Liv

Marie Askehave: Vi er alt for misundelige

27. juni 2022

Hver søndag ser vi hende som Rie Skovgaard, Troels Hartmanns loyale og engagerede politiske rådgiver. Målrettet, engageret og grænseoverskridende loyal. Engagementet kan Marie Askehave nikke genkendende til, ellers har hun ikke så meget tilfælles med den tjekkede rådgiver.

Marie Askehave har mange jern i ilden. Udover optræden i forskellige teaterforestillinger, film, tv og Cirkusrevyen har hun også en hel karriere som jazzsangerinde med udgivelsen af cd'en 'Detour' at prale af.

At hun skulle blive entertainer lå ellers ikke i kortene, bortset fra en skolekomedie, hvor hun som helt lille fik møvet sig ind hos de ældste elever. Ellers drømte hun om så forskellige erhverv som at blive fisker og farmaceut. Til gengæld overrasker det ikke nogen, at interesserne fortsat er spredt, og at Marie blander sig i lidt af hvert.

– Jeg har nok altid skudt med spredehagl og ikke været specielt målrettet. I gymnasiet var jeg musiksproglig med matematik som tilvalg – ikke ligefrem et oplagt valg. Jeg blandede mig i elevrådsarbejdet, blev kantinebestyrer og medlem af festudvalget. Mine forældre havde nok syntes, at det var sjovere, hvis jeg havde brugt mindre tid på madplanen i kantinen og i stedet været mere målrettet.

Lysten til at blande sig i mange ting ser Marie både som en styrke og en svaghed.

– At jeg har prøvet så mange forskellige ting gør da, at jeg ikke er bange for at gå ind i noget nyt. Men jeg har brugt meget energi nogle gange på at kæmpe for en sag, der måske var tabt på forhånd.

Ønsker retfærdighed

Kampgejsten lyser ud af øjnene på Marie Askehave, når hun f.eks. fortæller om en kamp mod kommunen i forbindelse med tvangssalg af hendes og naboernes tidligere andelslejligheder.

– Men kommunen er ligesom regeringen sin egen repræsentant. Det handler om deres egne ambitioner. Det tager en masse energi at kæmpe, men jeg bliver sur, når det ikke er retfærdigt – det er nok, derfor jeg kæmper. Kampgejst har også givet hende en opfordring til at stille op til Skuespillerforbundet.

– Men da sagde min mand David: “Det gør du ikke”, griner Marie. Hun taler ellers godt for sin sag om at skaffe bedre forhold for skuespillere.

– Modsat hvad folk tror, så bliver man altså ikke millionær af at have været på tv – langt fra. Mange af os har arbejde i perioder, og er afhængige af dagpenge i andre perioder. Men systemet er strikket sådan sammen, at vi rent faktisk skal søge arbejde alle mulige andre steder, mens vi er i arbejde. Så kan jeg godt tænke: hvad skal vi uddannes for, hvis man ikke vil have os?

Lige eller ulige?

Hun mener, at vi bilder os ind, at alle skal være lige – men derved skaber vi ulige vilkår.

– Der er f.eks. hele misundelsen over, hvad man kan trække fra i skat. Jeg kan ikke trække makeup fra, fordi jeg også kan bruge det privat! Men jeg er da ligeglad med, om tømreren kan bruge sin hammer privat.

Personligt synes Marie Askehave, at det er vigtigt at tage stilling til tingene og kæmpe. En indstilling hun har med hjemmefra.

– Min far er vist også lidt en blandemaskine. Så sådan noget smitter af, griner hun.

I stedet for misundelsen burde vi være glade for, at vi har så meget. Alligevel ser det ud som om, vi bliver endnu mere smålige i takt med, at vi faktisk har flere penge end nogensinde.

– Mer' vil ha' mer'. Det er vel også derfor Onkel Joakim er så nærig. Jeg synes, at det er grotesk, at vi ikke bare kan være glade for at kunne byde ind med mere. Vi eftergiver gæld til ulande, men den kan de da ikke spise! Solidariteten er forsvundet. Måske fordi vi har for meget?

Forfængelighed strammer

Personligt ser hun ikke sig selv, som den tjekkede unge kvinde, hun spiller i Forbrydelsen. Faktisk vægrer hun sig ved at skulle være forfængelig overhovedet – men udseendet er en vigtig del af hendes fag.

– Jeg er jo tvunget til at være forfængelig nogen gange, og det er enormt irriterende. Jeg har det bedst i grimt tøj, og kendte faktisk ikke til Gucci eller andre tøjmærker, før jeg kom på teaterskolen.

Marie Askehave er fra Nordjylland og flyttede først til København, da hun som 26-årig startede på teaterskolen.

– Derfor elskede jeg også at spille pigehåndværker i 'En skærsommernats Drøm', hvor jeg kunne få lov at være grim. Det er ret befriende. Når jeg skal spille yndig, spekulerer jeg over, om jeg nu også er så yndig, som manuskriptet siger. Det var også det sværeste ved at spille Rie Skovgaard – på tv skal man jo friseres og have nyt tøj på.

Alligevel har hun været glad for at være med i så stor en produktion som Forbrydelsen.

– Det er da fedt at være del af sådan et kæmpe projekt. Selvom det er mærkeligt at vente et halvt år med at se resultatet. Meget er jo afhængigt af, hvordan man har valgt at klippe det – det er ikke kun din egen præstation, det kommer an på.

Lidt af hvert og mere

Marie Askehave er glad for alsidigheden i hendes jobs. Selvom det er hårdt arbejde at lave teater eller revy hver aften, giver det en anden tilfredsstillelse.

– Der er en direkte kontakt og en stor udfordring i at stå foran publikum, der gør det sjovere. På samme måde synes jeg, at det giver en større tilfredsstillelse at sidde med sin egen cd i hånden, som man selv har indspillet, end en dvd-boks, som andre har kreeret.

Fremover kan vi nok fortsat forvente at se Marie Askehave i vidt forskellige produktioner, optrædener og sammenhænge.

– Det er tilfældigt, at jeg har lavet så meget forskelligt. Det har ikke været planlagt som sådan. Det er mere noget, der er kommet, når muligheden har været der. Jeg kan lide at lave både teater, tv og musik, og så er det fedt at være i en branche, hvor man møder så mange spændende mennesker – og får lejlighed til at sidde her et par timer og bare snakke om sig selv, smiler hun.

Forrige artikelHvor farlig er naturmedicin?

Næste artikelRent & økologisk