Mangler du en diagnose?

En diagnose er bare et navn, der gør det lettere for lægen og andre at putte dig ned i den rigtige kasse.

Ja, det er faktisk sådan, det er.

For nogle er det en stor lettelse at komme i kassen, for så er man havnet det rigtige sted, hvor der er hjælp at hente.

Men sådan er det jo ikke hver gang.
Selvom du fejler noget, der har et navn, er det ikke sikkert, der findes noget, som lægen kan stille op.

Og så er det let at føle sig opgivet.

Jeg har ofte patienter i min klinik som er bange for, at de ikke kan hjælpes, især hvis der ikke ligger en fin latinsk betegnelse for deres skavanker.

Tænk bare på en diagnose som fibromyalgi.

Det er ikke mange år siden den blev betegnet, som noget kvinder fik, fordi de kedede sig og søgte opmærksomhed. Lidt groft sagt, men jeg har undervist den gruppe af mennesker engang, og de fik faktisk ofte at vide, at når man ikke kunne se noget i blodprøver, scanninger, eller andet så måtte det være psykisk, pjat eller indbildning.

Allerede dengang tænkte jeg ”Ups. Når man om nogle år finder en metode at måle/konstatere deres lidelse på, så…”

Men selv om man ikke ved, hvad man fejler og symptomerne kan stritte i flere retninger, betyder det ikke, at man skal acceptere og sætte sig hjem og vente på at få det værre.

Jeg har oplevet så mange gange, at man kommer videre ved hjælp af andre metoder end lige medicin.