Det er et britisk studie, hvor man har fulgt knap 6800 børn op til de var 12 år. Igennem perioden fra de var to og et halvt til ni skulle mødrene jævnligt svare på spørgsmål om mareridt og de såkaldte “night terrors”, hvor barnet i en søvntilstand har åbne øjne og virker psykotisk og er uimodtagelig for omsorg og trøst. Da børnene fyldte 12, blev de selv interviewet om mareridt, hallucinationer, vrangforestillinger m.v. indenfor de foregående seks måneder.
Det viste sig, at hyppige mareridt i barndommen øgede risikoen for psykisk sygdom 3,5 gange, mens tilbagevendende night terrors øgede samme risiko to gange.
Det er helt naturligt, at børn oplever mareridt af og til. Det er ifølge drømmeforsker Michael Rohde ofte en reaktion på udviklingspresset, når små børn drømmer om at blive forfulgt af større børn eller fantasidyr. De er bevidste om, at de selv skal vokse sig større, og denne virkelighed kan virke skræmmende for et barn på to, seks eller elleve år. Så kan de vågne grædende og bange med et stort behov for trøst og omsorg.
En almindelig fejltagelse er i følge Michael Rohde, at vi ofte forsøger at tale barnet til ro ved at negligere drømmen med et “det var bare en drøm”.
“Drømme er et virkeligt fænomen, og ikke noget der skal negligeres. De fortæller meget præcist om,hvad der rører sig i barnets indre lige nu. Derfor er det rigtige at gøre at gå ind i drømmen sammen med barnet og spørge til hvad drømmen handlede om.”, skriver Michael Rohde på sin blog dreamalive.dk.
Han anbefaler, at du i stedet spørger ind til, hvad barnet manglede i drømmen; ville det f.eks. have været godt med et bur til monsteret eller dragen, og kunne I i fællesskab tegne denne beroligende afslutning på drømmen, ville det hjælpe barnet en del bedre.
Mens de fleste forældre oplever, at barnet vågner med mareridt af og til, er night terrors heldigvis en del sjældnere. De forekommer hos ca. hvert tiende barn, typisk i alderen to til seks – somme tider lidt senere. Night terrors kan være en ganske foruroligende oplevelse, fordi barnet med vidt åbne og stirrende øjne virker vågent og nærmest psykotisk, mens det måske fægter med armene, skriger op og er helt uimodtagelig for trøst.
Night terrors er i sig selv ikke noget, der bør give anledning til bekymring. Det er en naturlig følge af en centralnervesystem, der ikke er fuldt udviklet, og tilstanden kan typisk opstå, når barnets søvn bevæger sig fra den ene fase til den anden.
Mareridt og night terrors er altså helt almindelige, men det nye studie, der har været offentliggjort i lægetidsskriftet “Sleep”, viser, at tilbagevendende mareridt eller night terrors år efter år kan være tegn på et dybereliggende problem, der bør tages hånd om.
Kilder: BBC.com, journalSleep.org, dreamalive.dk