Mangel på D-vitamin fører til tidlig død

Mangel på D-vitamin øger ikke alene risikoen for at udvikle skøre knogler. Det øger også risikoen for en række af de mest udbredte kræftformer, hjerte-kar-sygdomme, infektioner og visse neurologiske sygdomme. En netop offentliggjort amerikansk undersøgelse viser, at mangel på D-vitamin i det hele taget øger risikoen for at dø før tiden. Og da de fleste danskere lider af D-vitaminmangel de fleste af årets måneder, er der god grund til at indføre et generelt D-vitamintilskud til store dele af befolkningen. Det mener overlæge Lars Hyldstrup, endokrinologisk klinik på Hvidovre Hospital, der forsker i helbredsmæssige konsekvenser af mangel på D-vitamin.

Lars Hyldstrup er ikke i tvivl om, at D-vitaminmangel udgør et betydeligt sundhedsproblem, som det danske sundhedsvæsen er nødt til at forholde sig til.

»Mangel på D-vitamin er et stort problem, vi som læger ikke kan ignorere. Inden for de senere år er der sket store fremskridt i vores viden om D-vitamins betydning for risikoen for kræftsygdomme, hjertekar-lidelser og en lang række andre sygdomme. Og selv om kritikerne vil sige, at det ikke er placebokontrollerede undersøgelser, men epidemiologiske data fra observationsstudier, så vejer så mange epidemiologiske data, som peger i samme retning, tungt,« mener Lars Hyldstrup.

Hvor andre former for medicinsk forebyggelse ofte er dyr og kan have bivirkninger, er der ikke problemer med en bred anvendelse af D-vitamin.

»Effekten er god. Det er ufarligt og billigt. Hvis D-vitamin var et lægemiddel, ville dets positive egenskaber blive massivt markedsført. Det fortjener det. Men D-vitamin er et billigt middel, som ingen gider promovere. Derfor bør det være et offentligt anliggende at sørge for, at D-vitamintilskud udbredes til hele befolkningen,« siger Lars Hyldstrup.

Oplagres D-vitamin har den gode egenskab, at det oplagres i depoter i kroppen. Derfor er det ikke nødvendigt at tage et tilskud hver dag. En tablet med 100.000 enheder D-vitamin, givet tre-fire gange om året, kan sikre mod D-vitaminmangel. Den kan f.eks. gives i forbindelse med influenzavaccinationskampagnen om efteråret, mener Lars Hyldstrup. Han foreslår at bruge sms, mail, internet og anden moderne teknologi til at minde folk om, at det er tid til at tage kvartalets D-vitamintablet. Som medlem af det nu nedlagte Motions- og Ernæringsråd var han med til at anbefale, at danskerne bør indtage mere D-vitamin. Rådet pegede også på, at en flerstrenget strategi er nødvendig for at opnå dette. Det er f.eks. tvivlsomt, hvor stor effekt der vil være af at berige visse fødevarer med D-vitamin, som myndighederne i bl.a. USA og Storbritannien har valgt at gøre.

»Småtspisende, som ofte har D-vitaminmangel, får svært ved at få dækket deres D-vitaminbehov via fødevarer,« mener Lars Hyldstrup.

Flere studier nødvendige Den nye amerikanske undersøgelse er et offentligt finansieret studie med godt 13.000 deltagere, der blev fulgt over en periode på i gennemsnit ca. ni år. Formålet var at undersøge, om D-vitaminmangel har betydning for dødeligheden generelt i befolkningen, og ikke alene for risikoen for type 1-diabetes, forhøjet blodtryk og en række kræftformer. Undersøgelsen viste, at personer med D-vitaminmangel døde tidligere end dem, der havde høje D-vitaminniveauer i blodet. De deltagere i undersøgelsen, der havde mindst D-vitamin i kroppen, havde 26 pct. højere risiko for at dø i løbet af de ni år, studiet varede, i forhold til de deltagere, der havde mest D-vitamin i blodet. En svensk undersøgelse fra det sundhedsvidenskabelige fakultet i Göteborg, som offentliggøres i løbet af september, ventes at komme frem til et tilsvarende resultat.

En igangværende undersøgelse på Hvidovre Hospital kan ende med at føje endnu en lidelse til rækken af sygdomme, der kan skyldes mangel på D-vitamin. Det er Lars Hyldstrups overlægekollega Jens-Erik Beck Jensen, der sammen med en ph.d.-studerende er ved at undersøge D-vitamins effekt på hjertemuskulaturen, og om risikoen for hjertesvigt kan forbindes med D-vitaminmangel.

»Det ser ud, som om der er en sammenhæng. Svær D-vitaminmangel er tilsyneladende forbundet med en stigende risiko for hjertesvigt, og også for at dø af hjertesvigt. Vi er netop i gang med at inkludere patienter til en mindre interventionsundersøgelse, hvor vi giver patienter med D-vitaminmangel og hjertesvigt supplerende behandling med D-vitamintilskud eller placebo. Efter et halvt års behandling laver vi en hjertescintigrafi for at se, om hjertets tømningsfunktion er blevet bedre,« siger Jens-Erik Beck Jensen.

Selv om han er optaget af D-vitaminmangels betydning for hjerte-kar-sygdomme, kræft og andre alvorlige sygdomme, er han ikke tilhænger af en generel anbefaling af D-vitamintilskud til alle danskere.

»Alt tyder på, at D-vitamintilskud til alle vil have en gavnlig effekt, også som forebyggende behandling. Men det er et problem, at der på nuværende tidspunkt ikke er lavet større interventionsstudier, hvor man giver D-vitamintilskud og ser på betydningen for f.eks. kræftrisiko. Indtil vi har resultater fra rigtige studier, vil jeg hellere vente med en generel anbefaling af D-vitamintilskud. Og mens vi venter på disse studier, bør vi som læger have en åben og bred debat om, hvordan vi kan bruge den eksisterende viden om betydningen af D-vitamin-mangel til gavn for f.eks. kræft- og hjertepatienter. Der er ingen ulemper ved at tage D-vitamintilskud, så det vil være en oplagt mulighed for kræft-afdelingerne at undersøge, om de kan mindske risikoen for tilbagefald ved at give D-vitamintilskud til deres patienter,« siger Jens-Erik Beck Jensen.

Nu og her mener han, at der er brug for at se på den anbefalede mængde D-vitamin i vitaminpiller. De nuværende fem mikrogram er slet ikke tilstrækkeligt til at have en gavnlig effekt, mener Jens-Erik Beck Jensen.

Flere studier I Sundhedsstyrelsen er der ifølge afdelingslæge Christine Brot ingen aktuelle planer om at anbefale, at befolkningen generelt bør tage et tilskud af D-vitamin.

»Der har været en række observationsstudier, som rejser hypoteser om sammenhæng mellem D-vitaminmangel og forskellige sygdomsområder, men egentlige årsagssammenhænge er ikke bevist,« siger Christine Brot.

Et enkelt studie, et amerikansk interventionsstudie fra 2007, dokumenterer en sammenhæng mellem D-vitamintilskud og en reduktion i kræftrisiko. Christine Brot kender undersøgelsen:

»Det er et vigtigt studie, men det kan ikke stå alene. Det bør følges op af flere interventionsstudier,« mener Christine Brot, der samtidig åbner op for en mulig opblødning i Sundhedsstyrelsens anbefalinger af, hvilke befolkningsgrupper der bør tage D-vitamintilskud.

»Der er interne overvejelser om, hvorvidt vi skal udvide vores nuværende anbefalinger til også at omfatte større børn, og måske også råde flere danskere til at tage D-vitamin om vinteren,« siger Christine Brot.

Sundhedsstyrelsens nuværende anbefalinger af, hvilke befolkningsgrupper der bør tage D-vitamintilskud, omfatter gravide, spædbørn, indvandrere og ældre.

Både Lars Hyldstrup og Jens-Erik Beck Jensen fortæller, at de tager et dagligt tilskud af D-vitamin.