 år, og jeg har haft hans kone Lena i fertilitetsbehandling i min klinik.
Som det meget typisk starter, så var det Lena, der mødte op, selvom lægerne mente, problemet var at Rasmus havde dårlig sædkvalitet.
Det kan synes fjollet, at hans kone så får behandling. Men det behøver det ikke at være.
Før man giver nogen akupunktur, skal man lave journal. Der spørges ind til symptomer, som kan relatere til problemet direkte eller indirekte. Og når det handler om et tomandsprojekt som skabelse af et barn, så spørger jeg altid ind til mandens livsstil også.
Lena fortalte, at Rasmus motionerede meget. Det mente han kun var sundt. Hård, tung styrketræning, landevejscykling og kickboksning. Hård motion alle ugens 7 dage.
”Det er for meget, han dræner sig selv” sagde jeg.
Og Lena så helt bekymret ud, for han fortalte jo, at han havde det godt efter træningen. Han var gladere, mere rolig og mindre vred.
Men meget og hård motion er altså drænende især for nyreenergien, som er det sted livsenergien bor og reproduktion dannes fra. I hvert fald i kinesisk medicin.
Så skete der det, at Rasmus fik en heftig influenza, og han var ramt længe. Og minsandten om ikke Lena blev gravid i netop den periode. Så kunne vi sammen smile af, at hans krop nok bare havde haft gavn af, at han blev lagt ned i flere uger. Om det er sandt, ved ingen. Men påfaldende var det.
Man kan sagtens blive afhængig af at træne.
Selvom der ikke er en graviditet på tapetet hos jer, vil det stadig være sådan, at for meget træning dræner, slider og skader. Måske også dækker over noget andet?
Det er jo ikke bedre at lege sofakartoffel. Alt kan overdrives, både aktivitet og inaktivitet.
Mange af os har en stillesiddende tilværelse. Derfor ligger det jo lige for at tænke, at kroppen skal bruges i fritiden. Det er også fuldkommen rigtigt. Balance opstår nemlig, når man veksler det ”mellemmodsatrettede” aktivitet/stillearbejde. Men alt kan blive for meget, og vekslerne skal ikke nødvendigvis være 50/50.
Og den balance vil jeg gerne fortælle mere om.
Balance opstår når man laver det modsatte. Ned i mindste detalje. Tyg lige på den.
Hvis vi tager eksemplet Rasmus, så har han et job i en bank, hvor hans arbejdsdag består af møder, skrivebord, telefon, pc, dagen lang. Her vil det modsatte jo netop være at motionere. Men det er ikke kun ”pulsen op”, som er svaret på ”det modsatte”.
Det er bestemt ok at motionere nogle af ugens dage. Men vi skal også zoome ud og sige: ”Han har arbejdet i andres interesse hele dagen”, så det modsatte kunne være at fordybe sig i et emne, han personligt brænder for. Det kunne være oliemaleri, frimærker, lære italiensk, madlavning eller at spille guitar…
En anden betragtning: ”Han sidder indendørs og foroverbøjet fra klokken 8-16”, så det modsatte kan være at lave yoga, strækøvelser eller at gå en tur ud i naturen.
”Han har været udadvendt meget af dagen med kundemøder, ekspeditioner, kollega-snak”, så det modsatte kunne være at være at finde hjem i sin egen krop, meditere, være mindful
De her nævnte modsatrettede ting kunne være på programmet nogle af ugens dage og således give en balance på ugentlig basis.
Er det aggressioner og frustrationer, han slipper, når han træner hårdt og længe? Ja, så er det om at finde andre veje dertil også. Det kunne være afspænding, meditation eller mentaltræning, der giver den virkelig sunde balance her. Eller at få lært at sige til og fra, sætte grænser, udtrykke ønsker og behov.
Så jeg er fortaler for, at sundhedsbegrebet bredes ud og kommer til at omfatte både det indre og det ydre. Det er på høje tid.
Der er ofte meget identitet forbundet med at træne. Socialt liv, venskaber og fællesskaber, og det er da bestemt vigtigt og skal slet ikke underkendes.
Jeg tror, der her er stor forskel på de to køn her. Mænd socialiserer mere i kredse, hvor der laves fysisk aktivitet, hvorimod kvinder sagtens kan sidde med veninder på cafe en halv søndag.
Måske er det på tide, at mænd finder sammen om andre ting, og jeg ser det ske ved, at der efterhånden er skabt mange mandegrupper (ofte igangsat af terapeuter), hvor mænd øver sig i at bruge hinanden til også at kunne tale om følelser, krop, seksualitet, mandlighed.
De bliver måske bedre mænd og kærester – i hvert fald med langt flere dimensioner.
Det kan lyde helt hippie-rundkreds-agtigt, men jeg tror, det er godt at tage fat i andre sider af et menneske end ene og alene rollen som Tarzan
Hvis du er mand, så spørg dig selv, hvornår du sidst har været i et forum, hvor disse emner blev vendt af mænd og kun mænd? Måske aldrig.
Hvis du er kvinde, så spørg dig selv, hvornår du sidst har været i et kvindeforum, hvor I talte om krop, køn, kvinderolle, seksualitet og følelser? Det sker nok jævnligt.
Er der et Tarzan syndrom, der handler om at mænd skal have store muskler for at være rigtige mænd?
Er det et billede, du tør at gøre op med?
Er du træningsafhængig?
Det er ikke ualmindeligt at være endorfin-afhængig i større eller mindre grad.
Spørg dig selv …
• Bliver du rastløs, trist eller irritabel, hvis du ikke får trænet?
• Er du afhængig af det kick, træningen giver? Føler du lykke, efter du har haft pulsen helt oppe og ringe?
• Fører du krig mod din krop og er aldrig tilfreds?
• Nægter du din krop en pause, selv når du har ondt eller du føler dig træt, drænet eller sløj?
• Vil du hellere træne end at være sammen med dine nære og kære?
• Træner du meget, fordi du har behov for at være alene i din egen verden, behov for at flygte?
Hvad gør man så?
Det er absolut ingen skam at få taget fat på sådanne mekanismer og erstattet dem af nogle sundere og mere balancerede vaner.
Der findes psykologer, som er eksperter på dette område.
Forrige artikelDen indre skønhed fra collagen
Næste artikelHvorfor har mænd historisk dårlig sædkvalitet?