Mange alternativer til antabus

Er der et naturligt alternativ mod trang til alkohol? I stedet for Antabus.

Den afhængige

 


Der er meget, man kan bruge for at nedsætte trangen til alkohol. Først og fremmest er det vigtigt med en sund og varieret kost samt at tage et tilskud af vitaminer og mineraler af ordentlig kvalitet. For eksempel Spektro eller Omnimin.

Det er godt at tage ekstra tilskud af B1-vitaminet thiamin, 300 mg dagligt, og samtidig et blandet stærkt B-vitaminpræparat (et kompleks).

Aminosyren taurine spiller en stor rolle ved afvænning fra alkohol. Et studie af mere end 3.000 mennesker med afhængighed af alkohol har vist, at de, der fik tilskud af taurine, havde færre tilbagefald end de, der fik placebo. Et rimeligt tilskud er 500 mg 3 gange dagligt.

Man bør have ekstra C-vitamin, for eksempel 1.000 mg 2-3 gange dagligt. C-vitamin blokerer for og nedbryder blandt andet de receptorer, som opioider sætter sig på, så misbrugere ikke får noget ”sus” eller andet ud af det.

Mineralerne selen, zink og krom er nødvendige, og man bør tage dem ud over vitaminpillen.

Selen i en mængde på 200 mikrogram dagligt, zink 30 eller 40 mg og krom som kromgær, fx Bio-Chrom, 1 tablet 2-3 gange dagligt. Krom er vigtigt for at modvirke svingninger i blodsukkeret, som godt kan øge trangen til alkohol.

Magnesium er også meget vigtigt. Man skal have 600 mg magnesium om aftenen, bedst som citrat, sammen med 100 mg B6-vitamin. Mineraler optages bedst om natten, så det er bedst at tage dem om aftenen.

Marietidsel og Mælkebøtterod hjælper leveren med udrensning.

Det er desuden vigtigt at tage et tilskud af de sunde fedtsyrer i fx fiskeolie af god kvalitet, Livets Olie, Udo’s Choice, 1-2 spiseskefulde dagligt.

Man skal have genoprettet en normal tarmbakterieflora og tarmfunktion med en godt fungerende tarmslimhinde. Jeg kan anbefale tilskud af probiotika (mælkesyrebakterier) som pulver, kapsler eller tabletter.

 

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*