Tema

Masser af magnesium

Foto: Shutterstock
25. september 2021

Magnesium er et af de vigtigste mineraler for vores kropslige funktioner. Der er dokumentation for, at det indgår i mindst 600 fysiske funktioner, og magnesium har en nøglerolle for både muskler, nervesystem og knoglerne.

Mere end 50 % af den magnesium, vi har i kroppen, er oplagret i vores knogler, hvor mineralet hjælper med at binde calcium (kalk). Resten befinder sig i væv og kropsvæsker, inklusive blodet. Faktisk er der magnesium i alle celler i kroppen.

Nogle af de vigtigste funktioner, hvor der indgår magnesium, er:

  • Blodsukkerbalancen – studier har vist, at magnesiumtilskud styrker blodsukkerbalancen hos både elitesportsfolk, diabetes 2-patienter og ældre mennesker
  • Nervesystemet – magnesium indgår i processer ved indlæring, hukommelse og koncentration. Magnesiummangel er forbundet med risiko for depression
  • Anti-inflammatorisk funktion – mangel på magnesium øger inflammation i kroppen, mens ekstra tilskud eller magnesiumrig kostplan kan reducere inflammation i kroppen
  • Blodtrykssænkende – flere studier har vist, at magnesium bidrager til at sænke et forhøjet blodtryk (ved normalt blodtryk er der ingen signifikant effekt)

Hvis du har magnesiummangel, vil kroppen trække på den store mængde magnesium i knoglerne. På den måde er det knoglerne, som holder for, hvis du mangler magnesium.

Magnesiummangel kan øge risikoen for osteoporose.

Magnesium hjælper også med at binde calcium til knoglerne og holde mineralet ude af andre celler, hvor det kan virke som gift – det er især relevant at vide, hvis du tager tilskud af calcium.

Optagelighed

For at sikre optimal optagelighed i kroppen skal magnesiumkapslen eller –tabletten opløses i mavesækken, så tilskuddet efterfølgende kan optages i tarmvæggen.

Du kan teste dit magnesiumtilskud ved at lade det opløses i et glas vand. Et eksempel er Bio-Magnesium, der består af tre forskellige magnesiumsalte i tabletter med i alt 200 mg magnesium. Blandingen af organisk og uorganisk magnesium medfører, at tabletten opløses fuldstændigt på under to minutter i væske.

Magnesiumindholdet ændres ved opløsningen i maven til en optagelig ion-form, der sikrer, at tarmen kan optage magnesiumtilskuddet. Hvis du vil være sikker på en god optagelighed, kan du drikke vandet med den opløste Bio-Magnesium-tablet – det smager ikke vidunderligt, men det smager heller ikke grimt.

Læs også: EU giver grønt lys til optagelighed

Indtag forud for måltid

Et effektivt tilskud er sammensat af både organisk og uorganisk magnesium.

For optimal knogle-effekt kan Bio-Magnesium kombineres med et kalk-tilskud som Bio-Calcium +D3 + K1 +K2. D- og K-vitamin styrker kroppens evne til at tage imod kalk, hvorefter magnesium hjælper med at binde en god portion af kalktilskuddet til knoglerne.

Da magnesium kan binde sig til komponenter i forskellige fødevarer, anbefales det at undgå at tage Bio-Magnesium sammen med et måltid.

Læs også: Knoglesunde kosttilskud

Forrige artikelGrove falafler

Næste artikelK for knogler og K for katalysator

Carsten Gottlieb

Redaktør